Kastellets formodentlig ældste brønd fremdraget

Af: Finn Andersen
Publiceret: 29. maj 2020

Som følge af klimaændringerne er der iværksat et meget stort skybrudssikringsprojekt i Kastellet, der jo blev sat under vand i 2011. Idet der jo skal laves store gravearbejder, har Københavns Museum konstant arkæologer med til arbejdet, så historisk vigtige fund ikke overses eller går tabt. Da ”Kastellets Venner” også modtager besked inden arbejder iværksættes, fik vi således orientering om en stor nedgravning på kirkepladsen, som vi straks indså ville berøre stedet, hvor den ældste brønd har ligget.

Vi var i besiddelse af et (desværre udateret) kort, idet den åbenbart tidligere har været fundet, og dette kort gav vi til arkæologerne.

 P1Kort, fundet i Rigsarkivet over brøndens placering

 

Den er vist på dette sted i Resens eleverede kort fra 1674 (Atlas Danicus 1677) som en karm med fire jernstænger der bøjer sammen på midten af brønden, og formodentlig skal holde spanden – men samme stik viser også et fantasifuldt billede af det slot, der aldrig blev bygget, så man kan næppe slutte, at sådan så brønden ud. 

Her hentede alle i Kastellet det nødvendige vand til husholdningen, og just derfor hører vi 1676 om en smed, der betales for at fastgøre et strafferedskab med en lænke ”ved den post, der træhesten står”, for på dette sted, hvor alle færdedes, var også Kastellets justitssted, således at den strenge retfærdigheds straffe var synlige for alle. Det var også her ved brønden, at man foretog henrettelser ved halshugning, og mange hoveder har trillet her. Bl.a. var det her, at Griffenfeldt skulle have været henrettet, men blev benådet lige inden det dræbende hug faldt.

Dette var i mange år tilsyneladende den eneste brønd i Kastellet, og måske derfor høres i 1711 at mandskabet foretrækker gravenes vand frem for brøndvandet.

 P2

 

P3Detalje fra Resens eleverede kort fra 1674,
og brønden optegnet som Resen viste den

Men lå brønden så stadig under fortovet ved kirkepladsen? En gravko blev sat til at tage en forsigtig mundfuld, så man kunne fastslå, om der stadig var rester af brønden – og præcis på det angivne sted fremkom ca. 85 cm under den nuværende belægning overkanten af en rektangulær ramme af nøje udhuggede og sammenfattede sandsten, der var dækket af tre store, firkantede dæksten.

 P4Dækstenene afdækket – set mod ØSØ

 

Stenrammens indvendige mål var 65 x 98 cm og udvendige mål var 116 x 148 cm. Dette var dog ikke det eneste, der var bevaret, idet en langt større del af brønden kom til syne ved næste skrab med gravemaskinen. Brønden viste sig nemlig at være teglstensopbygget, cirkulær og kuppelformet, og ca. 3,5 meter i diameter.

Endnu kan den fulde dybde ikke fastslås, men der er gravet ned til ca. 1,4 m under den øvre ramme på nord- og vestsiden.

 P5Arkæolog Niels Henrik Andreasen renser ydersiden af den kuppelformede brønd af – set mod N

 

P6Brønden set oppefra. Syd er opad

 

P7Indersiden af brønden – teglstensopbygget kuppel

Det er endnu ikke afgjort hvad der skal ske med brønden i forhold til eventuel tilgængeliggørelse. De igangværende anlægsarbejde har heldigvis kunnet ændres en smule, og vil opretholde en respektafstand på 1 meter fra brøndens skønnede udstrækning. Det er heller ikke besluttet, om brønden skal tømmes, eller dette skal overlades til fremtidens arkæologer.

På dette sted vil der fremkomme yderligere nyt om, hvad der fremkommer af arkæologiske fund. Et sådant arbejde er til voldsom gene for alle, der færdes i det gamle Kastel, men der fremkommer altså også sjældne chancer for at gøre nye opdagelser, og få be- eller afkræftet gamle antagelser.