Historisk tidslinje for august

12.august 1658:

Allerede før det nuværende Kastellet lå på sin plads var der en forgænger, anlagt af kong Christian lV og kaldet Sct. Annæ Skanse. Efter Frederik lll’s tronbestigelse og nogle ombygninger benævntes denne Friederichs Castell. Fra denne skanse blev det allerførste skud fra dansk side afgivet mod den belejrende, svenske hær på denne dato.

 

13. august 1658:

Adelsmænd med gårde i København opfordres til af hver gård at ”forskaffe på tre dages tid en karl eller qvindes person med en spade til at arbejde på voldene, hvoraf de to tredjedele skal i morgen tidlig ved 6 slet være ved Friederichs Castell til stede”.

 

31. august 1663:

3. kontrakt angående opførelsen af Kastellet sluttedes med Ruse omfattende opførelsen af 7 vagthuse og 34 skilderhuse samt brolægning af hovedgaden.

 

22. august 1665:

Det ny skyts på kastelsvoldene fik sin ilddåb, idet der herfra gaves salut i anledning af den franske ambassadør Hugo Terlons afrejse. I den forbindelse nævnes det udtrykkeligt, at salutten fra Kastellets volde, var første gang der blev skudt med Kastellets egne kanoner.

 

25. august 1688:

En skolemester bor i Kastellet. Der døbtes gennemsnitlig 24 børn om året, de fleste angivet som værende ”uægte”.

 

5. august 1707:

Kastelskirkens første organist, Mathias Meyer, afgår ved døden efter blot to års virke.

 

31. august 1711:

Pesten hærger. Af fire infanterikompagnier i Kastellet var allerede 70 døde og 81 syge. Af 30 mand i artillerikompagniet var 22 døde.

 

15. august 1723:

Under gudstjenesten kom to slaver i klammeri med hinanden og blev ført ud, men her stak den ene den anden ihjel med en kniv. Morderen blev dødsdømt. Sagen havde den lille detalje, at kommandanten ønskede et forhør øjeblikkeligt, men ingen af officererne var til stede. Dette gav anledning til en bestemmelse om, at mindst én officer fra hvert kompagni altid skulle være til stede i Kastellet.

 

25. august 1765:

Der bevilliges 6 Rdl årligt til en orgelbyggers vedligehold af kirkens orgel. Dette havde i 1756 afløst kirkens første ”positiv” fra 1705.

 

23. august 1771:

Bestemmelsen om toldbrænde ophæves. Førhen skulle der af hver favn brænde aflægges to stykker brænde i afgift. Brændet skulle afleveres ved en lille bro ved Toldboden, hvor der var den såkaldte ”Brændehusvagt” og et skur til oplagring af toldbrændet.

 

5. august 1794:

I forbindelse med den store tømrerstrejke – den første sådanne herhjemme – gav kronprins Frederik (den senere Fr. Vl) ordre til, at de strejkende skulle fængsles.

 

 

Om eftermiddagen rykkede et kommando på 200 mand soldater op foran tømrerkroen i Adelgade som vist til højre i samtidigt stik, og arresterede de derværende 202 strejkende tømrersvende, og førte dem ud i Kastellet, hvor de blev anbragte på kornlofterne i Søndre Magasin. Efter det første forhør lovede 78 atter at gå i arbejde, og blev straks løsladte. Næste dag faldt der dom over resten: En skulle arbejde i jern i 6 måneder, og 122 i 4 måneder, én frikendtes helt. Kronprinsen formildede dommen til landsforvisning (de fleste var tyske) og alle blev sendt af sted med 3 kanonbåde, ekskorteret af orlovsbriggen ”Lougen”.

Det viste sig dog, at mestrene ikke kunne undvære dem, og allerede den 20. august var alle tilbage i laugskroen igen.

 

1807:

August måneds mærkedage er især prægede af begivenhederne 1807, hvor København blev belejret af en stærk engelsk hær, der ved historiens første terrorbombardement med bl.a. de nyudviklede Congreveske raketter, tvang byen til overgivelse. Herefter bortførte englænderne hele den danske flåde. De vigtigste krigsbegivenheder under belejring og bombardement skete om, og fra Kastellet.

 

11. august 1807:

Volden og udenværkerne sattes i fuld forsvarsstand, da den engelske flåde var på vej.

 

14. august 1807:

Volden og Langelinie spærres for al civil færdsel. En engelsk spion indsættes i Kastellet. Angiveligt var han blevet landsat ved Helsingør for at skulle stikke byen og Kronborg i brand.

 

16. august 1807:

Et rekognosceringskommando under kommando af oberstløjtnant von Bassewitz udsendes gennem Norgesporten. Samme dag landsatte englænderne 16.000 mand ved Vedbæk, som straks rykkede frem mod København i tre kolonner: Vestre fløj ad Strandvejen til Charlottenlund, midten gennem Dyrehaven til Jægersborg og højre fløj gennem Nærum til Lyngby. Samme dag landsattes 10.000 mand syd for Køge. Styrken kom op på i alt 36.000 mand. Den engelske flåde bestod af 19 linjeskibe til støtte for hæren. Den danske styrke var kun ca. 13.000 mand, der tilmed mest var ringe uddannede bønderkarle og militssoldater, da hæren stod i Holsten.

 

17. august 1807:

Denne mandag var særdeles begivenhedsrig. Alle byens porte med undtagelse af Norgesporten i Kastellet holdtes lukkede. Englænderne fortsatte fremrykningen til en linje Tuborg-Emdrup-Frederiksberg-Kalvebod Strand. Der foretoges et udfald fra Norgesporten og Østerport under major Holstein. Fjendens forposter kastedes tilbage til linjen Store- og Lille Vibenshus.

