Medlemsmøde, Rundvisning og foredrag om Nyboders Mindestue.
Arrangementoplysninger
- Arrangement:
- Medlemsmøde, Rundvisning og foredrag om Nyboders Mindestue.
- Dato:
- onsdag, 15. april 2026, 19:00 h
- Hvor:
- Nyboders Mindestue - København K
Beskrivelse
Rundvisning og foredrag om Nyboders Mindestue ved Helle Kolding.

Velkommen til besøg i Nyboders Mindestuer
Set fra luften er det næsten de ’Oldenborgske kongers farve’, når man kigger ud over det østlige hjørne af København med henholdsvis Kastellet og Nyboder. For rødt er der bag de stjerneformede volde, og gult er der et stenkast derfra.
Nyboders Mindestuer vil gerne invitere vores ’naboer’ Kastellets Venner på besøg i vores del af byen d. 15. april klokken 19.00.
Alle kender nok de rågule huse, der i lige rækker ligger mellem Store Kongensgade, Borgergade, Kronprinsessegade og Klerkegade. De blev bygget som boliger til flådens faste stok helt tilbage i 1630’erne, og er dermed nogle årtier ældre end Kastellet. Råd og svamp, fugt og manglende penge i Forsvaret har gennem århundrederne prøvet at gøre kål på de gamle længer, men det er ikke lykkedes helt. I dag er der næppe nogen, der kunne forestille sig at rive de gule huse ned, uanset næsten hvilken stand de så er i. For sjæl er der i de gamle lejligheder, og masser af forrygende historie, som meget gerne vil dele med jer.
Netop i år (i marts) kunne Nyboders Mindestuers Støtteforening fejre 100 års fødselsdag, og vi vil med glæde vise jer vores lille museum og byde på en god snak og lidt forfriskninger i vores snedkerstue, som er den seneste erhvervelse til vores museum.
I finder os i Sankt Pauls Gade 24-26. Der er toppede brosten men parkeringsmuligheder i nærheden (mod betaling) eller tæt på Østerport Station og Metroen (Marmorkirken).
Kom og mød nogle af os frivillige guider/bestyrelsesmedlemmer, og hør om Christian den Fjerdes ›sidste ånde‹, H. C. Andersens hyldetræ, Rugdrengene, ungerne i Bjørnegade, Grødslottet og meget, meget mere. Se evt. også vores hjemmeside: Nyboders Mindestue
Efter foredraget er der hyggeligt samvær med vin, vand og snacks.
Sted
- Location:
- Nyboders Mindestue
- Gade:
- Sct. Paulsgade 24
- Postcode:
- 1313
- By:
- København K