Dagbog om en tre dags tur i "kachotten"

Af Y. C. Schwartz

I det følgende gengiver vi en dagbog, ført af Y. C. Schwartz, 2de Artilleribataillon. P. T. tjenestegørende ved Generalstaben fra hans ca. 3 dage i arresten i Kastellet. Dagbogen er håndskrevet og kan downloades her, ellers kan den herunder læses i sin fulde form, transskripteret af Michel Boucheny, forhenværende guide ved Kastellets Venner & Historiske Samling.

Alt, inklusive sprog, stavning og tegnsætning er nøjagtigt kopieret efter den med blyant håndskrevne dagbog.

Y. C. Schwartz skriver og tegner:

Fra min Arrestation paa Hovedvagten i Castellet fra den 14de - 17de November 1883.

Klokken er lidt over 6. Døren til min Arrest er lukket, og Arrestforvareren har givet mig de strengeste Ordrer til at holde mig Arrestreglementet efterrettelig, saasom ikke at tegne eller kradse paa Vægge eller Døre, ikke spytte på Gulvet, ikke berøre Ringeapparatet uden i Sygdomstilfælde, ikke synge, fløjte, skrige eller paa nogen som helst Maade forårsage Uro, ikke forsøge at indlede nogen som helst Samtale med Karlen, kort sagt, gjøre mig Umage for at agere blind, døv og stum paa en gang.

Foruden min indsættelse i Arresten er jeg naturligvis blevet visiteret efter alle kunstens Regler i Overværelse af 5 Sergenter 1 Korporal og 5 Menige, det var ikke morsomt, men derved var intet at gjøre, jeg maatte finde mig i det uundgåelige, at blive befølt baade for og bag. Efter endt Visitering, uden at der havde været noget at udsætte hos mig, brummede Arrestforvareren sit sædvanlige "det er godt", "saa kan vi gaa"- vel at mærke ikke til mig men til Sergent Mulvad som fulgte mig, og jeg stod nu alene tilbage mellem 5 andre Syndere.

"Korporal Schwartz skal i Arrest No 2" lød det, og jeg traskede da, følgende Karlen, ind i Arresten ikke uden lidt Hjertebanken vil jeg villig indrømme. Forinden Døren blev lukket maatte jeg - nu kaldet No 2 - forklare Karlen hvad jeg ønsker næste Morgen. Det lyder jo morsomt flot, blot at kunde ønske og saa faa, men hele mit valg baseres paa Kaffe eller The, Rugbrød eller Hvedebrød; jeg bad ham om at bringe mig en Kop Kaffe og et Rundstykke med Smør, men da der i Tutten ikke fandtes Rundstykker forlangte jeg i dets Sted et Franskbrød. Han skrev det op på en lille Tavle og lukkede derefter Døren i efter mig.

Jeg befandt mig nu i Arresten, jeg vil ikke fragaa, at det jo er lidt uhyggeligt, når man hører Døren aflaases efter sig og vide sig ganske ene med sine Tanker. Da der naturligvis var bælgmørkt derinde paa den tid af dagen, tænkte jeg slet ikke paa at anstille videre Betragtninger over mit Lokales indvendige Besmykning. Jeg satte mig et øjeblik ned paa Kanten af mit Sengested og lod mine Tanker vandre hjem i Lorenzengaard. Da jeg imidlertid syntes at jeg begyndte ligesom at blive lidt melantrist derover, tænkte jeg at det kunde slet ikke gaa an, hvorfor jeg gav mig til at stavre op og ned af Gulvet; Jeg var kun gaaet et Par Gange frem og tilbage - hvor længden af Salonen beløb sig til 5~ Skridt - før jeg drattede om, ligesaa lang jeg var. Med en lille Ed kom jeg imidlertid paa benene igjen, og fik nu Lejlighed til at undersøge Gulvet lidt nærmere, thi noget maatte der jo dog være hvorover jeg kunde falde, og ganske rigtig, jeg behøvede ikke at søge længe førend jeg fandt, midt i Gulvet en Ring, hvilken naturligvis benyttes når Bøjestraffen skal anvendes.

