Historisk tidslinje for juni

Historisk tidllinje for juni

 

7. juni 1661:

Den svenske gesandt, Gustav Duvall, skrev i et brev til den svenske konge, at der til København var forskrevet en hollandsk ingeniør ved navn Heinrich Ruse. Duvall vidste det ikke, men Ruse skulle blive det nuværende Kastellets bygmester.

Ruse var blevet kendt som fæstningskonstruktør efter udgivelsen af hans bog ”Versterckte Vesting”, som gav nye svar på befæstningskunstens mange spørgsmål. Det var på baggrund af denne bog, samt hans tidligere arbejder i Tyskland, at kong Frederik d. 3 tilkaldte ham for at bygge Kastellet.

 

24. juni 1671:

Efter kongens befaling blev der udleveret en hel kartove (kort, svær kanon der skød 48 punds kugler) af en vægt på 9370 skålpund til Ostindisk Kompagni.

 


Kartove. Tegning af Frederik d. 2’s artillerimester Rudolf Devanter ca. 1585

 

6. juni 1676:

Griffenfeld førtes til skafottet, men blev benådet på selve skafottet til livsvarigt fængsel, lige før hugget faldt. Den dramatiske situation er vist i samtidigt flyveblad her til højre. Det foregik på Kirkepladsen midt mellem Artilleristok og Generalstok, hvor henrettelser ved halshugning normalt skete.

 

10. juni 1704:

Løjtnant Christian Lorentzen Frick dømtes til et halvt års arbejde i skubkarren, for at have modsagt sin major.

 

7. juni 1710:

Ikke færre end 4.853 fordærvede rugbrød (ca.18 ton) måtte graves ned, da man frygtede at alene lugten skulle ødelægge de øvrige varer i magasinerne. Disse var kommet retur fra Kronborg, hvor de formodentlig havde ligget siden før slaget ved Helsingborg, mere end tre måneder før.

 

9. juni 1718:

Den første omtale af en (projekteret) mølle på Kongens Bastion ses i Kastelsregnskaberne:   ”Til fjernelse ("weggeführen") af katten i Kongens Bolværk, hvor der i stedet skal sættes en vindmølle, og til diverse arbejder på volden ved brystværn og batterier samt renholdelse……..kræves 70 mand.”

En ”kat” var en overetage i en bastion, hvor der kunne stå tungt artilleri. En sådan var bygget af Ruse, men var umoderne i 1718. Til venstre ses en åben bastion ”A”, en fuld bastion ”B” som Kongens Bastion i dag, og endelig en fuld bastion med ”Kat” i tegning ”C” som før 1718. Katten skulle nu væk, for at give plads til en mølle – den første i selve Kastellet.

 

20. juni 1726:

John Norcross indsattes i det helt nybyggede statsfængsel bag kirken. Hans 1. flugt skete allerede i september. Han gennemførte en vellykket flugt, men blev fanget igen, og foretog siden flere forsøg. Tidligere var han i øvrigt flygtet fra Bremerholm.

John Norcross, her vist 1754 på stik ”aftegnet i levende live” i bog om ham selv. Han døde i Kastellet 7. december 1758 efter kort tids sygdom. 

 

9. juni 1764:

De ”behältnisse” (faste folk), der benyttedes til slavernes bevogtning, skulle fraflytte den øverste etage af nordlige del af arresthuset, idet disse værelser skulle indrettes til lazaret.

Gedde’s opmåling af kirke og arresthus 1754. De omtalte værelser var rummene 10-11-12 og 13

 

3. juni 1765:

Foruden lazarettet i arresten tildeltes fodfolket 7 værelser i Svanestok 2 og 3, og artilleriet 8 værelser i Stjernestok nr. 1. Lægerne tildeltes kvarterer i Generalstok 3 og 4.

Svanestok opmålt af Gedde 1754.  

