Bliv medlem

Rundvisning

Samling

Fiskeri

Aktiviteter

Kort over Kastellet

Kastellets Venner & Historiske Samling

Foreningen blev dannet den 28. oktober 2003, og dens formål er at udbrede og fastholde interessen for Europas smukkeste og bedst bevarede fæstning, samt at medvirke til at gøre den til et levende og spændende sted at besøge.

Kastellet cph72

Dette vil vi bl.a gøre ved:

- at anskueliggøre Kastellets historie gennem rundvisninger, udstillinger m.m.
- at vedligeholde og udbygge "Kastellets Historiske Samling" af billeder, effekter etc.
- at fremme kulturelle formål, der naturligt kan finde sted i Kastellet, f.eks. koncerter, militære opvisninger o.lign.
- at fremme rekreative formål med fornøden respekt for bygninger og voldanlæg.
- udadtil at informere om foreningens aktiviteter og tiltag.

i det hele taget at virke til gavn for Kastellet, herunder også at hjælpe med vedligeholde museale genstande, der ikke tilhører "Kastellets Historiske Samling".

For at kunne opfylde disse formål, har foreningen brug for at få rigtig mange medlemmer, som ved at betale et beskedent årlig kontingent giver os en helt nødvendig håndsrækning.

Et medlemskab koster pr. kalenderår kr. 100,- - ægtepar betaler dog kun kr. 150,-. Virksomheder, institutioner, foreninger m. fl. betaler som minimum kr. 500,- pr. kalenderår.

Medlemstilbud:
Foreningen når målene gennem et konstruktivt samarbejde med Kommandanten i Kastellet, ved at have et korps af dygtige guider og ved at have et stort medlemstal.

Som medlem af Kastellets Venner & Historiske Samling får man i årets løb tilbudt særarrangementer som f. eks. foredrag om Kastellets historie, adgang til ellers lukkede lokaliteter og evt. studieture til andre fæstningsanlæg i Danmark og i udlandet.

Indmeldelse

Kastellets Venner & Historiske Samling

 

Fra kaserne til levende museum.

Odense kaserne får nyt liv.

Ok1 Ok2

Som mange ved arbejder en stor gruppe frivillige med at renovere den gamle kommandantbygning på Odense Kaserne og indrette Fyns Militærhistoriske Museum der. Projektet er vel undervejs, og man er nu i gang med at rejse midler til næste fase - en elevator, som er et lovkrav, således at alle har uhindret adgang til bygningen. Museets folk søger blandt andet om støtte fra Realdanias ‘Underværker’ Fond, men for at komme i betragtning her skal man indsamle et antal støtteerklæringer - mindst 500, men jo flere der er, jo stærkere står man selvfølgelig!

Vi vil gerne bede dig om støtte til denne ansøgning, det kræver kun et par klik med musen!

Du kan nu læse lidt om museets planer, og alt hvad du behøver er at klikke på knappen: ’Stem på projektet’ - det kan ikke være nemmere!!!

Klik kun en gang, klikker man to gange fra samme enhed fjerner man sin stemme igen.

Husk at alle i en husstand kan stemme, og glem ikke at nævne det for venner og familie.

Del det også gerne på Facebook og i de grupper du er med i.

Husk jo flere støtter der skaffes, jo stærkere står ansøgningen!! Jeres hjælp er vigtig for at Milmus kan rejse økonomiske midler til at realisere næste fase af projektet og opfylde lovkravene om at alle uanset alder og fysisk formåen skal have adgang til hele museumsbygningen.

Bøger der kan købes her på hjemmesiden, klik på bogens forside for mere information.
thumbs Da krudthuset var faengsel thumbs Kastellet som det aldrig blev thumbs Kastellet den 9. april 1940 thumbs Bunkeren i Kastellet
thumbs Faengselshistorien 2 thumbs kanonbog moelle Tyskerne i Kastellet 200