Historisk tidslinje for november

19. november 1659:

Kgl. forordning af denne dato bestemte, at alle der indførte brænde til København, skulle af hver favn afgive to stykker brænde til garnisonens brug. Da Kastellet blev anlagt, byggedes derfor en bro og et skur samt en vagtbygning til formålet. Udsnittet af Geddes kort til højre viser bro, skur og vagt.

12. november 1664:

Ildebrand i Strandstræde. Hele garnisonen i Kastellet blev alarmeret ved trommer og trompeter og trådte an for at hjælpe.

 

25. november 1664:

Garnisonen alarmeredes, fordi den engelske skibschef, der havde bragt en ny, engelsk ambassadør til København, i drukkenskab lod sit skibs kanoner affyre. Kastellets skyts svarede dog ikke tilbage.

 

22. november 1666:

Vagterne blev denne dag ikke afløste, idet regimenterne havde været udkommanderet hele natten grundet stor ildløs på Gammeltorv.

 

1. november 1669:

Der kvitteredes for modtagelsen af 400 nye tagsten, da så mange var blæst af barakkerne dagene før.

 

23. november 1711:

6 møllerheste, der var sendt til Saltholm på græs, blev ihjelskudte på generalkommissariatets ordre, idet de led af ”snibe” (formodentlig snive, en hestesygdom der sidst har optrådt i Danmark 1928, men dengang var hyppig og frygtet.)

 

9. november 1712:

Der udleveredes 6 bliklamper til vagterne ved portene. Se også 18. november 1729.

 

16. november 1712:

Der betaltes for ”Jern til et vindue i kaptajn Schrøders Barak, hvor en kongelig lakaj kom til at sidde, 2 Rdl. 1 Mark”, altså et enten nyt eller et improviseret fængsel.

 

12. november 1714:

Den svenske feltmarskal Magnus Stenbock sattes i Kastellet, da han imod sit æresord havde brevvekslet hemmeligt fra sit standsmæssige opholdssted i København, og sendt meddelelser om det danske forsvar til Sverige.

I starten boede han hos kommandanten, indtil hans arrest var færdigindrettet i præstegården. Her sad han til sin død i 1717.                                                                                                         

Stenbock havde god plads i præstegården og egen tjener, men måtte ikke komme ud i frisk luft. Dertil var bygningen meget kold, på grund af træk fra kælderen.
                                            


Samtidigt portræt af grev Magnus Stenbock


7. november 1717:

12 slaver, alle tidligere soldater, benådedes i anledning af kgl. jubelfest, og sendtes til deres regimenter, for at tjene som soldater igen. Se også 26. november 1722.

 

7. november 1717:

Efter mange års klager over artilleriets ringe tilstand, bevilligede kongen 1000 Rigsdaler årligt til lavetters og underlags vedligehold.

 

18. november 1717:

Brolæggerne Torstensen og Rasmussen blev betalt 12 Rdl. 24 Sk., for at have lagt i alt 98 favne stenbro i Toldbodvejen. (ca. 186 meter).

 

20. november 1718:

En bataljon af Dronningens Livregiment i Kastellet beordredes til Norge. De lå dog stadig i Kastellet endnu 5. december, hvorefter man ikke finder mere om dem i arkiverne.

 

25. november 1722:

Der indrettedes en arrest i 2. stokbarak, nummer 4, ved indsættelse af 24 jernstænger.

 

26. november 1722:

En musketer, Christoph Horsche, skulle benådes, og sættes fri mod at tjene som musketer igen – men han vægrede sig ved at blive soldat igen, og krævede at udstå sin fulde straf.       

Kongen gav ordre til at afholde forhør og krigsret, da han tænkte at delinkventen så ville modtage denne særlige, kongelige pardon, men han blev ved sit. Kongen resolverede så, at han skulle sluttes i skubkarren til den oprindelige straffetid var udløbet, og derpå atter afleveres til det regiment, hvor han sidst havde tjent. Heraf ses, at forskellen på soldater og slaver ikke var stor dengang.

 

12. november 1727:

En fra Kastellet undvegen fange indfangedes i Nyborg. Da et kommando skulle hente ham tilbage, nægtede generalkommissariatet at medgive dem kostpenge – de måtte selv finde ud af rejse- og kostudgifter. Tilmed udtrykte kommissariatet sin store forundring over, at man overhovedet kunne finde på at fremsætte et sådant ønske.

 

18. november 1729:

Officersvagtstuen i hovedvagten (dengang ved Norgesporten) blev tildelt 2 lys pr. nat. De gemene måtte nøjes med et mål tran. Denne ødselhed gjaldt dog kun i vintermånederne.


