Historisk tidslinje for december

15. december 1626:

Bønderne mellem København og Roskilde blev tilsagte til at køre tilhugne sten fra Amager til opførelsen af Sct. Annæ Skanse. Tilsigelsen gentoges både 12. og 19. december 1627, og igen 12. december 1628.

 

23. december 1651:

I et skøde betegnedes Sct. Annæ Skanse nu for første gang ”Friederichs Castell”.

 


Kort over Kastellets forgænger, Sct. Annæ Skanse/Friederichs Castell ca. 1650

 

28. december 1668:

Denne dag skulle garnisonen afgive så mange folk til fæstningsarbejde, at kommandanten måtte lade portene lukke og vindebroerne hæve, da der ikke var folk nok til vagterne.

 

17. december 1669:

200 nye tagsten blev leveret i stedet for tilsvarende, der var blæst af barakkerne. Det samme var sket bare en måned før – dengang 400 tagsten.

 

20. december 1680:

Præsten Jacob Worm indsattes i Kastellet i Griffenfeld’s tidligere celle (som man i dag desværre ikke med sikkerhed ved, hvor befandt sig)

 

10. december 1696:

Chefen for Fortifikationen, Hans Erasmus Von der Pfordten, forslog i en bygningsmemorial af denne dato kirken i Artilleristok ombygget. Af denne memorial får man den eneste kendte beskrivelse af denne, første kirke. Resultatet blev, at den bygning, den lå i, blev nedrevet, og den nuværende præstebolig i stedet opført i stokkens nordende.

 

22. december 1703:

Tre bønder fra Arentoft gods skulle arbejde to år i skubkarren på godsejerens forlangende. Det betød tvangsarbejde i lænker – en skubkarre ses herunder. Godsejere havde på den tid endnu hånd- og halsret over deres bønder.

 

4. december 1714:

Den svenske feltmarskal Magnus Stenbock’s arrest var færdigindrettet i præstegården. Her sad han til sin død 1717, og her modtog han besøg af Zar Peter den Store.

 


Præsteboligen i Kastellet. Foto 2014.
Stenbock’s fængsel 1714-1717.

 

31. december 1727:

Der blev afregnet med 58 tømmermænd af Sjællandske Regiments 1. livbataljon, for arbejde med materialer og skilderhuse og mindre reparationer fra 20/10 til 31/12: i alt 4 Rigsdaler 40 Skilling. Det var mindre end 7½ Skilling pr. mand for 2½ måneds arbejde, men må dog formodes at være oven i den almindelige dagløn.

 

7. december 1758:

Eventyreren John Norcross afgik ved døden efter kort tids sygdom i en alder af 70 år, hvoraf han sad fængslet i Kastellet 32 år. Næsten 16 år af disse sad han i sit ”fuglebur”.Han begravedes på kongens ordre og bekostning med fuld militær honnør som svensk kaptajn.         

                                                                                    


Portræt fra samtiden af Norcross. (Kast. Historiske Samling)

 

10. december 1763:

Ny ordning vedrørende bagning af det militære rugbrød, der fra denne dato og indtil 1849 overgik til private entreprenører.

 

30. december 1793:

Slaverne skulle fremover have madrasser og tæpper. Hidtil havde de sovet liggende utildækkede på en træbænk.

 

17. december 1796:

Der anskaffedes stråsække (madrasser) til de militære varetægtsarrestanters natteleje. Hidtil havde de, lige som slaverne, blot måttet ligge på en træbænk.

 

1. december 1815:

Kaptajn Hans Jelstrup af Nordre Sjællandske Landeværnsregiment dømtes på grund af ”egennytte” til at have sin stilling forbrudt, og til at betale 74 Rdl. Han sattes i Fæstningsarrest til han enten betalte eller døde, hvilket sidste han gjorde i Kastellet den 24. marts 1818, kun 46 år gammel.

 

10. december 1817:

Rasphusfangen Morten Johan Frederiksen skulle i henhold til højesteretsdom stryges til kagen, dvs. piskes, og brændemærkes i panden, hvilket skete ved pælen foran krudttårnet i Dronningens Bastion. Hermed havde han mistet sin ære og var automatisk ”uærlig” slave, den allerringeste stand, der altid fik de mest usle forhold og den værste beskæftigelse – men værst var, at en uærlig fange normalt ikke kunne blive benådet, og dermed atter fri. Uærlighed betød derfor for en fæstningsslave automatisk livstidsstraf under de værst tænkelige vilkår.

 

8. december 1823:

Overjæger Goldschat fik 24 timers arrest, for at have lavet en blækklat i vagtjournalen.

