Soldat.

Af Alfred Heymann, 76.
Afskrevet efter: 1. Regiments medlemsblad "Kastellet", 1931

Spredte Erindringer fra min Tjenestetid ved 1. Bataillon 4. Komp.

Saalænge Rekrutskolen varede, blev der ikke Tid til at føre Dagbog, men da jeg som Følge af et Ulykkestilfælde under Tjenesten maatte opholde mig ca. 3 Maaneder paa Garnisonssygehuset, var der Ro nok til at samle paa Papiret, hvad der endnu stod klart for mig.

Den 25. April 1878 skulde jeg ifølge Passet give Møde i Citadellet, Frederikshavn ved 1. Battl. Efter Aftale med en god Ven, H. N. Clausen, fulgtes vi ad derud ved Middagstid.

Efter megen Spørgen fik vi tilsidst at vide, hvorledes vi skulde forholde os, Passet paategnet, og jeg blev afgivet til 4. Komp. som Nr. 76.

Stuen, hvor jeg skulde have Kvarter, var i Materialgaarden 2, min Seng blev anvist, og jeg traf straks en Bekendt fra Odense, Jacoby, der fortalte, at han skulde være Officer. Da vi ikke kunde faa Uniformsstykker før vi var bleven visiterede af Lægen, gik jeg med en anden Odensebekendt, Møller (2. Komp.) en lille Tur, indtil Lægen var visibel.

Kl. 3 blev Tøjet udleveret til os, der var kommen sidst; fik endelig et Par nogenlunde gode Benklæder, men Frakke var det vanskeligt at finde til mine lange Arme; Huen gik an. Jeg gik hjem og kom i Soldatertøjet. Skulde først være paa Kasernen 9¾.

Kammerformænd var Underkorporal Balzer og Underkorporal Schnac (senere bekendt Vinhandler). Om Aftenen var der stor Kommers paa Stuen, mange havde faaet „en Taar over Tørsten" til Afsked. Dog var vi alle kommen til Køjs, da der Kl. 10 visiteredes. Det var umuligt i de første Par Timer at faa Ro til at sove. Omtrent alle tyve Mand havde noget at berette, og de mer eller mindre behagelige Lejer var just heller ikke meget indbydende; der skulde Tid til at vænne sig til dem. — Den første Morgen havde Nr. 75, H. C. Petersen, en Skomager fra Sønderjylland og undertegnede Kammertur, der bestod i, at vi skulde feje hele Stuen og strø Sand paa.

I Slutningen af Juli stod jeg Post ved Rosenborg Museum, da en flot ung Mand med Roset i Knaphullet fulgt af en anden fik Adgang til Musæet uden for Tiden. Det gik op for mig senere paa Dagen, at det var den franske Kejserprins, hvilket jeg meldte ved Hjemkomsten, eftersom jeg ikke havde taget nogensomhelst Notits af ham med Hensyn til Honnør, men det blev mig tilkendegivet, at jeg hverken havde Pligt eller Ret til saadant. En anden Gang under Vagt paa Rosenborg blev der meldt Ildløs paa Nørrebro, og Halvdelen af Vagtmandskabet maatte trække derud med Sprøjten. Vi fik en sort Kittel og en sort Hat som Mundering paa denne Tur.

Et Par Gange var vi paa Vagt paa Amalienborg, eftersom Garden var i Lejren ved Dyrehaven.

Aug. 1.: Op Kl. 5, i Tøjet i en Fart, stillede 5½ til Arbejde paa Nørrefælled. Anvistes et Terræn ca. 1200 Kv. Alen til Gravning, 6 a 9 Tommer i Dybden; gravede sammen med 73, hang godt i. Kaptajnen bemærkede, at Sveden var kendelig uden paa Frakken. Efter Hvil hentedes Vand til at drikke. Blev færdig 12½. Garden og en Afdeling Infanteri var endnu ikke saa vidt. Hjemme Kl. 1. — I Kjøbenhavns Gymnastikforening om Aftenen for at hilse paa Vennerne dersteds. Paa Vejen hjem til Kastellet mødte jeg en Stuekammerat i stærk „bedærvet" Tilstand og fik ham lodset hjem. — En Kammerat fik 3 x 24 for at have sovet paa Post, en anden 24 Timer mørk Arrest for at have staaet i Skilderhuset.