Hermed gik nogen Tid, og Klokken blev omtrent 7 - jeg kunne nemlig høre hver Gang Uret paa Hovedvagten slog - saa Klokken blev altsaa 7 og jeg tænkte at jeg kunde ligesaa godt gaa hen og lægge mig, som rende og slide Skosaalerne op, hvorfor jeg smed Frakke og Benklæder, Westen beholdt jeg rigtignok paa for der var uforskammet koldt derinde. Min Seng bestod af et Slags Jernstativ der om Dagen var slået op langs med Væggen og aflaaset, naturligvis for at man ikke skal blive fristet til, aflutter Kjedsomhed at kaste sig i Armene paa Morfeus midt om Dagen, og dermed forstyrre sin Nattero; da kan man dog se hvor hensynsfulde de er imod en herinde. Men skjønt jeg nu sætter meget stor Pris på en Lur midt paa dagen, saa tror jeg dog nok, at de med rolig Samvittighed kan slaa min Seng ned, jeg faar nok af den om Natten til at jeg skulde besvære den ogsaa om Dagen med min Person. Jeg smed som sagt Kludene og krøb i Madrassen Men Gud forbarme sig, hvad for et Spektakel det dog gjorde, det knirkede og knagede ved den mindste Bevægelse jeg gjorde, thi såvel Madrassen som Hovedpøllen var fyldt med, ja jeg kan nærmere sige overfyldte med Langhalm, thi det stak ud allevegne. Lagner var naturligvis en Luksusartikel hvoraf der ikke måtte gjøres Brug. Naar saa hertil kommer 2 Tæpper eller Dækken der efter adskillige aars Brug ved Gud ved hvilken Afdeling er kommet i Hænderne paa Arrestforvareren, og som er så tynde og rubbede at de knap kan tilfredsstille de Fordringer man stille til en Gulvklud, saa har man et klart og tydeligt Billede af mit natlige Hvilested.

Naa, jeg svøbte mig jo saa godt jeg kunne ind i det ene tæppe, og lagde det andet over mig, og mumlede første Strofe af:

'Du Søvnens Gud

Forkort den lange Nat" osv

forsøgte jeg at hengive mig til den søde Søvn. Men det blev der nu ikke noget af i det mindste ikke de første Timer, thi saa kom jeg til at tænke paa Dit og saa Dat, men omsider faldt jeg dog i Søvn og drømte noget grufuldt Tøjeri om en lille Mandsling med 2 Hoveder der absolut ville have min Frakke, men da han opdagede at der ikke var forgyldte Knapper i ville han slaa mig ihjel og saa sælge Kjødet til min Kjæreste til at lave Ragout paa; men i det samme vaagnede jeg og hørte Hornblæseren gjøre sig den mest mulige Umage for at gjøre alt det Spektakel han kunde paa sin Trompet. Naa hvad gjør jeg, jeg springer op af Karethen, hvor jeg laa og knagfrøs, da jeg ikke ville have at Plejefar skulde overraske mig upaaklædt naar Sengen skulde slaas op. Men som jeg står i Begreb med at trække min Permission paa og rigtig lægge Mærke til den dejlige Musik, hvad opdager jeg så - det er Retraite og ikke Reveillen - Jeg kan ikke fragaa at jeg blev lidt benouet, og krøb ikke lidt slukøret til Køjs igjen, men var dog saa fornuftig at lægge min frakke over mig. Men nu var det mig ikke muligt at falde isøvn jeg hørte Uret slaa 11-12-1 og 2, uden at det var mig muligt at sove, jeg vendte mig snart paa den ene Side, snart paa den anden side, trak frakken over Hovedet, skubbede den væk igjen, kort sagt, gjorde det naturligvis saa umuligt at sove, som tænkes kan. Klokken henad 2½ faldt jeg dog omsider isøvn og vaagnede først ved at Karlen vækkede mig med et Par drøje Slag paa Døren.

Så var Natten nu Gudskelov forbi, rigtignok var det bælgmørkt endnu men nu begyndte der så at komme lidt Afveksling igen. Jeg var naturligvis ikke længe om at faa mine Sko og Benklæder taget paa, og stille mig klar ved Hullet i Døren for at modtage mit Vaskevand. Det varede nu heller ikke længe før Plejefar indfandt sig og aabnede og medens Karlen slog min Seng til side, skjænkede Kaffen og visiterede Arresten, skulle jeg feje den vaske mig og gjøre Toilette. Det stod naturligvis heller ikke længe paa, og alt medens det gik for sig dagedes det mer og mer. Hvis Kaffen havde været varm, og ikke haft en slet saa stærk smag afbrændte Løg, saa kunde den måske have været meget god, og hvis Brødet havde været frisk og Smørret ikke saa harsk havde ogsaa maden været upåklagelig. Men alt dette er naturligvis Smaating, som man ikke må ofre nogen Tanker. Efter endt Maaltid satte jeg Koppen ud i Hullet og der blev smækket i for mig.