 

24. juni 1780:

Ingeniørkorpset opførte et lille grundmuret hus nær møllen til konsumptionsbetjenten, der førte tilsyn med, at mølleren aflagde afgift i forhold til det malede korn. Huset lå nær den sydlige rampe til Kongens Bastion, som alle bøndervogne måtte op ad, og huset fik tilmed en ovn til kolde dage – en sjælden luksus i 1780.

konsumptionsbetjentens hus (indtegnet med blåt)  

 

7. juni 1781:

Kammerherre Magnus Beringskjold blev, efter en dramatisk arrestation, fængslet i Kastellet for landsforræderi. Han var en af hovedpersonerne i sammensværgelsen mod Struensee, men faldt nu selv. Han sad i Kastellet til august 1785, hvor han blev ført til Bergenshus Fæstning, hvor han sad i yderligere 11 år. I den celle, hvor han sad i Kastellet, blev der senere indrettet varmeanlæg til kirken.

                           

Magnus Beringskjold i portræt. Karrikaturen til højre viser, at allerede samtiden anså ham for sindssyg. 

 

 

27. juni 1789:

Kastellets uærlige slaver skulle nedtage galgen på Toldbodvej og igen opsætte den et sted, som Ingeniørkorpset bestemte. Den slags var ”uærligt arbejde”, derfor slavearbejde.                                    Hvis man undtagelsesvis var nødt til at lade sådant arbejde foretage af tømrere af lavet, så mødte samtlige lavsmedlemmer op, for i fællesskab at udføre arbejdet, således at ingen skulle kunne se ned på de, der havde måttet udføre et sådant ”uærligt” arbejde.  

 

8. juni 1795:

Der nedsattes en ekstraordinær politiret i Kastellet på grund af stærkt øget kriminalitet efter den store brand i København. Nu skulle forbryderne arresteres, afhøres og dømmes med det samme.

Kort over de brændte dele af København (markeret med mørk farve). De mange brændte boliger fristede lyssky eksistenser. 

 

 

19. juni 1801:

To officerer, der i fejhed havde forladt deres poster under slaget på Reden, dømtes til arkebusering, dvs. skydning bagfra. Den ene søgte om udsættelse, og om at ”blive skudt for ansigtet”. Det første blev tilstået ham, men det andet nægtet. De benådedes dog begge med livsvarigt fængsel i jern på Munkholm. Begge endte med at blive frigivet og landsforviste. Selv om de sad fængslet i Kastellet, skulle selve henrettelsen ikke være foregået i Kastellet, hvor sådant normalt skete i Prinsens Bastion, men på Øster Fælled. De var faktisk allerede undervejs til henrettelsen, da benådningen ankom.

 

Juni 1808:

De sidste udlændinge blev hvervet til dansk tjeneste. Herefter skulle kun kongens egne undersåtter tjene i hær og flåde. Tysk forblev dog et vigtigt militært sprog, da mange soldater kom fra Holsten, foruden at de fleste officerer stadig havde tysk som modersmål.

 

14. juni 1811:

To slaver undveg fra deres arbejde i Esplanaden. Det viste sig, at en gevaldiger var gået med fem slaver ind i husarkasernens marketenderi, og havde ladet sig beskænke - mens de to absenterede sig.  

 

25.juni 1817:

Fangerne i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn (i alt 495) gjorde oprør, hvorunder bygningen blev stukket i brand, da man havde måttet beskyde oprørene med artilleri. Efter nedkæmpelsen måtte nødfængsler findes, og således indrettedes krudttårnene i Kastellet som fængsel for de værste af disse forbrydere. Denne anvendelse som ”midlertidigt” fængsel skulle komme til at vare 30 år, til 29. december 1847.

Tugt- Rasp og Forbedringshuset som det så ud før oprøret.  

 

24. juni 1826:

Dr. Phil. Jakob J. Dampe førtes fra Kastellet efter 5 års fængsling, og bragtes til Christiansø. Herunder ses dels statsfængslet på Christiansø, dels Dampes celle dér.  

