Stenbock's fængsel

 

 

I den nordlige ende af Artilleristok ser man præsteboligen, der skiller sig ud fra resten af både Artilleristok som fra alle de øvrige stokke ved dens store vinduer – og så er det under denne at man finder den eneste kælder i hele Kastellet.

 

Oprindeligt lå der her en fritliggende bygning – som muligvis stammer fra før det nuværende Kastellet blev opført – i hvilken man indrettede Kastellets første kirke. Bygningen blev mærkværdigvis samtidig anvendt til opbevaringsrum for kommandanten (pulterkammer?). Mellem denne bygning og Artilleristok var der en smal smøge, der kaldtes ”Kantorens gang” på omkring en meter i bredden.  

 

 

Bygningen blev med tiden temmelig faldefærdig, og var tilmed alt for lille som kirke for hele mandskabet i Kastellet.

Der findes nogle projekter for modernisering af kirken her, et af disse er fra 1705, altså et år efter, at den nuværende kirke var blevet taget i brug.

Det hedder heri: »På det sted, hvor den gamle kirke stod (altså må den da have været nedrevet) er det nødvendigt at opføre en ny barakke af højde og bredde ligesom den øvrige barakke og indrettet således, at en præst og andre kirkebetjente der kan have bolig«.

Dette projekt blev gennemført, og udførelsen kostede 2650 Rdl. (man bevarede kælderen).

Man ser stadig spor af denne ombygning, hvis man følger den hvide frise under tagrenden hen til nedløbsrørene – her ser man tydeligt, at profilet skifter, og ser man nøje efter ses det tydeligt, at Artilleristok oprindeligt havde sin nordlige ende her, ligesom bygningsarkæologiske undersøgelser har vist, at skillevæggen på dette sted i virkeligheden er den oprindelige endevæg.

Præsten og degn flyttede ind, men snart blev de tvunget ud igen, idet boligen skulle anvendes som standsmæssigt fængsel for den svenske feltmarskal Magnus Stenbock.

Han var blevet fanget i Holsten 1713, og i starten holdt fangen under meget frie forhold i København, indtil man opsnappede breve fra ham til den svenske konge, hvor han dels hånede den danske konge, dels gav oplysninger om byens forsvar. Han blev derfor sat i fængsel i præstegården, men dog stands- mæssigt med egne tjenere og mulighed for at dyrke sine hobbyer kunstdrejeri og maleri – billedet af ham her er et selvportræt som han sendte til den danske konge, Frederik d. 4. med bøn om frigivelse. Mens han sad her, modtog han besøg af selveste den russiske Zar Peter den Store, da denne var i København. Stenbock opnåede aldrig sin frihed, men døde i sit fængsel her i præstegården i 1717. 

 

 

Efter Stenbocks død var præstegården genstand for rivalisering mellem hæren og kirken, idet hæren ønskede at beholde rådigheden over præstegården som fængsel for ”fanger af stand” mens kirken ville have sin præstebolig tilbage – og kirken endte med at vinde denne kamp, selv om der også er blevet huset andre ”fanger af stand” her siden hen. Endnu i dag er her præstebolig.

 

Her var degnen også pligtig til at undervise de mange børn, der i gamle dage var i Kastellet, så her har også været skole. Børnene var i gamle dage ikke meget mere begejstrede for skolegangen end i dag, og forældrene var jo rå soldater, der ikke var synderligt interesserede i børnenes skolegang. Man ansatte derfor en underofficer til to gange dagligt at gå rundt i Kastellet, udrustet med et spanskrør, og samle børnene sammen – det hjalp gevaldigt på mødeprocenten.