Kastellet beskydes, bl.a. falder en bombe i kommandantens have.

Mellem 11.00 og 12.00 er der kampe om Classens Have. Fra Kastelsvolden skydes med glødende kugler for at sætte ild på bygningerne i Classens Have.

Livjægerkorpsets 1. Kompagni rykker ud fra Kastellet for at besætte Gl. Kalkbrænderi og Trianglen. 

 

En livjæger, tegnet 1810.

Dagen ender med at fjenden står i en linje Svanemøllen-Ll.- og St. Vibenshus-Falkonergården-Frederik. 

 

18. august 1807:

Fjenden anlægger et batteri ved Svanemøllen, hvorfra Kastellet kan beskydes.

 

 

Kl. 4.00 om morgenen modtages en engelsk officer med en trompeter ved forposterne og føres med bind for øjnene gennem Norgesporten og føres til kommandanten i Kastellet, hvor han afleverer nogle pas.

 

19.august 1807:

En rekrutbataljon (413 mand) underbringes i Kastellet. Alle træer, der hindrer frit udsyn omhugges.

 

20. august 1807:

Kastellets kanoner beskyder fjendtlige kanonbrigger, der ligger i Kalkbrænderibugten. Kastellet er bestykket med i alt 113 stykker skyts, foruden et mobilt feltbatteri, der også ligger i Kastellet. Samme dag fortages udfald (der mislykkes) gennem Østerport, men dette berører ikke Kastellet.

 

21. august 1807:

Englænderne landsætter yderligere 10.000 mand nord for Køge. Kastellet beskydes fra Svanemøllebugten.

 

23. august 1807:

Kastellet beskydes og en engelsk bombe falder i generalens have, en anden falder midt på Kirkepladsen foran kirken og springer dér. Selv om flere hundrede soldater lå her og spiste deres frokost, så kom ingen mirakuløst til skade.

 


Søforsvaret angriber engelske skibe i Kalkbrænderibugten
søndag den 23. august 1807.

 

25. august 1807:

Et piket (vagt) mellem Sortedamssøen og stranden angribes, og til støtte rykker et detachement af Marineregimentet ud fra Kastellet, men må trække sig tilbage med tabet af 1/5 af styrken. Fjenden rykkede frem til Trianglen, hvor de indtager en skanse under anlæg. I løbet af natten vendes denne om og forsynes med skyts, som kan beskyde Østerbrogade på langs.

 

26. august 1807:

Udfald gennem Norgesport for at tilbageerobre Classens Have. Efter en hård kamp må vore tropper trække sig tilbage til Kastellet, dækket af ild fra voldene.

 

27. august 1807:

Classens Have beskydes fra Kastellet.

 

31. august 1807:

Kl. 04.00 udfald gennem Norgesport og Østerport. Det udføres af 2.500 mand og 8 feltkanoner samt 100 tømmermænd fra Holmen.

 

 

De fjendtlige stillinger og skanser ødelægges, bygningerne i Classens Have afbrændtes, og træerne blev fældet. Da fjenden trak store troppemasser sammen trak de danske tropper sig tilbage i god orden, men med et tab af 102 døde og sårede.

General Peyman deltog personligt i kampen, men såredes i venstre ben af en geværkugle. Han lod sig køre op på Kastelsvolden for herfra at følge kampen. Kl. 7.00 var tropperne tilbage, men skydningen fra voldene og Langelinie ophørte ikke før hen ved klokken 13.

 


General Ernst Peymann
1737-1823

Københavns kommandant
under 
den engelske belejring.

 

August så dog også bemærkelsesværdige ting i årene efter 1807. Året efter, 1808 fik Danmark hjælp af Napoleon i form af et spansk troppekontingent, mest kendt for at have nedbrændt Koldinghus, men som også lå i f.eks. Roskilde. Disse allierede sås også i Kastellet.

 

9. august 1808:

Af de allierede soldater, sendt af Napoleon blev 30 spanske soldater, der havde deltaget i mordet på en upopulær fransk officer, indsat i statsfængslet i Kastellet. Her sad de til 3. september 1808. I denne tid fik de til underhold dagligt 3 Skilling til brød frem for brød in natura (de kunne ikke spise rugbrød) og derudover 12 Sk. kontant.

 

1. august 1859:

Der blev indlagt kommunevand i Kastellet, der nu fik godt og sundt drikkevand.

 

27. august 1872:

Efter at såvel slaver som statsfanger var væk, var arresten bag kirken nu ombygget til rent militærfængsel, der stod klart fra denne dag.

 

26. august 1874:

Første vagthold tager den ny hovedvagt ved Kongeporten i besiddelse. Arresterne er endnu ikke klare.

 

14. august 1883:

En ustyrligt fuld korporal afleveres af politiet til kasernevagten, der anbringer ham i det nordlige tårn over Norgesport, men han bryder kamingitteret op, klatrer op gennem skorstenen og stikker af ved at kaste sig i voldgraven, hvorfra han dog fiskes op i uskadt stand.

 

14.august 1941:

Skilderhusene ved Konge- og Norgesport udskiftes med skilderhuse af tysk model – 16 måneder efter tyskernes oprindelige plan. De bliver stående længe efter befrielsen, men kalkes hvide, indtil de igen kan erstattes af danske, røde skilderhuse.

 

 

5. august 1946:

De sidste tyskere (af det såkaldte ”Dienstgruppe Dänemark) er nu så få, at de kan samles i Elefantstok, og får rådighed over ½ vaskehus. Da der bliver endnu færre, indkvarteres de i Materialgård.

 

30. august 1999:

Afslutningen på det store reetableringsarbejde af Kastellet. Atter er der vand hele vejen rundt om Kastellet, der nu fremtræder som den fineste renesancefæstning i Europa.

Udskriv E-mail

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):