            

 

13. juni 1830:

Der anbragtes klokkestrenge i arresterne i Norgesportens to tårne, der dog kun måtte benyttes, hvis arrestanterne skulle på latrinet om aftenen eller natten. De førtes til klokker i vagten. Billedet viser det nordlige tårn, der særligt var beregnet for menige, mens underofficerer sad i det sydlige, der var lysere og behageligere.

 

21. juni 1841:

By- og Herredsfoged i Holstebro, kanceliråd Johan Frederik Wilhelm Jessen (64 år) sættes i statsfængslet for kassemangel som Overformynder og Skifteforvalter. Han afgik ved døden i arresten 1. januar 1856.

 

24. juni 1853:

Kastellets fik sin første kolerapatient under den store epidemi, en underjæger der vågnede sund og rask om morgenen, blev syg kl. 7.30 og indlagt på Garnisonshospitalet, hvor han døde den samme dag kl. 13.30.  

 

2. juni 1854:

Der afsagdes dom i ”Landsover- samt Hof og Stadsretten” der gav KBH Brandforsikring ret i, at de ikke skulle forsikre kastelsmøllen, (den nuværende mølle) idet denne ikke lå INDENFOR byens volde. Sagen beviser, at Kastellet ER noget helt særligt.

Møllen fotograferet før dens nedlæggelse som aktiv mølle 1808

 

5.juni 1857:

Kirken lukkedes ½ år, idet den skulle gennemgå en større restaurering. Herved lukkedes og blændedes den store centraldør ud mod kirkepladsen, og genåbnedes først igen 2004, desuden fjernedes de to pulpiturer. Orglet viste sig så ringe, at det ikke kunne repareres, men måtte udskiftes.

Kirken som den så ud efter denne restaurering, hvor der også opsattes en korvæg, der tog lyset fra sydlige vinduer.

 

Planen for ombygningen, som arkitekten tænkte sig den. Korbuen og de små præsteværelser i siderne tog alt lyset fra de sydvendte vinduer, hvad der gjorde kirken meget mørk indtil restaureringen i 2004 atter fjernede denne. Døbefonten flyttedes ned foran den blændede dør ud mod Kirkepladsen.

 

 

20. juni 1865:

Stillingen som kaptajnvagtmester (eller vagtmesterløjtnant afhængigt af den oprindelige grad på den pågældende) bortfaldt ”indtil videre” og forretningerne overtoges af Kasernekommandanten.  

 

7. juni 1867:

Konditor Meyers enke fik tilladelse til at opføre en ny esplanadepavillon (den anden esplanadepavillon). Den kom til at ligge der, hvor nu den engelske kirke ligger, og blev derfor nedrevet da kirken skulle bygges 1885. Den erstattedes af den tredje esplanadepavillon, se 7. maj 1885.  

2. esplanadepavillon  

 

2. juni 1885:

Sprøjtehuset nord for Fortunstok blev nedrevet for at give plads til den Ny Kaserne. Et nyt sprøjtehus (det stadig eksisterende) opførtes bag Materialgården.

Nuværende sprøjtehus’ placering. Det vides ikke præcis, hvornår det er bygget, men det må være sket i forbindelse med det andet sprøjtehus’ nedrivning.

 

 

15. juni 1885:

Opførelsen af Ny Kaserne påbegyndtes. Den placeredes lige nord for Fortunstok, hvor dens uheldige arkitektur bestemt ikke pyntede i Kastellet. Den blev derfor nedrevet i 1993. Her fotograferet fra Prinsessens Bastion, hvor monumentet for faldne i international indsats ligger i dag.  

 

19. juni 1885:

Grundstenen til den engelske kirke nedlægges i overværelse af prinsesse Alexandra af Wales og medlemmer af den danske kongelige familie. Ceremonien vist i samtidigt stik.

Grundstensnedlæggelsen 1885. 

Som kirken fremtræder i dag.  

 

30. juni 1885:

Depotbygningen stod nu færdig, og toges i brug. