Medlemsmøde, Foredrag, "Kastellet i orkanens øje – Kastellet på Samuel Christoph og Christian Geddes kort over København fra midten af 1700-årene" af Bjørn Westerbeek Dahl

Arrangementoplysninger

Arrangement:
Medlemsmøde, Foredrag, "Kastellet i orkanens øje – Kastellet på Samuel Christoph og Christian Geddes kort over København fra midten af 1700-årene" af Bjørn Westerbeek Dahl
Dato:
Ons, 14. Oktober 2020, 19:00
Hvor:
Kastellet, Gl, Varmecentral, Ndr. Magasin - København Ø, Sjælland
Kategori:
Arrangement i Kastellet

Beskrivelse

image002

Lige til venstre, når man er kommet ind i Hovedvagten, hænger et stort, indrammet kort over København med et forslag til en udbygning af byens fæstningsværker. Det er ikke signeret og faktisk heller ikke dateret, men alligevel kan det knyttes til et projekt, som chefen for det danske Fortifikationskorps, Samuel Christoph Gedde, arbejdede med i midten af 1740’erne. Geddes meget karakteristiske kortstil – og ikke mindst hans håndskrift i kortets titelfelt – afslører ham som den direkte ophavsmand til kortet, selvom dets oprindelige, strålende barokfarver nu kun ses ganske svagt.

Til gengæld vil det være at tage munden for fuld også at kreditere ham for kortets forunderlige indhold. Han fortæller selv, at det er blevet til ”erinnerlich”, nemlig som han huskede sin tidligere chef Jobst von Scholtens store projekt til en forstærkning af København fra 1717. Dette kort havde man forgæves ledt efter i Krigskancelliets gemmer, og det kunne Gedde derfor ikke bruge som forlæg (i dag findes det i Ingeniørkorpsets historiske tegningssamling i Rigsarkivet). Gedde havde imidlertid en god hukommelse, og man kan konstatere, at hans kort i store træk svarer til von Scholtens plan. Hvor de varierer kan Gedde jo blot have tilpasset den gamle plan til sine egne tanker om et fæstningsforsvar.

Karakteristisk for begge planer er en forstærkning af det ydre forsvar mod Sjælland ved en sikring af de indre dele af Østerbro og Vesterbro, der skulle – som ved byplanen af 1649 – omgives af to retranchementer, der så at sige greb ud mod Søernes yderside. Desuden skulle den lange dæmning uden for Christianshavns Vold sikres med redaner ud for kurtinerne, og her er ligheden mellem de to kort størst.

Gedde viser dog retranchementerne i en mere enkel form med store bastioner og lange kurtiner, hvor von Scholten ville anlægge mindre bastioner iblandet redaner. Hovedvolden mod Sjælland skulle hos von Scholten sikres ved raveliner ud for alle kurtiner med et ydre forsvar i form af glacis og lunetter ud for bastionspidserne. Gedde gentog denne tanke, men udformede de ydre anlæg i større dimensioner, ligesom han supplerede ravelinerne ved den særligt udsatte Helmers Bastion med kontregarder. Samme sikring af hovedvolden var også lagt ud for Kastellets landside. Her viser Gedde en udbygning med et hornværk omgivet af raveliner og kontregarder, der ikke optræder på von Scholtens kort. Ellers ligner Kastellet fuldkomment ”sig selv” på de to kort.

Gedde oplyser på sit kort, at von Scholtens kort fik kongelig godkendelse i 1717, og det tror man gerne, men tiden var ikke til så store forstærkningsarbejder. Projektet holdt man sig til i 1729, da Magistraten fik ordre til at flytte Farimagsvejen ud til den indre bred af Søerne, så man kunne få plads til glacis og lunetter. Magistraten så stort på dette ønske, og ikke en brosten blev flyttet.

Men i 1744 ønskede kongen at genoptage projektet, hvis økonomi man troede at kunne sikre ved en kraftig besparelse på driftsudgifterne til de danske fæstninger, men fæstningsfondens midler blev i de følgende år brugt til andre og mere akutte arbejder. Endnu i 1750’ernes midte kombinerede Gedde von Scholtens projekt med en plan til en regulering af forstadsbebyggelsen og en udvidelse af København med 490 huse i en rudeformet byplan, men efter at han selv i 1763 blev tvunget bort som chef for Danske Fortifikationskorps blev planerne endeligt opgivet.

Bjørn Westerbeek Dahl