Da nederlænderne i oktober måned 1658 havde undsat København, trak svenskerne sig tilbage til højdedragene mellem Bellahøj og Brønshøj og anlagde der en provisorisk befæstning. Herfra kunne svenskerne overskue Københavns fæstnings for terræn og samtidig være nogenlunde sikker mod udfald fra København.
Befæstningen var nøje afpasset områdets terrænforhold og bestod af en voldlinje med små bastioner, redaner og to stjerneskanser, omgivet af en foranliggende tør grav.
Lejren var en helt lille by med ca. 10.000 mennesker, deraf ca. 5.-6.000 soldater. Soldater og deres familier, samt de civile, der fulgte med hæren for at tjene og sælge deres ydelser. Hvordan de boede, og under hvilke forhold, vil der også blive fortalt om under foredraget.