Historisk tidslinje for juli

11. juli 1661:

Heinrich Ruse aflagde ed som generalkvartermester, overinspektør for samtlige fæstninger og oberst for et infanteriregiment

 

26. juli 1661:

Heinrich Ruse skrev kontrakt på at opføre Kastellet i 3 år fra forår 1662 at regne, og derpå indestå i 1 år for volde og grave, og 2 år for Langelinie. Herfor skulle han modtage 110.000 Rigsdaler i 6 halvårlige terminer.

Heinrich Ruse, Kastellets bygmester

 

21. juli 1664:

Peter Chambers, svensk agent i København, skrev til C.G. Wrangel om nogle undvegne soldater:

"...de kan ikke udholde den gruelige møje, de lider på det citadel, hverken søgn eller helligdage forskånes de,  ja i regnvejr og storm. Der falder mange ned fra de høje stilladser, så at de slår arme og ben sønder, men det hjælper ikke….”  

Også andre kilder beretter, at Ruse var en hård arbejdsgiver.

 

18. juli 1669:

Hovedvagten måtte forstærkes med 16 roder i anledning af et større bryllup i byen, hvor et stort opbud af adelen var til stede. Det fremgik ikke af journalerne, hvorvidt disse adelige skulle beskyttes, eller bevogtes, af de ekstra soldater.

 

13. juli 1671:

Soldaterkirkegården indviedes. Her begravedes fremover alle døde soldater fra Kastellet.

Kort over Kastellets glacis 1738 med bl.a. soldaterkirkegården indtegnet

 

12. juli 1673:

I regnskabet tog man 4000 mursten til indtægt fra en forfalden bageovn, der var nedbrudt.

 

22. juli 1674:

Til brug for 500 kvadratfavne stenbro omkring tøjhuset, stokhuset og bageri- og bryghuset måtte der anskaffes 1200 læs sand á 8 skilling pr. læs. En kvadratfavn har skiftet værdi i forhold til moderne mål flere gange, men i 1674 var det ca. 3,57 m2. Der skulle altså lægges lidt mindre end 1800 m2 brosten.

 

31. juli 1674:

Kleinsmed Christen Madsen fik udbetalt 7 Rigsdaler, 3 Mark for tre store taskelåse (hængelåse) til krudttårnet. Der var tale om det helt nybyggede (første) krudttårn i Grevens Bastion.

Det første krudttårn i Grevens Bastion aftegnet af Gedde. Tårnet var ikke heldigt, da det var meget plaget af fugt, hvorfor det blev nedrevet igen efter 68 års funktion i 1741.

 

28. juli 1697:

En bonde, Jens Hansen af Valby, idømtes fire måneders strafarbejde lænket til hjulbøren, for at have bestyrket en soldat i at undvige fra tjenesten. Man kunne blive lige så hårdt straffet, hvis det kunne bevises at man havde undladt at melde et rømningsforsøg, man havde viden om.

 

20. og 21. juli 1700:

København bombarderedes fra søsiden af en engelsk/hollandsk flåde, for at standse et dansk angreb på Gottorp, som var en overtrædelse af et forlig, garanteret netop af England og Holland. Nedenfor ses et samtidigt (vel optimistisk) stik af begivenheden.

Kastellets kanoner kunne ikke skyde, da danske skibe lå i vejen, og afstanden var for lang. Skaden var dog ikke stor, for den allierede flåde lagde sig forsigtigvis så langt ude, at det danske skyts ikke kunne række – og deres eget dermed heller ikke nå København. Bombardementet var nærmest en demonstration. Ingen kom derfor til skade, men affæren medførte, at Danmark holdt sig ude af Den store Nordiske Krig, selv om vi indtrådte senere.

 

9. juli 1703:

Grundstenen blev nedlagt til den nuværende Kastelskirke. Byggeriet gik hurtigt, da den kunne indvies allerede 26. oktober året efter. Dette skyldtes, at man ikke behøvede at lægge fundamenter, idet man benyttede de fundamenter, der allerede var lagt til brug for det aldrig byggede slot i Kastellet.

Fundamenterne til det aldrig byggede slot i Kastellet – kirkens placering herpå vist med blåt.

Øvrige fundamenter ligger stadig under kirkepladsen, og arrestbygningen blev først tilføjet senere.

 

18. juli 1710:

31 metalstykker (bronzekanoner) afleveredes for at blive omstøbte til mere moderne modeller. Samtidig modtog man 8 nye metalstykker, og fra feltartilleriet endvidere 5 stykker á 24 pund samt 7 stykker á 12 pund.

 

17. juli 1716:

Festsalut for den russiske Zar, Peter den Store, da han gik i land ved Toldboden. 6 dage senere tilsvarende for kejserinde Katharinas ankomst. Det var under dette besøg, at zaren red til tops i Rundetårn, mens zarina Katharina kørtes i hestevogn til toppen.

