Kastellets historie

Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, en fredelig grøn oase midt i en travl storby og er samtidig et forsvars- og kulturhistorisk mindesmærke, museum, et rekreativt område og ikke mindst en yndet turistattraktion.

2011 Kastellet

Christian d. IV påbegyndte anlægget, og Frederik d. III ombyggede det, så det stod klar til brug i 1664. Fæstningen, som da kaldtes Citadellet Frederikshavn og senere Kastellet, tjente med sine høje volde, fremskudte bastioner og to dybe voldgrave som kaserne og var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker frem til midten af 1800-tallet.

I dag anvender Forsvaret overvejende bygningerne som kontorer.
Dele af udenværkerne er i dag forsvundet, men siden 1980´erne er foregået nogle ganske omfattende retableringer, så kærnefæstningen nu igen er intakt med vand på alle sider.

Kastellet cph72

Man er velkommen til at færdes på veje og stier inde i fæstningen og gå en tur på voldkronen, ligesom en spadseretur på den ydre vold "Smedelinjen" kan anbefales.