Historisk tidslinje for september

7. september 1688:

General Schack beder kongen om at nogle livsfanger i jern i Kastellet dog måtte mere end blot 1½ pund brød og vand daglig, og om de må få brændsel om vinteren. (vand og brød betød dengang KUN vand og brød og intet andet)
 
 

17. september 1701:

Ordre vedrørende salut, så snart dronningen føder en prins: først fra tøjhuset 9 skud, så fra Københavns volde 9 skud, derefter fra Kastellet 9 skud, fra flådens batterier 9 og endelig fra Christianshavn lige så mange, hvorefter det hele skal gentages 3 gange efter hinanden. Artilleristerne måtte altså sidde parat ved skytset døgnet rundt, indtil det behagede hendes majestæt at nedkomme. Men hvis det blev en prinsesse, da skulle kun Tøjhuset, Københavns volde og Christianshavns volde skyde. I alt 135 skud for en prins, og 81 for en prinsesse.
 
 

29. september 1726:

(natten til 30. september) Norcross begik sin første flugt fra Kastellet. Med et spidset kødben og en halv saks fik han mørtelen ud mellem murstenene, og gennembrød først cellemuren, dernæst ydermuren i gavlen.
 
 
 

15. september 1753:

Hele fire arrester i arresthuset var belagte med sindssyge officerer. Kommandanten lod forespørge, om dette skulle fortsætte, da cellerne var nødvendige til andre fanger, men kongen resolverer bekræftende – en ejendommelig anvendelse af fængslet.
 
 

19. september 1765:

Regimentsfeltskær Lorents Andersen ansættes som den første læge nogensinde for slaver og fanger i Kastellet. Honoraret var 100 Rdl. årligt.
 
 

19. september 1781:

Sekondløjtnant Iver Rosenkrantz von Vind indsattes i Kastellet ”formeldelst begangne udsvævelser” indtil ”hans familie får lejlighed til at sende ham bort til et sted i verden, hvor han ej kan forvolde den vanære”. Dette synes at være sket 12. februar 1783, idet han da sattes på fri fod.
 
 

24. september 1784:

I Prinsessens Bastion rejstes en flagstang, hvorpå ”Rigets Flag” kunne vaje, som skulle saluteres af alle fremmede orlogsskibe. 
 
 

17. september 1797:

Af en sag vedr. fangen Michael Brabrand fremgik det, at han havde hele to arrester at skifte mellem, for at den ene kunne blive grundigt udluftet – hvad der sikkert har været nødvendigt, da han havde hele tre hunde hos sig i cellen.
 
Han var ret kendt i samtiden, og ses herpå samtidigt stik.
 
 
 

13. september 1801:

Premierløjtnant Carl Valdemar Danneskjold-Løvendal sættes tre måneder i arrest fordi han lod nogle hemmelige dokumenter blive stjålet undervejs til Sct. Petersborg.
 
 

1807:

Også september blev i Kastellets historie i høj grad præget af begivenhederne i 1807. Dette år vil derfor fylde meget i gennemgangen af denne måneds begivenheder i Kastellet.
 
 

1. september 1807 (tirsdag):

Englænderne opfordrer flere gange general Peymann til at overgive staden og udlevere flåden. Opfordringerne besvares hver gang benægtende.
 
 

2. september 1807:

Endnu en overgivelsesopfordring afslås, og kl. ca. 19.30 begynder englænderne et bombardement af byen. Den første bombe falder på Kongens Nytorv nær Hovedvagten, hvor musikken netop spillede. Bombardementet varede hele natten som vist på nedenstående samtidige billede af Eckersberg ”Natten mellem 2. og 3. september 1807”.
 
 
 

3. september 1807 (torsdag):

Bombardementet ophører kl. 8.00, men genoptages fra kl. 18.00 og varer, med ganske korte pauser, lige til lørdag den 5. sept.
 

5. september 1807 kl. 13.00: 

Store dele af byen var på dette tidspunkt forvandlet til en ruinhob. Efter et afholdt krigsråd blev der indledt forhandlinger med fjenden om overgivelse. 
 
Disse forhandlinger fandt sted på Østerbrogade ud for Kastelsvejen, der den gang gik ud til Østerbrogade. Som led i kapitulationen krævede englænderne, at de skulle besætte Kastellet i 6 uger, mens de gjorde den danske flåde klar til bortførelse.
 
Eckersberg: ”5. September 1807”
 
Eckersberg: ”Gråbrødre Torv efter bombardementet”
 
 

7. september 1807:

Den danske styrke marcherer ud af Kastellet via Kongeporten, og kl. 17.00 rykker den engelske general Burrard ind gennem Norgesporten i spidsen for 79. regiment (Cameron Highlanders) og to batterier artilleri. 
 