 

4. juli 1722:

Kontrakt blev skrevet med to malermestre om maling af den ny bro foran Norgesport: Optræksbro, klappen og homeyporten skulle males tre gange med rødt, og på behørige steder med hvidt, og alt jernværk med sort. I alt herfor: 30 Rigsdaler.

Købke: ”Parti udenfor den nordre port i Kastellet” 1834. Her ses både bro og homeyport i baggrunden.

 

17. juli 1730:

Et kommando mødte op med en militær fange, der skulle sidde i Kastellet, men da han kun var iført undertøj (fordi hans uniform skulle anvendes til hans erstatningsmand), sendte kommandanten ham resolut retur. Dette gav anledning til meget skriveri myndighederne imellem, idet det afsendende regiment mente, at eftersom man behøvede mandens uniform til efterfølgeren, skulle Kastellet modtage manden, der dog var iført undermundering, og Kastellets kommandant ville ikke have halvnøgne fanger siddende. Sagen endte med, at kongens kasse ville dække beklædning til manden.

 

7. juli 1788:

Rigets Flag overførtes fra Kastellet (Prinsessens Bastion) til Nyholm, hvor det stadig vajer over batteriet Sixtus. Den 30 alen (18 meter) høje flagstang blev herefter nedtaget i Prinsessens Bastion.

Danmarks Riges flag, der skal saluteres af alle fremmede krigsskibe, vajer i dag fra Sixtus. Før 1788 fra Prinsessens Bastion i Kastellet.

 

 

13. juli 1789:

Den militære hilsen med honnør til huen indførtes i hæren. Den ny hilsen blev indøvet, også i Kastellet. Førhen hilstes ved at tage hatten af, men dette var ikke praktisk med høje grenadérhuer, eller hovedtøj med hagerem.

Tegningen fra Martinus Rørbye’s skitsebog (Statens Museum for Kunst) viser en af vagterne for ”Krudttårnsslaverne” gøre honnør. Tegnet ca.1832.

 

 

1. juli 1792:

Generalhvervekommissionen blev nedlagt atter en gang, da alle regimenter var fuldt forsynede med rekrutter, og de selv mente at kunne klare hvervningen. Kommissionen måtte imidlertid genoprettes endnu en gang i september 1795.

 

20. juli 1808:

kl. 18.45 førtes generalerne Peymann, Bielefeldt og Gedde ind i Kastellet som fanger, Peymann sattes i Kommandantboligen, de to andre i et officerskvarter. De tiltaltes for at have overgivet København efter bombardementet 1807, og dømtes til døden, men benådedes siden i stilhed. Da den 72-årige Peymann var alderssvækket, gav kronprinsen ordre til, at han på forhånd skulle vide dommen, og også at den ikke ville blive eksekveret.

Eckersbergs stik viser Peymann tage afsked med sin næstkomman-derende, Sten A. Bille, der var den faktiske leder af flådeaktionerne i 1807.

Bille nægtede at underskrive kapitulationen, og undgik derved krigsretten.

 

29. juli 1811:

En svensk kornet, Balthazar Vilhelm Schmeerfeldt, fængsledes efter et supponeret attentat på kong Frederik Vl i slotsporten på Amalienborg. Han dømtes til døden, men benådedes med livsvarigt fængsel. Han sad 23 år i arrest nr. 3, hvor han i 1834 afgik ved døden som sindssyg krøbling.

Schmeerfeldt havde forelsket sig i prinsesse Juliane Sophie, som ses her, og ville tvinge kongen til at lade ham træffe hende, ved at true kong Frederik med en (uladt) pistol.

 

 

30. juli 1813:

Parolebefaling bestemte, at de til fæstningsarbejde dømte forbrydere kun måtte anvendes til offentligt arbejde, men aldrig til arbejde for private. Den militære brødfabrik (der var privat drevet) var en undtagelse, men den lå dog også i Kastellet. Fæstningsslaverne blev altid anvendt til det mest uhumske og farlige arbejde. De inddeltes i ærlige og uærlige slaver, alt efter hvorvidt de havde mistet deres ære ved at blive offentligt pisket eller brændemærket (straf for tyveri). De uærlige kunne normalt ikke benådes, og fik den værste behandling, og det hårdeste arbejde. Bageriet fik derfor kun ærlige slaver som arbejdskraft, da dette arbejde var mindre strengt, og de fik tildelt ekstra brød. 1834 var der 1.126 slaver bare i København, så det var en hyppig straf at blive idømt strafarbejde – og staten fik jo billig arbejdskraft på den måde.

Skitse af Eckersberg (ca. 1808) viser slaverne under arbejdet i bageriet

 

24. juli 1830:

Arresterne i Norgesportens tårne indrettedes, den nordlige, mørkeste, for menige, den sydlige for underofficerer. Anvendelsen af disse bortfaldt efter 1887, hvor der blev indrettet en lille lejlighed i det sydlige tårn. Ved denne lejlighed blev vinduerne gjort større i dette tårn, som de er i dag.

