Slaverne
Straffefanger i Kastellet, såvel som i andre militære etablissementer, benævntes ”slaver” og blev anvendt til det mest uhumske og usunde arbejde, som ingen ellers ville befatte sig med. Betegnelsen ”slave” viste med al ønskelig tydelighed, at disse mennesker opfattedes som en særlig lav klasse af mennesker, og blev behandlet yderst brutalt og umenneskeligt. Slavestraffen blev først afskaffet 1. april 1851, dog således at de, der VAR slaver forblev i deres usle kår til de enten blev benådet eller døde.

Slavestraffen kaldtes også at blive ”sluttet i skubkarren”. Hermed mentes at man blev lænket til en trillebør med lænker om hænder, ben og tilmed til trillebøren eller skubkarren som vist her til venstre. Men slaver anvendtes til alt muligt uhumsk arbejde og var faktisk en nødvendig arbejdskraft for staten – som nemt anskaffedes ved at indsamle tiggere og landstygere, foruden at den strenge militære disciplin skaffede mange soldater en tid som slave.
Der var derfor mange af dem. 1742 befales kommandanten i Kastellet at aflevere så mange slaver, til anden anvendelse, at der kun er 50 tilbage i Kastellet. Der afleveredes 76. Ofte har der været op til 200 i Kastellet.
Slaver inddeltes i ”ærlige” og ”uærlige” slaver, afhængig af om de havde mistet deres ære eller ej. Æren mistede man, hvis man var offentligt kagstrøget (pisket), eller ”tyvsmærket”, dvs brændemærket.
De uærlige slaver fik det værste arbejde, de ringeste celler og sad altid på livstid. De ærlige slaver behandledes efter tidens forhold bedre. De kunne sættes til arbejde ude i byen, hvor de kunne tjene en skilling, og vigtigst af alt: De havde æren i behold, og kunne derfor benådes eller løslades efter udstået straf – dette var umuligt for de uærlige. Uærlighed var arveligt, og deres børn blev også betragtet som uærlige. Ingen ville omgås dem, ansætte dem eller hjælpe dem. Dermed var de tvunget ind i kriminalitet, og uærlighed næsten en selvfølge.
I mange år blev slaverne i Kastellet udelukkende givet 1½ pund rugbrød dagligt samt vand. Efterhånden gik det op for myndighederne, at ingen kunne overleve længe på sådan kost, og så bestemtes det, at de kun det første år skulle leve af vand og brød, tilmed forhøjet ration af brød, men derefter igen sættes på 1½ pund brød og så gives en ringe dagsløn, hvoraf de kunne købe mad hos marketenderne i Kastellet.

Slaverne blev iklædt en særlig dragt, så alle kunne se, at her var et usselt menneske. I en lang periode bestod denne af bukser, vest og kjole (frakke) hvor dragten bestod af en brun og en gul del som vist på tegningen af Rørbye til venstre.
Slaverne skulle bortskaffe latrin, gøre rent, og lave andet hårdt arbejde, som ærlige soldater ikke ville udføre.
Da slavestraffen afskaffedes fik man derfor et stort problem med at få disse arbejder udførte.
Nedenfor ses slaver (her dog fra Stokhuset) på vej til arbejde under streng militær bevogtning.