Aug. 2.: Reveille Kl. 5. Op Kl. 4½. Fælleden: Sektionsfører Kommandoskole. To nye Korporaler. Tornyster udleveret. Læsning, Skydeteori, Gymnastik.

Aug. 3.: Paa Fælleden Kl. 5¼. Bataillonsexercits (Først Fægtningsøvelse. Fjenden markeret af udtagne Sektionsførere. Fægtningen udvides, begynder fra Nørrefælled til Lille Vibenshus. Eftermiddag. Pudsning. Appel. Brød.

Aug. 4.: Op Kl. 4½. Pudsede Knapper. Stillede 6½ med Tornyster og fuld Oppakning. Lønning.

Aug. 5.: Gymnastik KL 6—7½. Exercits 8—9. Til Felttjenesteøvelse forbunden med Natmanøvre paa Fælleden. Stillede med rengjort Gevær 9¾. Tilladelse til at gaa ud til 11.

Aug. 6.: Paa Fælleden. Ny Løjtnant (Sand) og do. Korporal (Petersen), Bataillonsexercits. Krigsministeren inspicerede. Eftermiddag Gymnastik i Gothersgades Exercerhus fra 4½ til 8½.

Aug. 7.: Arbejde paa Fælleden. Gravede Græstørv. Blev meldt, fordi jeg uden Tilladelse var gaaet hen til en Ølmand.

Aug. 8.: Læsning 6—7. Paa Amager; skød daarligt. Var fremme for Kaptajnen, fordi jeg var gaaet til Ølmanden.

Aug. 9.: Op KL 4½. Paa Fælleden. Efter Hvil Bataillonsexercits. 4. Komp. fik Ros af Obersten (Olsen) særlig for Vendinger.Hjem 10½. Pudsede til Vagt Kl. 4. Afmarcherede Kl. 5 samtidig med Paraden. Ankom til Krudttaarnet paa Amager 6¼. Post Nr. 1. Først paa Strickers Batteri fra 6½ til 8.

Aug. 10.: Paa Post 12—2, patrouillerede; Tiden gik hurtig. 6— 8 paa Strickers Batteri. Kl. 7 mødte nogle Artillerister for at flytte Skilderhuset; Skildvagterne havde hidtil begaaet en Del Ulovligheder inde i Batteriet især med at ridse paa de ny 11” Finspong Bagladekanoner. Patrouillerede 12—2 helt om til Albertis Fabriker i Kastrup. Traf paa Vejen en gammel Skolekammerat fra Fredericia, der arbejdede paa Dynamittaarnene. — Gik 2¾ med Rapport til Hovedvagten, ankom dér Kl. 4 og meldte mig til Oversergenten.

Aug. 11.: Til Renlighedsparade. 72 kom først hjem 2¾.

Aug. 12.: Til Felttjenesteøvelse paa Nørrefælled. Kompagniexercits. Hjem 10½ Om Eftermiddagen Execution af 72’ Dom. Sundhedsvisitation, Exercits, Gymnastik.

Aug. 13.: Arbejde paa Nørrefælled.

Aug. 14.: Kasernerengøring. Paa Amager. Maatte høre op med Skydningen som Følge af stærk Regnskyl. Gymnastik.

Aug. 15.: Bataillonsexercits. Exercits og Læsning.

Aug. 16.: Stuevagt. Skrev hos Oversergenten.

Aug. 17.: Paa Arbejde ved 15. Batti. 4. Komp. Paa Laboratoriet. Fri Kl. 1.