 

9. juli 1853:

Da Kastellet overalt uden for gaderne var fuldstændig opfyldt med haver, beordrede Ingeniørkorpset disse nedlagt. Grunden var den herskende koleraepidemi, som man mente skyldtes ”dårlig luft”, men ordren medførte stærk aktiv og passiv modstand fra beboerne, der kæmpede for deres haver.

Kort over nordlige Kastellet 1853. Alle de indhegnede (ikke-skraverede) områder markerer haver og jordstykker, og de mørke, skraverede, bygninger.

 

 

14. juli 1854:

Det endnu eksisterende marketenderi åbnedes i Nordre Magasin. I mange år havde Kastellet haft først 4 marketenderier (i Stjerne- Elefant- Fortun- og Svanestok), senere kun 2 (Elefant- og Fortunstok), der nu blev nedlagte til fordel for det ny i Ndr. Magasin. Da dette marketenderi blev indrettet, forsvandt de sidste bageovne fra Nordre Magasin.

Man kan stadig i Kastellets cafeteria, eller marketenderi, se hvor de gamle bageovne stod i sin tid.

 

1.juli 1856:

Kastellets kommandantskab ophævedes, og Kastellet underlages Københavns Kommandant. Samtidig ophævedes den ordning, at de to garnisoner besatte hver deres vagter, idet regimenterne nu skulle skiftes til at afgive vagt til hele byen.

 

17. juli 1865:

To gamle stillinger, voldmester og voldmand, bortfaldt.

 

3. juli 1874:

Uret over Kongeporten anbragtes. Det er det berømte ”hovedvagtsur” fra den nedrevne hovedvagt på Kgs. Nytorv, der i dag viser tiden i Kastellet. Skulle man prale med sit urs nøjagtighed før 1874, sagde man ”Det er stillet efter Hovedvagten” – så vidste man, det gik præcist.

Ved anbringelsen måtte den midterste luge mures til og hele rummet bagved anvendes til værk og klokkespil.

 

6. juli 1874:

På 25-årsdagen for slaget ved Fredericia blev der kl. 10 afgivet mindesalut, og kl. 12 festsalut fra volden.

Salutbatteri i Grevens Bastion 1894, lige før det forsvandt som de sidste originale kanoner.

 

25. juli 1875:

25-årsdagen for slaget ved Isted fejredes på samme måde som for Fredericiaslaget.

 

12. juli 1905:

(til 17. september s.å) Kirken lukkedes for at undergå endnu en større reparation, hvorunder bl.a. lydhullerne i tårnet til klokken gjordes større, og på forsiden mod kirkepladsen forsynedes kirken med sentensen ”Jeg er vejen og sandheden og livet” i forgyldte jernbogstaver. Denne sentens fjernedes igen ved den store restaurering 1984-1987.

Kirken (foto 1960) som den fremtrådte 1905-1984.

 

6. juli 1920:

(Fredericiadagen) Afsløring af mindesmærket på Møens Kontregarde for de faldne frivillige fra vore broderlande. Monumentet er udført af billedhugger Anders Bundgaard og ses her ved indvielsen 1920.

Og her ses det, som det fremtræder i dag.

 

17. juli 1941:

Som et led i tyske bestræbelser på at modvirke den engelske ”V for Victory” kampagne, opsattes et stort ”V” på en pæl foran kommandantboligen, andre foran porten, og store skilte der forkyndte ”Victoria! Sieg an allen Fronten” Den tyske kampagne virkede ikke, og både skilte og V fjernedes atter i stilhed 27. januar 1942.

Tysk propagandaplakat for den fejlslagne kontra-propaganda. Også f.eks. poststempler havde denne tekst.

 

30. juli 1942:

To danske damer blev viet til to tyske officerer i Kastellet. Ceremonien foregik ikke i kirken, men i Krigsrettens lokale i Ndr. Magasin (den tidl. danske officersmesse) og foretoges af en tysk feltpræst i overværelse af dommeren.

 

29. juli 1943:

En amerikansk bombemaskine (Boeing B 17) nødlandede ved Avedøre.  Mandskabet tilbragte den følgende nat som krigsfanger i Kastellet (i Hovedvagtens arrester).

Maskinen blev senere repareret af tyskerne på flyvepladsen ved Avedøre og fløjet med tyske mærker.

Den amerikanske bombemaskine, som den lå ved Avedøre.

 

2. juli 2011:

Voldsomt skybrud forårsagede store skader i Kastellet. Hovedgaden stod under 40 cm vand, og der skete store skader på voldene. Desuden skete der store vandskader på gulve m.v. i flere bygninger.

          

Nej, ikke Venedig, men hovedgaden i Kastellet under det store skybrud. Skade på Kongens Bastion.

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):