Norgesport fotograferet før 1890.

Da hovedvagten lå hér, var officersvagtstuen til venstre
i det, der i dag huser Kastellets Historiske Samling
og vagtstuen for menige i pavillonen til højre.

 

9. november 1742:

På dronningens forbøn kom Norcross ud af sit bur, der blev revet ned. Han blev ikke spor taknemmelig, for dermed forsvandt også de mus, der havde levet under buret, og som han dresserede.

Han flyttedes (midlertidigt) til en anden celle mens buret blev nedrevet, og her begyndte han at nedskrive sin livshistorie.

 

13. november 1751:

Løjtnant Joachim Heinrich Dinclage anbragtes i arresten på grund af sindssyge. I 1754 rådede han over hele to celler, indtil han 11. april 1758 afleveredes til Ladegården som uhelbredelig.

 

29. november 1766:

Hidtil havde kun de børn, hvis forældre modtog penge, mod at drengene skulle tage hvervning efter konfirmationen, (de såkaldte ”skillingsbørn”) kunnet gå i de militære skoler, men fremover skulle alle (soldater-)børn kunne søge skolen. Undervisningen bestod udelukkende i katekismus, og kun enkelte lærte at læse, næsten ingen at regne.

 

12. november 1768:

Bagerentreprenør Würtzen ansøgte for anden gang om, at der måtte blive udstillet en skildvagt til at holde øje med bageriet – og fik igen afslået dette. Skildvagten kom dog 10 år senere.

 

7. november 1807:

En overkrigskommission nedsattes over generalerne Peymann, Bielefeldt og Gedde, der havde overgivet København efter bombardementet 1807.

 

9. november 1807:

Præsten i Kastellet, Christian Wæver, ansøgte biskoppen om, at sognet måtte blive udvidet med en del af Østerbro (som det er i dag) men dette blev afvist af de militære myndigheder.             

Af ansøgningen fremgik, at indbyggerantallet på hele Østerbro i 1807 kun udgjorde 659 personer. (Udvidelsen skete først 1902)

 

16. november 1807:

de tre generaler (se 7. november 1807) dømtes til at have deres liv forbrudte. Denne hårde dom formildedes i al stilhed efterhånden, indtil den helt bortfaldt. Imens sad de som arrestanter i Kastellet.

 

18. november 1807:

Engelske krigsfanger, 1 kaptajn, 1 styrmand og 4 matroser fra et kapret skib indsattes i Kastellet. Allerede 30. oktober var der kommet en del andre sådanne.

 

16. november 1820:

Dr. Phil. Jakob J. Dampe, smedemester Hans Chr. Jørgensen og fhv. løjtnant C.F.L. Top arresteredes i København for anstiftelse til revolution. Top var i virkeligheden politiagent, de to øvrige blev sat i Kastellet, hvorfra de begge senere med års mellemrum blev sendt til Christiansø.

Dr. Dampe skrev sidenhen en bog om sine fængselsår.
Forsiden ses her
”Fortælling om mit fængsel i hårdeste grad i tyve år”

 

26. november 1824:

Kommandanten ansøgte om at få flere halsjern udleveret, da der ikke var nok.

 

1. november 1827:

Kastellet illumineredes i anledning af prinsesse Wilhelmine Maries bryllup med prins Frederik Carl Christian (Fr. Vll). Dette gjordes ved brændende ”rechauds” (begkranse), hvoraf der var 2 ved kommandantgården, 4 ved kirken, 2 ved Hovedvagten (dengang ved Norgesport) og hele 18 på voldkronen mellem spidserne af Dronningens og Grevens Bastioner, langs bærmen af samme front 8 stk, broen foran enveloppen 5, ravelinen 5, kongeporten 2, brohovedet 2 stk. Herudover var der 4 lys til hvert vindue i vagterne.

 

20. november 1829:

Toldkasserer i Aalborg, fhv. oberstløjtnant Johan Jacob Bruun, idømtes statsfængsel på livstid i Kastellet for underslæb, på trods af at han var et uskyldigt offer for stiftamtmandens svig. Da man dengang ikke kunne beskylde en så højtstående mand som en stiftamtmand for løgn, måtte Bruun tage sin straf. Billederne viser ham og hans hustru. Fr. Vl kendte forholdet og sandheden, men kunne ikke hjælpe. Bruun, der var 59 år ved sin fængsling, sad 13 år til sin død den 28. april 1848. De sidste år tilbød man ham friheden, men han bad om at måtte blive siddende, da hverken han selv, eller familien havde råd til at have ham ude.                                                                                                           


Toldkasserer Johan Jacob Bruun og
hustru Christiane Margrethe.