Soldat af Cameron Highlanders,
dog tegnet 1815
 
 
Kongeporten lukkedes, vindebroerne trukket op, og englænderne indrettede sig. Slaverne i fængslet var der fortsat, idet man ikke mente at kunne tage disse med, eftersom de anvendtes i bageriet, der jo var en del af det overgivne Kastellet. De blev nærmest betragtet som inventar (eller glemt). Flere af disse lod sig hverve til engelsk krigstjeneste.
 
Der opførtes en række palisader mellem Toldbodvej og Esplanaden, som afpatruljeres af Livgarden, Husarerne og Livjægerne, Danske- og Norske Livregiment, alle iførte deres gallauniformer for at imponere englænderne..
 
 

8. september 1807:

Styrken i Kastellet var kun en midlertidig styrke, der straks skulle besætte det strategisk vigtige Kastellet, men dagen efter fik dette sin egentlige besættelsesstyrke, idet en styrke bestående af dels Hanoveranske tropper (King’s German Legion), dels 4th. Regiment Foot, (King’s Own) under kommando af lieutenant colonel Wynch, afløste den midlertidige styrke fra dagen før.
 
Soldater af 
King’s German Legion 1807, 
 
Hjelmplade fra King’s Own
 
 

13. september 1807:

Den engelske general Cathcart rykkede selv ind i Kommandantgården med hele sin stab. Han beslaglagde samtlige værelser, også de private. 
 
Han sendte et høfligt beklagende brev herom til den danske general, og beklagede at han måtte lægge beslag på dennes private bolig. 
 
Besættelsen af Kastellet skulle ifølge kapitulationen kun vare 6 uger, men blev overskredet med én dag på grund af en storm, der forsinkede udskibningen af tropperne.
 
General Cathcart tegnet 1807

15. september 1808:

Da mange hvervede soldater i den danske hær var tysktalende, var der altid blevet prædiket på tysk i Kastelskirken, men fra denne dato indskrænkedes det til kun at ske hver 4. søndag, og på dansk de øvrige søndage.
 
 

15. september 1808:

To jøder og en jødinde fængsledes for at have gjort sig skyldige i utilbørlig handel med landets fjender under den engelske besættelse. De blev atter løsladt 29. september.
 
 

12. september 1809:

En tambour, Ferdinant Krojent, af Danske Livregiment, der på ”morderisk måde” havde overfaldet sin kompagnichef, og derfor dømt til døden, blev denne dag skudt i Prinsens Bastion. Henrettelser ved skydning blev som oftest foretaget i denne bastion, og kunne ske på to måder: Forfra, som var mest ærefuldt, og bagfra (Arkebusering) som ansås for mere æreløst. Den sidste danske officer blev skudt her 1811, sidste henrettelse overhovedet skete antageligt 1822.
 
 

27. september 1817:

En Schweizisk oberst, Ludvig Rudolf Müller, Baron d´Aarvangen, blev arresteret, fordi han den 22. september havde skudt og dræbt en svensk major, Mauritz Cassimir, greve Lövenhaupt. Duellen havde fundet sted i en lille lund øst for Lundehussøen. Ludvig Müller sad som statsfange, dog kun delvis i Kastellet, til sin død i 1832.
 
 

18. september 1818:

Oberstløjtnant Wilhelm Ludvig Rudolph baron Gersdorff afleveres af kongens foged til Kastellet for afsoning af 3 mdr. fæstningsarrest i 3. grad for at udfordret Stiftsamtmand Güldenkrone. Da han 18. december igen skal ud, ansøgte han om at blive boende som fri mand i sin arrest, hvad der tilstodes ham, ligesom han får tilladelse til for egen regning at disponere over det møblement, som kongens foged havde lejet til ham under arrestopholdet.
 
 

15. september 1819:

Tysk prædiken ophører helt i Kirken fra denne dato.
 
 

28. september 1821:

Dr. Phil. Jacob Jacobsen Dampe blev afleveret til kommandanten af kongens foged. Ses her på samtidigt stik.
 

15. september 1831:

Tre af ”krudttårnsslaverne”, Mortensen, Krause og Homøe brød ud, men blev atter fanget. Homøe, der tidligere var straffet for besiddelse af knive, hængte sig selv 26. december samme år.
 
 

15. september 1833:

På grund af hyppige udbrudsforsøg blandt krudttårnsslaverne, skulle vagterne stå på post med skarpladte geværer. Da geværerne kun kunne aflades ved afskydning, var dette usædvanligt.
 