Aug. 18.: Til Parade.

Aug. 19.: Førte Skyttebøger sammen med 47. Skriver paa Bataillonens Skriverstue om Eftermiddagen og nogle af de følgende Eftermiddage.

Aug. 20.: Til Skydning. Havde Stuetur og derfor fri for at stille med første Hold. Førte Skydebøger hos Oversergenten. Om Eftermiddagen Læsning.

Aug. 21.: Bataillonsexercits. Obersten tilfreds. Paa Krudttaarnsvagt.

Aug. 23.: Felttjeneste i Terrænet omkring Emdrup. Afsøgte Broen over Aaen, Havsgaard, Dyssegaard og Højsgaard. Strax om Morgenen var det taaget, men Solen spredte snart I aagen, og det blev højt Vejr. — Afstandsbedømmelse. Hjemmarchen gik hurtig fra 11 til 12, men ingen turde rigtig aabne Læberne til Sang. Om Eftermiddagen Forklaring over Øvelserne.

Aug. 24.: Østerfælled. Kompagni- og Bataillonsexercits. Brigadechefen inspicerede. Vi markerede en Fægtning over imod Nørrebrogade. Da vi formerede Kompagni, kom vi over i et Morads, og der blev Uorden. Kaptajnen utilfreds. Eftermiddag Sundhedsvisitation.

Aug. 25.: Renlighedsparade.

Aug. 26.: Gymnastik 6—7½. Paa Amager.

Aug. 27.: Bataillonsfelttjeneste. Skulde have været paa Arbejde ved 15. Bataillon, men blev istedetfor kommanderet til at skrive hos Oversergenten. Ordonnans.

Aug. 28.—31.: Skrev hos Oversergenten.

Sept. 1.: Renlighedsparade.

Sept. 2.: Exercits paa Østerfælled. Om Eftermiddagen paa Vagt i Wildersgades Kaserne sammen med 75 og 78 og Korporal Christensen samt Giessing. Trivielt at gaa paa Post dér.

Sept. 4.: Bataillonsfelttjeneste i Omegnen af Søborghus og Gjentofte. 4. Kompagni Piket, morsom Tur. Hvil en Time. Udmarch med Musik.

Sept. 5.: Bataillonsexercits. Kronprins Frederik overværede Øvelserne, og udtalte Tilfredshed, vi kom derfor en Time før hjem. Om Eftermiddagen Gymnastik.

Sept. 6.: Skydning paa Amager.

Sept. 7.: Bataillonsfelttjeneste i Omegnen af Gladsaxe. Om Eftermiddagen Kompagniskriver og Ordonnans.

Sept. 8.: Renlighedsparade.

Sept. 9.: Skydning i sluttet Orden. Om Eftermiddagen Bøssemagereftersyn. Kompagniskrivning. Ondt i Skulderen.

Sept. 10.: Lægen vilde ikke undersøge. Kvartersyg ½ Dag, som ikke hjalp meget.

Sept. 9.—11.: Kompagniskriver. Kvartersyg.

Sept. 12.: Kompagniskriver. Kvartersyg.

Sept. 13.: Kompagniskriver. Kvartersyg.

Sept. 14.: Friskmeldt. Blev fritaget for Vagt.

Sept. 15.: Pudsede. Kompagniskrivning.

Hermed ophører de daglige Notitser, som Følge af, at jeg under General Max Müller’s Inspektion og Bataillonens Præsentation for ham forvred højre Fod, og efter at have ligget paa Fælleden i en Timestid under et øsende Regnvejr, blev kørt først til Kastellet for at aflevere hele Monduren, undtagen netop det Sæt Tøj, jeg var iført, og derefter til Garnisonssygehuset, hvor jeg saa havde et ufrivilligt Ophold i ca. 3 Maaneder til henimod Nytaar 1879.