Nu skulde jeg saa først rigtig tage mit Logi i øjesyn. Lige overfor Døren findes Stol og Bord, ikke hvad man i daglig Tale kalder for Stol og Bord men simpelthen to Plankestumper der er fastmuret i Væggen, den ene noget højere og lidt til siden af den anden. Begge er af samme Størrelse. Midt paa Bordet staar en Vandkaraffel i Form af en bornholmsk Lerkrukke. Under Bordet staar en Spyttebakke, og Gud hjælpe en arme Synder som ved en hændelse kommer til at spytte ved siden af. Paa Væggen til venstre for Døren findes Vinduet og under dette Sengen. Vinduet er godt 4 Alen over Gulvet og omtrent 5 Kvarter bredt og 1 ½ r højt. Af samme størrelse som Vinduesfordybningen findes der en Jernklap som kan lukkes for Vinduet hvis Arresten skal gøres mørk Benyttes Arresten som lys Arrest er den slaaet ned og hænger lige under Vinduet. Paa Væggen modsat Døren og til højre er anbragt en Kakkelovn. Rigtignok kan man ikke fyre efter Behag, i saa Tilfælde skulle jeg nok have sørget for at faa det varmt. Temperaturen steg nemlig ikke over 12 Gr. uden netop i de Øjeblikke hvor jeg for Tidsfordriv stod og aandede paa Thermometret for da kommer den op til 29, men besynderligt nok mærkede jeg slet intet til Varmen i Lukafet; Naar jeg saa nævner om allerede engang omtalte fatale Ring midt i Gulvet, tror jeg nok at hele Møblementet er temmelig nøjagtig beskrevet.

Medens denne Undersøgelse af mit foreløbige Opholdssted gik for sig, blev der lagt i Kakkelovnen, - jeg begyndte ogsaa at frygte for at det ikke skulle ske, da Klokken allerede var blevet omtrent 9,men sent er jo dog bedre end aldrig. Nu gjaldt altsaa om at faa Tiden til at gaa saa godt det var muligt, derfor tog jeg min Bog frem og gav mig til at begynde paa disse optegnelser og endvidere, saa godt det lod sig gjøre skitsere Arresten, for at de hjemme ogsaa kunne gjøre dem et Begreb om hvordan saadan et Hummer ser ud. Jeg har imidlertid knap faaet begyndt før der bliver dunket paa Døren.- jeg maa nu stadig sidde i en Angst for at nogen skal udspejde mig gjennem Glasset i Døren; saa jeg kigger med det ene øje til Døren, medens det andet er i Bogen, naa det banker altsaa på Døren og Slutteren spørger hvad jeg vil have til Middag. "Middagsmad", "naturligvis" svarer jeg just ikke i den høfligste Tone, da jeg nu mærkede at jeg skulle snydes for min Frokost, som jeg havde ventet paa den sidste halve Time. Naa, Slutteren lusker imidlertid af med den Besked, for at gjentage det samme Spørgsmaal hos alle de andre Arrestanter.

Jeg indretter nu min Tid saaledes at jeg - Time skriver eller tegner, og - Time spadserer op og ned af Gulvet, eller stavler mig op mod Kakkelovnen med Hænderne i Bukselommerne og spekulerer. Det giver saadan dejlig varme i Kroppen paa en., thi der er stadig lige koldt herinde. Klokken kan vel være bleven en halv Snes Minutter over 11 saa kommer Plejefar og lukker Lemmen op og jeg faar min Middagsmad, der bestaar af Suppe og Kjød, serveret alt under et i en hvid Skaal. Kniv eller Gaffel findes ikke, derimod er der i Skaalen en Ske, ja jeg er overbevist om at den vejer mindst % Kg, og som skal gjøre Tjeneste som Kniv, Gaffel og Ske paa en Gang. Mad er der for resten nok af, hvis den nu blot er ligesaa god, som der er meget, saa er der ingen Grund til Klage; men ved en Prøve viste det sig desværre langt at være Tilfældet. Over Skaalens Indhold, var bredt ligesom et grønt Klæde, der fuldstændig havde Lighed med Andemad, for resten tror jeg nok at der var Timean: omkring i dette flød der en 6 a 8 Kjødsturnper, akkurat lige som Ænderne i et Gadekjær, og saa havde de ikke skummet Fedtet af Suppen; men ned gled det meste af det alligevel., skjønt man maatte bruge sine Tænder godt for at faa Kjødet parteret, saaledes at det kunde glide ned gennem Halsen.