 

26. september 1835:

Garnisonens skarpskydninger afholdtes i faussebraien (stykket mellem volden og den lave vold foran hovedvolden mod voldgraven) mellem Prinsessens og Grevens Bastioner, men da det hyppigt var forekommet, at vildfarne kugler var slået ned på Langelinie, hvor der ofte promenerede standspersoner, ophørte dette fra denne dato. Skydning fortsættes i den tværgående bane i sydsiden af Prinsessens Bastion. 
 
Kastellets gamle skydebane fra 1808 i sydsiden af Prinsessens
Bastion. Blev senere anvendt som kommunal legeplads, da de
dele af Kastellet, der lå øst for jernbanen gennem Kastellet, blev 
afgivet til kommunen. Under 2. verdenskrig igen taget i brug som
skydebane af tyskerne.
 
 

September 1837 (ingen nøjagtig dato):

Kirkepladsen beplantes med kastanietræer, 21 på hver side.
 
 

17. september 1850:

Den afrikanske kong Adum og hans ”minister” Sabah Akim frigives, og udskibes om bord på et engelsk skib med kurs mod Afrika. Tilsyneladende nåede de aldrig frem. Deres skæbner kendes desværre ikke, men muligvis er de døde undervejs.
 
Kong Adum og Sabah Akim, tegnet af Tormer. De to statsfanger sad ofte på Prinsessens Bastion og kikkede ud over vandet, og længtes hjem.
 
 

1.september 1853:

Der gives ordre til at Norgesporten skal stå åben både dag og nat i fredstid. I 189 år havde den været låst om natten. En af begrundelserne var, at det skulle være muligt at hente jordmoder og læge i København om natten for de flere og flere beboere på Østerbro.
 
Dagligdag ved Norgesporten 1870
 
I den anledning anbringes 4 (fire) tranlygter på strækningen fra Norgesporten til Esplanaden, og der sættes et gelænder langs graven. Resten af vejen til Østerbrogade lå i fuldstændigt mørke. 
 
Samme måned begyndte man at indføre enmandssenge i Kastellet, hvor alle hidtil havde ligget i tremandssenge.
 
 

30. september 1854:

De sidste 12 af Kastellets slaver, der sad i den nordlige ende af arrestbygningen bag kirken, blev kl. 17.00 afleverede til Stokhuset. Dermed var slavernes rolle endeligt udspillet for Kastellets vedkommende. Slavestraffen var ellers afskaffet 1851, men allerede dømte skulle forblive i slaveriet.
 
Københavns stokhus, nedlagt 1862
 

14. september 1870:

Retræten, der hidtil var blevet blæst kl. 21.00 fra september til april, skulle fremover blæses kl. 22.00 hele året rundt.
 
 

3. september 1884:

En del af Esplanaden afgives af Kastellet til opførelsen af den Engelske Kirke.
Samme måned dette år udvidedes hovedvagten med 16 nye arrester, der dermed havde i alt 32.
 
Arresten bag hovedvagten, bygningens længde fordobledes.
 

17. september 1887:

Den Engelske Kirke (Sct. Albans) er færdig og indvies.
 
 

11. september 1913:

Stor alarmeringsøvelse og prøvemobilisering. Billedet viser iklædning af reservister.
 
 
 

September 1940 (ingen særlig dato):

De tyske besættelsestropper forlanger underbringning for et større antal køretøjer. De opfører derfor to rækker garageskure delvis under kastanietræerne på kirkepladsen.
 
Autoskurene på kirkepladsen, fotograferet 1941.
 
 

5. september 1942:

Et stort tysk trætårn i Prinsessens Bastion står færdigt. Det huser en luftværnsprojektør som skal støtte et 20 mm flak-batteri på Langelinie og er højere end Rundetårn. I bastionen er bygget barakker til personellet.
 
 
 

8. september 1942:

Frikorps Danmark kom hjem på orlov fra kampene ved Ilmensøen. Opmarchen skete i Kastellet på kirkepladsen. 200 mand indkvarteredes i Ndr. Magasin og i Svanestok. 10. september afrejste frikorpset atter til Tyskland.
 
 

12. september 1945:

De engelske myndigheder overdrager kontinuerligt flere og flere bygninger til den danske kommandant, efterhånden som tyskerne sendes hjem til Tyskland. 
Denne dag overtog kommandant Bokkenheuser Gamle Stald og det meste af Generalstok (tyskerne rømmede dog først det sidste af Generalstok i november 1945)
 
Gl. Stald (foto 1921) Bygningen nedreves 1961.
 
 

28. september 1968:

Intendanturkorpsets skole fejrer 100 års jubilæum ved gudstjeneste i Prinsens Bastion
 
 

16. september 2016

Da vagterne skulle forøges, opsattes et ekstra skilderhus ved hver port. Ved hver af de to porte stod nu to skilderhuse – her Norgesporten:

 

Udskriv E-mail

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):