Kendte som har boet i Kastellet

Dansk maler. Christen Købke voksede op i et solidt borgerligt miljø, først i Hillerød og fra 1819 på Kastellet i København, hvor hans far, bagermester Peter Berendt Købke, ledede det militære bageri.

Købke begyndte som dreng på Kunstakademiet i 1822, først med C.A. Lorentzen og fra 1828 med C.W. Eckersberg som professor. Denne optog desuden Købke mellem sine privatelever.

 Det er uklart hvor længe han boede i Kastellet, men han blev konfirmeret i Kastelskirken i 1824.

Christian Bastholm, der var teologiske forfatter og præst i Citadellet (1773-). Han blev et kendt navn, idet han med bogen Den geistlige Talekonst (1775) gjorde op med  “gammel gejstlig slendrian” og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system. Efter 1777 blev han sognepræst ved Sankt Olai Kirke i Helsingør.

Heinrich Ernst Peymann, var ingeniørofficer og kommandant for København.

Han var en af de danske hovedpersoner under Københavns bombardement i 1807, hvor omtrent 10% af byen enten brændte eller blev beskadiget og han måtte efter stort pres fra byens prominente borgere underskrive den ydmygende kapitulation over for englænderne klokken 4 om morgenen den 7.september 1807.

Peymann havde, i kronprinsens (den senere Frederik den 6.) fravær, fået kommandoen over København; dog uden bemyndigelse til at forhandle med englænderne. Da han med underskrivelsen af kapitulationen handlede ud over sine beføjelser dømtes han “…fra liv, ære og gods“, men blev senere benådet.

Som ingeniørofficer opførte han Livgardens Kaserne i Øster Voldgade og et pakhus i Toldbodgade. 

Gartner var en Søn af kongelig kasserer Herman Gartner og Elisabeth født Birch og fødtes på St. Thomas. 10 år gammel kom han til København. Han blev læge, Dr. Med. og kirurg.

I 1809 blev han først regimentskirurg i den norske Armé. I 1824 udnævntes han til regimentskirurg ved sjællandske Jægerkorps og i 1825 ved Den Kongelige Livgarde.

Oberstsønnen Lundbye blev tidligt påvirket af Christen Købke (1810-1848), som også var vokset op på Kastellet, ligesom han også påvirkedes af kunstnervennerne P. C. Skovgaard (1817-1875) og Lorenz Frølich (1820-1908). I 1844 leverede Lundbye tegningerne til H. V. Kaalunds berømte Fabler for børn og året efter drog han i forsommeren på en et år lang udlandsrejse, som gik igennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig.

Lundbye deltog som frivillig i krigen i 1848 og blev dræbt ved Bedsted da en geværpyramide væltede og et skud gik af. Det var hovedsageligt landskabs- og dyremotiver han malede; især fra det nordvestlige Sjælland.

Nikolaj Ulrik Krossing (1798-1872) blev en af de længstboende i Kastellet. Hele sit liv var han københavner, idet han fødtes på Christianshavn, hvor hans fader blev kirkeværge i Vor Frelser Kirke – Krossing blev derfor døbt i denne kirke. Efter at have taget sin studentereksamen samt 2. eksamen blev han 1819 ansat som kantor ved Citadelskirken, og virkede i dette embede hele resten af sit liv.

Som ansat i kirken fik han tjenestebolig, og boede derfor i Kastellet i hele 53 år. Han forblev ugift hele sit liv, men da faderen døde 1818 flyttede moderen som enke ind hos Nikolaj da han fik sin bolig ved ansættelsen, og var således også beboer i Kastellet indtil hun 1822 flyttede til en anden af sine sønner, der var organist på Christianshavn.

I øvrigt var familien yderligere repræsenteret i Kastellet af en bror (Niels Brock Krossing) der var artilleriofficer, og boede lejlighedsvis i Kastellet i flere omgange og forskellige steder. Han fungerede også som litograf, og endte som major.

Nikolaj Krossing er mest kendt for sit virke som skolelærer, først og fremmest ved Borgerdydsskolen fra 1828, hvor han var kendt som en ”ypperlig og elsket lærer for smådrenge”. I denne egenskab forfattede han en række skolebøger, som udkom i flere oplag gennem mange år.
Han var også digter, om end hans digte aldrig blev den store succes. Til gengæld har to af hans børnesange (skrevet i Kastellet) overlevet helt til i dag, nemlig ”Ride, ride ranke” og ”søskende jeg kender fem –” med musik af Gebauer.

Hans bedste ven fandt han også inden for Kastellets volde, nemlig pastor ved Citadelskirken Harald Peter Ipsen, indtil denne sidste på grund af dårlig økonomi måtte søge et andet og bedre embede, som han flyttede til i november 1871.

Victor Krohn, Kastellets store historiker, har leveret denne anekdote om en samtale han som dreng overhørte mellem Krossing og sin mor om pastor Ipsens flytning, hvor Krossing med tårer i øjnene sluttede ”Denne adskillelse overlever jeg ikke længe, thi han har været min bedste ven”. Dette skulle vise sig komme til at passe, for Krossing afgik selv ved døden 5. februar 1872.

I Krossings sidste leveår malede kunstmaleren Morten Jepsen et skønt billede af Nikolaj Krossing i sin lejlighed på tredje sal i Artilleristok 15 (malet 1871). Lejligheden findes ikke mere, idet trappeopgangen i dag er væk, døren leder ind til kirkens kontor, og rummet Krossing sidder i på billedet, er i dag en del af præsteboligen med indgang fra den anden side af Artilleristokken, gadesiden. Billedet er stillet til rådighed af Frederiksborg Nationalhistoriske museum, der også har fotograferet billedet. Væggen bag Krossing er i øvrigt ikke bare en skillevæg, men faktisk den oprindelige endevæg af Artilleristok, indtil entreprenør Pelli fra 1705 byggede den nuværende nordende med præstebolig og et antal mindre boliger til andre ”kirkebetjente” – heraf altså i mange år kantor Krossing.

Morten Jepsen, Nikolaj Ulrik Krossing, 1871. (Frederiksborg . Nationalhistorisk Museum).
Foto: Frederiksborg . Nationalhistorisk Museum

Skuespilleren og Shakespeare-oversætteren Peter Foersom, fik i 1798 sin skuespildebut på Det Kongelige Teater i stykket Gamle og nye sæder og allerede året efter blev han fastansat. Hans evner som skuespiller var begrænsede, men Michael Rosings sygdomsfravær gjorde, at Foersom fik mange roller.

I alt fik han omtrent 200 roller bl.a. i flere af Oehlenschlägers førsteopførelser. Som oversætter skabte Foersom sig et navn som oversætter af især Shakespeare, der resulterede i fem bind, hvoraf det sidste efter hans død blev færdiggjort af P. F. Wulff.