Efter endt Maaltid satte jeg Skaalen i Hullet igjen, og da jeg havde afgiver Rapport om hvad jeg ønsker til Aften, blev der lukket. Gud ved hvor længe det nu varer inden de kommer igjen tænkte jeg, thi det jo dog altid en Adspredelse og ovenikjøbet en behagelig Adspredelse, at spise; det værste er at det skal gjøres i saadan en Fart, kunne man endda trække Tiden ud, men der bliver jo ventet paa Værktøjet; en anden Sag er at med tør Kost den kan man have hos sig og spise naar man vil, hvilket først senere gik op for mig. Jeg tog, da alt var blevet roligt udenfor atter fat paa mit Skriveri indtil Klokken var godt og vel 2 saa kunde jeg ikke se mere, og nu begyndte den værste Tid paa hele dagen. Jeg begyndte allerede at blive sulten, og fortrød at jeg ikke til Middag havde forlangt noget mere Mad, som jeg kunde have spist nu.

Kl. 3 var det allerede bælgmørkt, ikke det ringeste kunne jeg se at foretage mig, Ilden i Kakkelovnen var allerede gaaet ud for et Par Timer siden, - der bliver nemlig kun fyret en Gang om Dagen, om Morgenen Kl. 9 - saa der var hundekoldt hos mig. Jeg syntes jeg begyndte at blive saa underlig tilmode. Jeg satte mig ned, rejste mig og begyndte at trave op og ned, satte mig igjen, men alt sammen til ingen Nytte. Tilsidst fandt jeg paa at foretage nogle forberedende og akrobatiske Øvelser; og det hjalp, lidt efter lidt kom Varmen igjen i mig, men mod Sulten ville det dog ikke hjælpe. Jeg godtede mig ordentlig til de 2 Surbrød jeg havde bestilt, og endelig kom Tiden da Kl. 5½ blev Aftensmaden serveret, Sengen slaaet ned, og Hovedpøllen som vi afleverede om Morgenen atter udleveret. Jeg fik slugt min Bayer i en fart, satte Flasken i Hullet og efter et: - "Er De færdig" - af Arrestforvareren, hvortil jeg naturligvis svarte "javel" blev der atter lukket. Nu var der naturligvis ikke andet for mig at giøre end at krybe i Køjen og det varede heller ikke mange Secunder inden jeg, fuldt paaklædt med et Surbrød i hver Haand, og rullet ind i Tæpperne fra øverst til nederst, laa der. - Saa gik der 1/3 af Tiden! - At sove tænkte jeg nu slet ikke paa, kunde jag blot holde Varmen vilde jeg være tilfreds. Det lykkedes mig da også tildels, men omsider faldt jeg saa isøvn og med nogen faa Afbrydelser sov jeg til næste Morgen, da der blev kaldt på mig med et Par Slag på Døren.

Fredag d. 16de.

Det er allerede højt paa Dagen og tegner til at blive lyst lidt længere end igaar. Jeg har frydet mig over Vagtparaden som spiller tæt herved. De spiller "01 Gine min dejlige Mø", og saa en anden mig bekjendt Melodi; - jeg har spist til Middag, den bestaar i dag af Ærter og Flæsk; Ærterne spiste jeg, de smagte mig meget godt, Flæsket derimod, saa mig saa underlig snusket ud, hvorfor jeg lod det ligge, det var ogsaa saa græsselig fedt. Jeg har paa mit Bord staaende 2 Surbrød som jeg skal have Kl. 3 og skal spise dem saa langsomt, akkurat som om jeg sad ved koldt Bord i en af Selskabets Dampbaade, ja det skal rigtig nydes i Forening med en Bayer - Men hvad er det - Klokken er ikke mere end l og det er allerede mørkt herinde synes jeg, men Vinduet er ogsaa dugget, så Lyset ikke kan trænge ind. Jeg har allerede flere Gange tænkt paa hvorledes jeg kan faa det aftørret, men for det første har jeg intet hvormed jeg kan tørre det, og dernæst sidder det for højt for mig. Mit Lommetørklæde vil jeg nødig tage, men der er jo rigtignok foret i Ryggen paa min West, det er ikke til megen Nytte alligevel, men hvordan kommer jeg nu derop? -- Nu har jeg det.- Forlisten ved Døren sidder meget løst, den kan jeg let faa fra, naar jeg sætter Foret fast derpaa, saa har jeg en prægtig Vinduesklud. Altsaa af med Westen og Listen.

Det hjalp en Del, ikke desmindre tror jeg nok at det er mørkt i Vejret, thi det var lysere igaar paa denne Tid. Jeg ser med Skræk at Bogen nærmer sig Enden, Blyanten er der heller ikke meget tilbage af, derfor maa jeg desværre stanse for i dag, thi jeg tør ikke bruge alt, saa at jeg ikke har noget til i Morgen.

Lørdag d 17 de

Klokken er 8 - om 10 Timer er jeg altsaa fri igjen, oh, hvor jeg længes efter det Øjeblik da Døren atter skal aabnes for mig, jeg er vis paa at Tiden idag vil blive mig dobbelt lang, jeg synes allerede at det er en Evighed siden jeg stod op og dog er det knap 2 Timer siden. Jeg sov for resten temmelig ordentlig i nat men havde en pudsig Drøm. Jeg drømte at jeg var Kejser af Rusland, og i Forening med Kongen og Prins Valdemar besøgte jeg "National"-

Da vi traadte ind begyndte Lurnbye naturligvis paa den russiske Nationalsang. Jeg synes imidlertid at den lød saa søvnig, og ville selv dirigere Orkestret. Folk klapper som De vare gale. Imidlertid havde Kongen faaet fat i Lumbye og de to i Forening med Valdemar gik deres vej og jeg maatte staa og spille den russiske Nationalhymne hele Aftenen. Senere pa Aftenen blev jeg dog fri, idet en af Orkestret tilbød at ville dirigere Musikken for 1000 Kroner, dem fik han, og jeg fik saa opspurgt, at min værdig Svigerpapa og Svoger var gaaet i Kisten; der korn jeg saa i en fart over og fandt dem da begge optrædende som Negere. Senere saa jeg Lurnbye som havde ladet sig hverve til Opvarter og vilde øjeblikkelig have ham hængt, men det vilde Folk slet ikke gaa ind paa, ingen ville tro at jeg var Kejser af Rusland, og da baade Kongen og Prins Valdemar kun kunde tale Engelsk som Ægte Negere, blev jeg til Slutning til almindelig Latter i Salen og blev ført bort af Politiet som et galt Menneske. Hvordan ved jeg ikke, thi her vaagnede jeg.

Klokken er 9. Jeg har allerede kun 9 Timer igjen. Vagtparaden har endnu ikke ladet sig høre. Jeg har gaaet og spekuleret paa hvad jeg skulde få og rense mine Negle med, og har endelig fundet at en Knap i Huen er et ganske fortrinligt Instrument. Det forekommer mig at være meget mørkt i Vejret i dag, og vist ogsaa meget koldt, thi Thermometret vil ikke løbe tilvejrs skjønt det snart er en halv Time siden her blev lagt i Kakkelovnen. Jeg har gjort et fortvivlet Forsøg paa at tegne dig lille Tulle som jeg nu antager at Du omtrent maa sidde, men for det første er min Blyant saa stump og for det andet vil Stiften slet ikke sidde fast i Hylstret, saa Du ligner naturligvis hverken det ene eller det andet, men tiden gaar jo derved og saa er Hovedsagen afhjulpet. Nu hører jeg Vagtparaden trækker op, saa maa jeg lægge mit Skriveri til side, thi baade at skrive og høre Musikken er at være alt for flot med Tiden. Bare de nu vilde spille nogle bekjendte Melodier.---

