Af Børge Frederiksen

Vor næstformand havde et opløftende møde med Børge Frederiksen lige før (ca. 2019) han fyldte 100 år. Børge er frisk og rørig, og ser ikke ud til at have rundet 70, men ikke desto mindre var han for næsten 80 år siden med i en bil, der den 9.april 1940 blev beskudt af tyske soldater. Her er beretningen om den dramatiske morgen:

Børge Frederiksen blev indkaldt til 1. Regiment 1939 på februar-holdet, og kom til regimentets garnisonstropkompagni i Kastellet med soldaternummer 15. Han skulle egentlig have været hjemsendt 2. september 1939, men eftersom tyskerne angreb Polen bare dagen før, blev alle indkaldelser forlængede, også Børges. Han havde ellers afleveret alt sit grej på depotet, men måtte nu afhente det igen. I sin forlængede militære karriere blev han ordonnans for Generalkommandoen (ikke generalen, som der står i vor bog), og kørte dagligt med meldinger m.v. til Krigsministeriet på en gammel skærveknuser af en cykel, foruden at han gik til hånde hos general Prior, hos hvem han fik en høj stjerne.

9. april 1940 skulle han sammen med chaufføren Naurocky køre general Prior til møde i Krigsministeriet ca. kl. 03.00 om morgenen grundet den alvorlige trussel mod landet, og hvorfra generalen i øvrigt senere tog til møde med Kongen, men dette er årsagen til, at generalen ikke var i Kastellet, da det blev angrebet kl. 04.15, og dermed faldt han ikke i tyskernes hænder, som de ellers havde planlagt. Efter at have afleveret generalen ved ministeriet, fik de to ordre til at returnere til Kastellet, og der afvente ordrer til evt. afhentning af generalen.

Da de nåede til Kastellet, og kørte ind mod Kongeporten over dæmningen der dengang gik fra Esplanaden til Kongeporten, blev der helt uventet åbnet ild mod bilen fra tyskere, der lå oppe på volden lige vest for Kongeporten.

En salve (maskingevær?) og et par geværskud gik gennem taget på bilen og ud gennem ruden, der adskilte forsæderne fra bagsædet lige som i datidens taxier – det var jo en flot Buick stabslimousine, men bortset fra snitsår fra glasskår på chaufføren blev de ikke ramte, selvom glas og kugler føg dem om ørerne. Det var selvfølgelig et chok idet de jo ingen anelse havde om, at vi var blevet besat, men Naurocky dukkede sig ned under ruden, og satte vognen i bakgear, og kørte baglæns for fuld kraft. Da han jo ikke kunne se noget, ramte han en lygtepæl ved Esplanaden, hvorved vognen standsede.

De sprang begge ud, og løb. I bogen om Kastellet den 9. april står, at de løb til politistationen i St. Kongensgade, men i virkeligheden var de i total panik, og løb blot, om end den vej.

De blev dog indfangede af nogle tyskere, der sendte den blødende Naurocky med ambulance til Kommunehospitalet for behandling af hans snitsår, mens Børge blev ført ind i Kastellet, og interneret i Gymnastikhuset sammen med de øvrige danske menige soldater – officerer andetsteds, og civile i kirken.

Børge havde indtil da været indkvarteret i Svanestok, men han kom aldrig tilbage dertil. Da general Prior vendte tilbage til Kastellet, ville han have ham som sin personlige ordonnans, og han blev på generalens egen ordre indkvarteret i generalens gæsteværelse i Kommandantgården (generalens bolig var på 1. sal, tyskerne havde besat stueetagen). Den herlighed varede nu ikke længe, for han blev hjemsendt allerede den 12. april 1940.

Den ødelagte stabsbil blev synet dagen efter, 10. april 1940, hvor disse billeder af bilen blev taget.

Andre oplevelser Børge Frederiksen havde som soldat var, at når general Prior havde selskab, herunder i alt fald to gange med Kong Christian som gæst, så blev de sædvanlige to piger i køkkenet suppleret med 2 kokke og 2 tjenere, foruden at Børge skulle hjælpe med serveringen. Når selskabet var forbi, kom generalen altid ud i køkkenet, og sørgede for at de alle fik samme mad som selskabet havde fået. Så gik generalen og generalinden i seng ovenpå, mens der blev ryddet af. Derpå skulle Børge eller Naurocky (en gang begge to) køre kokkepigerne hjem.

Han havde også en lang tur til Jylland, hvor generalen skulle bese en øvelse. Her var der en middag, med deltagelse af såvel kong Christian X som kronprins Frederik (den senere kong Frederik lX). Prinsen havde fået et par helt nye, lange støvler, der åbenbart klemte, for efter middagen kom han ud til Børge og bad ham hjælpe ham af med de støvler, samt skaffe ham en kold HOF. For den tjeneste fik han hele 5 kr. i drikkepenge, hvad der dengang var nok til at både Børge og Naurocky kunne gå i byen en hel aften.