 

5. december 1840:

Fhv. amtsforvalter i Roskilde, Johannes Christian Liebenberg (59 år gammel) blev sat i statsfængsel for besvigelser indtil et beløb af ca. 28.000 Rdl. Han afgik ved døden i arresten den 19. maj 1854.

 

31. december 1845:

Revisionen påtalte indkøbet af en ”Løgte-Almanak”, hvad man aldrig havde hørt om. Kommandantskabet kunne imidlertid ikke blot fremlægge ældre eksemplarer, men endog fremvise en skriftlig tilladelse til indkøb af en sådan allerede fra 1837. Man aner kommandantskabets fryd.

 

31. december 1847:

Slaverne i de to krudttårne, som havde siddet ”midlertidigt” 30 år i disse fængsler siden 1817, anbragtes atter i fængslet på Christianshavn. Vinduerne i tårnene muredes igen til, og begge tårne indrettedes igen som krudttårne.

 


Det eneste tilbageværende krudttårn i Dronningens Bastion. Man kan stadig se, hvor der har været udhugget vinduer

 

31. december 1852:

Loftet over det ”Gamle Eksercerhus” indrettedes til belægning. Fra dette tidspunkt ændredes bygningens populære tilnavn fra ”teatret” til ”Loppeteatret”. Herunder foto fra 1924:

 

 

Senere blev også 1. sal belægningsstue, og senere igen også stuen, mens loftet blev ændret til samlingsstue. Bygningen endte som munderingsdepot, og blev nedrevet 1946 efter 138 års tjeneste.

 

14. december 1854:

Generalmajor, og fung. Kommandant i Kastellet, H.C.G.F. von Hedemann afskedigedes efter ansøgning og i nåde. Denne kommandants skrivelser var alle meget indholdsrige og personlige.

 

7.december 1882:

Gas blev indlagt i Kastellet (20 år efter den omgivende by) og gaslyset strålede fra denne dag over det gamle Kastel. Begejstringen var stor, også selv om det første elektriske lys for længst var blevet tændt i København.

Bageriet fik dog først gas 16 år senere i september 1898. De gamle brændefyrede ovne fungerede lige til mindst 1928, hvor den endnu bevarede ovn vides anvendt for sidste gang, de øvrige brændefyrede ovne dog et par år længere til ca. 1933.

 


Bageriet omkring 1930, hvor brændet til de gamle stenovne endnu lå opstablet.
Maskinhuset, opført 1903, benævntes populært ”Vorten”.

 

22. december 1886:

Arresten i det sydligste tårn over Norgesport omdannedes til en lille, toværelses lejlighed for en gift underofficer. Samtidig gjordes vinduerne større til den nuværende størrelse.

Fotos herunder viser portbygning før, og efter ombygningen til lejlighed. Bemærk vinduerne.

 

 

 

4. december 1893:

Den sydvestlige del af Huth’s Batteri, Norges Reduit, Norges Ravelin, den sydøstlige del af Lollands Kontregarde og halvdelen af den del af Smedelinjen mellem Lolland og Norge blev afgivet til Havnevæsenet, der atter afgav det til kommunen til fremtidig vedligeholdelse.

 

5. december 1893:

Prinsessens Bastion, hovedvolden syd for denne, Grevens Bastion med undtagelse af den kommende jernbanegennemskæring, resten af Langelinie med Pinnebergs Reduit, Sjællands Ravelin og Reduit og hele Esplanaden blev afgivet til Havnevæsenet, som straks overførte det hele til Kommunen til fremtidig vedligeholdelse.

 

7. december 1913:

1. BTN fejrede sit 150 års jubilæum ved en parade på kirkepladsen.

 

22. december 1946:

De sidste tyskere (af det såkaldte ”Dienstgruppe Dänemark”) rejste hjem, og omsider var Kastellet helt på danske hænder efter besættelsen. Disse sidste tyske soldater boede i Materialgård, der således var tysk besat i næsten 7 år, så nær som knap 4 måneder.

 


Materialgård fra 1842, foto 2014

 

2. december 1962:

Kirken modtog en ny kirkeklokke, skænket af Forsvarsministeriet, der af generalmajor K.H. Lindhardt blev overdraget menigheden ved en ceremoni foran kirken. Klokken bærer indskriptionen: ”Kirken skal hver mands hjemhus være” Klokken ses herunder.

 

 

6. december 1963:

3. kompagni fra Danske Livregiment marcherede ind i Kastellet for at fejre regimentets oprettelse den 7. december 1763. Soldaterne var iført et udvalg af de forskellige uniformer, der havde været anvendt i de 200 år.

 

 

Der blev afholdt en feltgudstjeneste på Kirkepladsen, hvorefter kompagniet og regimentets tamburkorps marcherede gennem København til modtagelse på Københavns Rådhus.

 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):