 

17. november 1825:

blev generalkrigskommissær, kammerherre og oberst Jacques d’Aubert ved ritmester Schultz af Fynske Dragonregiment bragt som arrestant ud i Kastellet. 1825 udgav han i Paris sine memoirer (på tysk) om begivenhederne ved Hamborg i 1813, og da han heri udtalte sig temmelig skarpt om den danske krigsførelse, og særlig kritiserede den kommanderende general, Prins Carl af Hessen, blev han stillet for en krigsret, der 23. september 1825 dømte ham for overtrædelse af trykkefrihedsloven. Han idømtes tab af charge og 6 års landsforvisning. Kongen formildede dog straffen derhen, at han i stedet for landsforvisning skulle udholde fæstningsarrest i 1. grad på kongens nåde med en daglig godtgørelse af 2 Rigsdaler.                                        


Den formastelige bog


12. november 1833:

Antallet af lygter i Kastellet øgedes til hele 20. Tidligere fandtes der kun 4-5 stykker i hele Kastellet.

 

November 1836: (dato ukendt)

En af beboerne i huset i Falsters Kontregarde (det såkaldte ”Smedehus”), klejnsmedesvend Gudmund Jensen Møller, blev fundet død i Kastelsgraven, efter at have været savnet i 9 dage.


”Smedehuset”, som det fremtrådte 1836.
To år senere ombyggedes det til den nuværende
skikkelse med to etager.

 

16. november 1840:

Fhv. hofkasserer, justitsråd Hartvig Daniel Duncan sattes i statsfængsel på livstid for ”utro forhold med offentlige kasser”. Egentlig var han dømt til slaveri, indtil han havde betalt sin gæld på ca. 53.000 Rdl, men benådedes med fængsel på livstid, og døde i fængslet den 19.april 1853.

 

28. november 1842:

To studenter, Rasmus Kopp og Eduard Flemmer, havde under studenterkorpsets øvelser i kådhed stødt med deres bajonetgeværer efter en buste, der skulle forestille Fr. Vl som ung. Busten faldt ned og knustes, og de to studenter idømtes fængsel i Kastellet hhv. 8 og 6 uger – ikke for skaden, men for majestætsfornærmelse.                                                                                                        

Denne sag vakte megen moro i befolkningen. Bl.a. satirebladet ”Corsaren” gjorde tykt grin af denne sag.    
    


Studenterkorpsets uniform.     

 

16. november 1847:

Den nuværende mølle i Kongens Bastion stod færdig til brug og indviedes denne dag. I modsætning til den tidligere stubmølle kunne denne mølle selv klare størstedelen af Kastellets melbehov.

 

30. november 1852:

En ansøgning om anbringelse af en postkasse i Kastellet blev afslået med den begrundelse, at der var mangel på hjælp til en sådan kasses tømning, og desuden var der allerede to sådanne på Toldbodvejen. En postkasse kom dog i 1855.

 

5. november 1853:

Koleraepidemien erklæredes for overstået.

 

10. november 1855:

Et musikkorps spillede på kirkepladsen før vagtparadens afmarch, og trak derpå op sammen med denne. Tidligere havde musikken kun spillet under afløsningen ud for hovedvagten ved Norgesport, men herefter trak musikkorpset op med vagtparaden hver gang.

 

29. november 1858:

Et russisk orlogsskib havde lidt havari og skulle repareres. Besætningen, 1 officer og 150 menige blev midlertidigt indkvarteret i Kastellet.

 

4. november 1860:

Denne søndag toges kirken atter i brug efter, som en af landets første kirker, at have fået indlagt noget så moderne som et centralvarmeanlæg.

 

16. november 1863:

I anledning af kong Frederik Vll’s død blev der skudt minutskydning fra Prinsessens Bastion indtil kl. 12.00, og derpå kongesalut i anledning af kong Christian lX’s tronbestigelse.    

 


HM kong Christian lX

 

9. november 1865:

I Nordre Magasin indrettedes en musikstue.

 

17. november 1865:

Ejeren af den ældste Esplanadepavillon, enkemadam Meyer, blev opsagt til oktober flyttedag 1867, da toldboden skulle udvides på arealet. Denne ældste pavillon var bygget 1844, og havde tilladelse til at sælge kaffe m.m. mod at skulle betale 20 Rigsdaler årligt til Kastellets Fattigkasse.