Garnisonssygehuset bød paa meget primitive Forhold den Gang. Om Dagen var der en fast Stuekone, som havde et Værelse lige ved Patienternes Stue. Natstuekonerne skiftede. De menige Sygeplejere bar en Bakke med Medikamenter rundt under Lægernes Stuegang, det var det eneste, man opdagede, de tog sig for. Lægerne lod, som om de helst vilde være fri for at have med os at gøre.

Jeg blev baaret op paa Kvisten lige under Taget, hvor der i Stuen ved Siden af var fuldt af Tyfuspatienter. Der herskede netop en Tyfusepidemi blandt Garden, som hver Dag sluttede med dødelig Udgang for nogle. Der blev ordineret til mig en Hælepude og Isposer. Isen blev saa godt som ikke passet, og Hælepuden bevirkede, at Helbredelsen trak ud. Da der ogsaa observeredes Benbrud og Foden efter en Maaneds daarlig eller ingen Behandling blev helt sort, bad jeg min Moder gaa til Overlægen privat, og anmode om, at jeg paa egen Regning og Risiko blev udskrevet. Det lod sig ikke gøre, men Besøget virkede saaledes, at jeg blev flyttet til den Stue, der særlig var beregnet for kirurgiske Tilfælde, og hvor der fandtes helt andre Remedier til at lægge Benet i. Samtidig blev der ordineret lokalt Dampbad. Efterat have faaet ca. 40 saadanne, fik Foden en naturlig Kulør, men Sener og Muskler var svundet ind, og der var kun ringe Kraft, saaledes at jeg maatte bevæge mig ved Krykker. Der var ordineret Massage, men det fik jeg aldrig. Hvis jeg ikke selv havde gnedet Foden og Benet med Sæbespiritus, naar jeg kunde luske mig til det, var det blevet endnu mere langvarigt med Helbredelsen.

Kosten var ikke god. Feberkost og Mellemkost vil jeg slet ikke tale om. Fuldkost var elleve (11) Gange Vandgrød, af store Byggryn eller Bankebyg, med ikke altid helt god Mælk til. Menuen lød nemlig paa et Par Humpler ikke friskt Rugbrød og do. Sigtebrød daglig, 2 Lod (6 Kvint = 30 Gram) alt andet end godt eller frisk Smør daglig. Formiddag og Aften Vandgrød, hvortil Brødet spistes. Hveranden Middag en Skaal med noget, der skulde være Suppe, og noget, der skulde være Suppekød i, hveranden Middag Bankekød, sejgt og mærkeligt, med Vandgrød og noget ligesaa mærkværdigt Øl til. — Om Morgenen kunde vi hos Stuekonen købe en Kop daarlig The for 8 Øre, det var lovligt, og dertil kunde lige vor Lønning, naar vi var sygemeldt, slaa til.

Der var ellers helt gemytligt, med hvad man indbyrdes kunde finde paa: Kortspil, Damspil, Læsning. Besøg var tilladt hos os et Par Timer daglig.

Hvis jeg ikke hjemmefra ved Besøg af mine Forældre og Søskende hver Dag fik indsmuglet lidt Mad og Dobbeltøl, var der ikke blevet meget tilbage af mig, thi den Mad, der bødes os, var ikke god og ikke tilstrækkelig, naar man, som jeg, ellers ikke fejlede noget. Vandgrøden gik for det meste i en Tønde, som Stuekonen solgte til den Mand, der jævnlig hentede Svineføde paa Sygehuset. En Gang imellem kunde man købe lidt Funktionærmad hos Gangkonerne, der boede udenfor Sygehuset, og som spiste hjemme hos sig selv. Den Mad var betydelig bedre end Fuldkost, og der vankede aldrig Vandgrød.

Da der var gaaet et Par Maaneder, forlangte jeg at blive fremstillet for en Kassationskommission, og det blev jeg midt i December sammen med en Kammerat, der var kommen til Skade med sit venstre Ben.

