Udfaldsport set fra Bornholms Ravelin

 

I Kastellets volde findes i alt tre såkaldte Poterner, eller udfaldsporte, en bag Sdr. Magasin, en bag Nordre Magasin og den sidste bag Kommandantgården. Disses egentlige formål var at give adgang til nogle dækkede pladser på voldenes yderside, hvorfra man i påkommende tilfælde (under en belejring) kunne slå en pontonbro over voldgraven, samle tropperne skjult af den ydre vold og ad denne vej lave et udfald mod den belejrende hær.
Dette er dog aldrig blevet udført, idet der kun en eneste gang har været brug for at lave udfald mod en fjende, nemlig mod den engelske hær, der i 1807 bombarderede København – og ved den lejlighed marcherede den modangribende danske styrke ud gennem Norgesporten på normal vis. De lave porte fik i stedet mange andre funktioner. Dels fungerede de som oplagspladser for mange ting, brændedepoter osv. dels var det igennem disse at Kastellets straffefanger, de såkaldte slaver, måtte slæbe tønderne med latrin – alle beboernes natpotter osv. – ud for at hælde dette i voldgraven.

Men også mere direkte havde de med toiletforhold at gøre: Ud for hver port stod et såkaldt ”Vandhus” en lille træbygning på pæle, hvortil der gik en smal træbro. Disse var toiletterne. Når der tales om ”at gå på vandhuset” betyder det i virkeligheden at gå på toilettet.
Et af disse er nedenfor vist i et stærkt forstørret udsnit af et billede af Købke fra ca. 1832. Disse var de vigtigste toiletfaciliteter for hele Kastellet, inklusive slaver og fanger, og alt faldt ned i voldgravens vand. Der fandtes dog også et par vandhuse på den anden side af voldgraven til brug for vagter og artillerister i de ydre værker.

Voldgraven var faktisk også en vigtig del af Kastellets VANDFORSYNING indtil en slem koleraepidemi i 1853 overbeviste myndighederne om, at denne blanding af toiletter og vandforsyning var en dårlig ide. Herefter anvendtes kun brøndene i Kastellet som vandforsyning.
Under 2. verdenskrig fungerede to af poternerne som luftbeskyttelsesrum, det bag Sdr. Magasin (dengang brødfabrikken) for tyskere, det bag Ndr. Magasin for danskere, indtil tyskerne forlangte alle danskere ud 1942.