 

12. november 1872:

Officererne fik en samlingsstue i Stjernestok 12.

 

8. november 1878:

Efter 41 års tovtrækkeri om forøgelse eller afskaffelse af den såkaldte tavleombæring i kirkerne, afskaffedes denne. Det var en pengeindsamling, der udgjorde en del af præstens løn.

 

1. november 1884:

Der meddeltes tilladelse til opførelse af en Esplanadepavillon – den 3. i rækken – på Sjællands Reduit og i dennes for længst udtørrede grav. Den åbnedes 7. maj året efter og ses herunder:


(KBH Bymuseum, Mariboes billedarkiv)

 

16. november 1898:

En stor plan præsenteredes for offentligheden ved et møde i Industriforeningens store sal.

Kastellets udenværker skulle omdannes til et villakvarter, og selve Kastellet til en park, hvor en storstilet sportsplads skulle anlægges.

Dette mundede senere ud i en langlivet ”Plan for Kastellets bevarelse som Folkepark”


 

1.november 1902:

Kastelskirken trådte ind i de københavnske sognekirkers rækker, og menigheden udvidedes til også at omfatte et nyoprettet, civilt sogn (Kastels sogn) på det omliggende Østerbro. Kirken var således ikke længere kun en militær kirke, men foruden stadig at fungere som sådan, var kirken nu også en civil kirke. Se også 9. november 1807.

 

Kastels sogn ses indtegnet på sognekortet.
 

20. november 1906:

Ud over som hidtil kun officerer, blev det nu tilladt også sergenter i uniform at medtage indtil 4 personer på fæstningsterrænet.

 

3. november 1926:

Undervisningsministeren fremsatte i Folketinget lovforslag om at nedrive bygningerne i Kastellet og i stedet bygge et nyt Nationalmuseum her. Kun kirken skulle (måske) bevares, de fleste øvrige bygninger skulle nedrives. Volde og grave tænktes dog bevarede som en god brandsikring for museet. Lovforslaget blev ikke vedtaget.

 

26. november 1929:

Kastelskirken fejrede sit 225 års jubilæum med en særlig festgudstjeneste for fornemme gæster, bl.a. kastellets historiker, Victor Krohn.

 

29. november 1935:

To mindeplader for Olof Rye og Max Müller opsattes i sydgavlen af Stjernestok på 25 årsdagen for 1. Regiments Soldaterforening. Afsløringen foretoges af general Erik With. (herunder)



 

5.november 1945:

Den engelske enhed (2.nd Squadron, Royal Dragoons), der havde ligget i Kastellet siden 7.maj, afrejste atter for at slutte sig til resten af regimentet i Jylland. Vagten blev overtaget af Sjællandske Division. Fotoet viser englændernes afmarch. Bemærk de åbne vinduer i Artillleristok, hvor de havde boet.


 

13. november 1945:

Kommandanten (OL Bokkenheuser) anmodede 1. bygningsdistrikt om at fjerne de tyske garageskure på kirkepladsen og rette kirkepladsen op, som havde lidt skade under den tunge trafik.


Autoskurene ses herunder 1945, hvor
de blev benyttet af engelske soldater
fra 7. maj – 5. november 1945.


 

28. november 1954:

Kastelskirken fejrede sit 250 års jubilæum med en festgudstjeneste, der blev overværet af H.M. kong Frederik lX. Billedet herunder blev taget under denne festgudstjeneste.  



 

16. november 1969:

Midt under prædikenen blev højmessen i Kastelskirken afbrudt af demonstranter fra Teologisk Institut. Demonstranterne var utilfredse med højmessens form og indhold, som de mente var for styret af præsten, og derved gjorde menigheden passiv. Desuden demonstrerede de mod Vietnamkrigen og vestens forhold til u-landene.

 

17. november 1993:

Kastellets kommandant, Erik Ørnstedt, holdt en farvelceremoni for de uskønne kasernebygninger fra 1884, der var under nedrivning. I baggrunden ses de sidste rester af ”Ny Kaserne”. Den anden bygning, ”Depotbygningen” var allerede nedrevet på dette tidspunkt.


 

1. november 2002:

Kastelskirken fejrede 100 års jubilæet for sognets oprettelse.

Kastels sogn.


 

1. november 2014:

Kastellet fejrede sin 350 års fødselsdag første weekend efter den 28. oktober. Hs. Majestæt Dronning Margrethe ll var på besøg til rundvisning og reception.


Samme dag indviedes udstillingen i Struensee’s celle med besøg af hendes majestæt.

 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):