Det blev betydet os, at vi selv herefter maatte bekoste Helbredelsesomkostningerne, og at vi skulde melde os paa Session Efteraaret 1879. — Saa en Dag henimod Nytaar marcherede vi Arm i Arm, i vor fugtige Mundering, som havde ligget paa et Pulterkammer under Taget, udsat for Regn og Sne, min Kammerat med en Sygehusstok i den venstre Haand og jeg med en lignende Stok i den højre Haand, til Kastellet. Paa Vejen mødte vi vor Oberst, Lars Olsen, der bemærkede: „Naa, det er nok mine Invalider!" — Fik saa Afregning og mit militære Ejendomstøj udleveret og hinkede hjem til Vestergade 7, hvor mit Værelse netop var, hvor 1. Reg. Soldaterforening indtil for nylig havde Kontor, den Gang et almindeligt Kvistværelse.

Afregningen lød paa:

For Middagsmad hjemme i 4 Maaneder betalt Kr. 100,00 senere, da jeg fik Arbejde og tjente lidt igen.

Det varede længe, inden Foden kom sig og Benbrudet ligesaa. Skønt jeg paa Sessionen i November 1879 mødte med Attest fra min Læge paa, at det endnu vilde trække længe ud, inden fuld Helbredelse kunde ventes, blev jeg erklæret for tjenstdygtig.

Mange Aar efter — i 1920 — , da jeg berettede Ulykkestilfældet til en russisk Læge, sagde vedkommende: „De har sikkert hverken forinden smagt Spiritus eller røget Tobak, hvilket jeg bekendte. Ja, det er Grunden til, at De ingen videre Mén har af det, og De kom Dem saa godt og saa hurtigt." —

Efter at have arbejdet hos et Firma som Bogholder og Korrespondent, bestyrede jeg sammes Filial i Esbjerg, søgte derfra Rejsetilladelse til Udlandet i Foraaret 1880.

En Lejrtur ved Hald, den sidste, der fandt Sted, slap jeg saa for, men maatte i Kantonnement Efteraar 1881. Senere fik jeg Lejlighed til at besøge Lejren ved Hald. I 1918 for at se paa nogle Barakker til Brug for tyske og østrigske Børn og noget senere som Udsending for at besøge østrigske internerede Soldater.

Man havde imidlertid glemt at indkalde mig, saaledes at jeg først kom til Afdelingen 14 Dage efter Kammeraterne, og da man mente, at jeg havde begaaet en Fejl ved at melde mig tilbage et forkert Sted, da jeg kom fra Udlandet, blev jeg stillet for en Krigsret. Maatte møde i Retten 3 Gange, men da det viste sig at bero paa en Mangel fra Udskrivningsvæsenets Side og fra Afdelingen, der havde forglemt at notere paa Rejsetilladelsen, at den skulde leveres tilbage, slap jeg for videre Tiltale og blev permitteret med Kammeraterne efter 14 Dages gemytlige Øvelser og Samvær i Hans Poulsens Gaard i Ishøj, hvor ca. 40 var indkvarterede, hovedsagelig i Kobaase og Foderkasser.

Saa kom Væbningen 1886 og 1887, vistnok de sidste Aar, den var inde. Den var jo en fuldstændig Parodi paa Soldatervæsen og nærmest til ligesaa meget Grin som den gamle Borgervæbning.

Til Bataillonens 150 Aars Jubilæum, det var vel saadan omkring ved 1915, traf man saa sammen med gamle Kammerater igen, vi kunde dog kun mønstre ca. 10 Mand fra 4. Kompagni. — Til 40 Aars Jubilæet 1918 var vi heller ikke flere, og i 1928 ved 50 Aars Jubilæet kunde vi kun mønstre 3 Mand fra Kompagniet og kun ca. 30 fra hele Bataillonen inclusive seks Kammerater 60 Aars Jubilarer og en 70 Aars Jubilar.