Kl 10½ Jeg har hørt Vagtparaden, de to af Stykkerne kj endte jeg, de spiller nemlig kun 3 Stykker. Jeg er sikker paa at jeg er til almindelig Ulempe for mine Medarrestanter. Hver Gang jeg gaar nedad Gulvet gjør mine Sko nemlig et gyseligt Spektakel, Mig morer det, men jeg tvivler paa at det er Tilfældet med de andre, thi saa snart jeg begynder mine Vandringer dunker de paa Muren rundt omkring mig. Nu har jeg tænkt at jeg skal pine dem, ikke af Ondskab, nej Gud bevares, men når jeg nu rigtig traver op og ned ad Gulvet, saa maa det jo være en hel Velsignelse for dem naar jeg nu kommer ud i aften. Ah' Jeg kunde springe til Loftet af Glæde hver Gang jeg tænker paa at i aften Klokken 6, er jeg fri. Jeg kunde fristes til at give mine Følelser Luft her, men jeg gjør det ikke, det kunne jo ske at fremmede fik denne Bog at se engang, og de vilde da kalde mig et Barn, et stort Barn ovenikjøbet, men jeg er jo soldat, og maa ikke lade nogen mærke hvor blødhjertet jeg er. Nej lad mig udstaa min Straf med Ro og Resignation som det sømmer sig en Soldat, det er jo intet mod hvad saa mange andre maa lide, men det er Hannen at skulde underkaste sig den uforskyldte der gjør mig saa bitter mod Ophavsmanden dertil. Men det er jo Narrestreger at tænke paa det nu lad mig hellere tænke paa at jeg er fri i dag, og at jeg naar jeg kommer udenfor denne Bygning skal møde hvad der er mig kjærest af alt, det er da ganske anderledes behagelige Tanker. Nu er KJ 11 og vi skal snart have Middagsmad, det er altsaa det sidste Maaltid inden jeg stikker af.

Saa snart det begynder at mørkne skal jeg til at pudse mig lidt. Jeg kan nemlig faa fat i en Flig af et af Tæpperne, ved hjælp af den og lidt Spyt skal jeg nok faa pudset mine Sko lidt. Væggene herinde er hvidtede, det er ligesaagodt som Jeimerkalk. Min Middagsmad i dag bestaar af Øllebrød og stegt Lever,- udmærket Mad, hvis jeg fik den hjemme i Lorentzengaarden. Men her, nej! Vi have spist til Middag, i stedet for Lever fik jeg Klipfisk. Øllebrøden var rigtig god, Fisken derimod ikke. Selve Fisken tror jeg nok at de havde glemt at gjøre ren, saadan saa den i ethvert Tilfælde ud, den lod jeg derfor ligge, hvorimod jeg spiste Kartoflerne hvoraf der var rigeligt. Jeg har nu ligesom i gaar 4 Stk. Smørrebrød staaende til Vesperkost, ikke fordi jeg tror at være saadan overdreven sulten men mere for at faa tiden til at gaa. Det er kjedeligt at Musikken er saa langt herfra, hvis den blot havde været udenfor Hovedvagten istedetfor udenfor Generalen, saa kunde man da have forslaaet 1 Timestid ved at høre paa den. Derimod har jeg hele Dagen haft en anden Musik der var mindre behagelig at høre paa! der er nemlig indsat en Bøjearrestant lige over Hovedet paa mig, og ved hvert Skridt han tager rasler hans Lænker saa uforskammelig. Jeg tror at Pokker har indgivet ham samme djævelske Tanke som mig, nemlig at gjøre saa meget Spektakel som muligt, i ethvert Tilfælde er han paa Farten hele Tiden.- Klokken er 2, saa er der altsaa kun 4 Timer tilbage. Lad mig nu se, naar jeg nu regner 'h Time til at spise i, det vil jeg nu begynde med, thi ellers er jeg bange for at jeg intet kan spise naar jeg kommer hjem og saa bliver vist min lille Pige gnaven, hvilket jeg ikke vil udsætte mig for idag for meget godt;  ½ Time Gymnastik, det var den ene Time, en god halv Time til at pudse i, hvilket hvilket jeg naturligvis gjør til Gymnastikken, en Spaseretur paa l Timestid, hvor jeg nok, for at faa Tiden til at gaa endnu bedre, kan nynne saa smaat, da Støjen fra mine Sko optager al Lyden; saa bliver jeg træt, sætter mig ned og venter paa at Klokken skal slaa 5, og er den først 5 saa bliver den snart 6 og saa er jeg FRI!

SPISESEDDEL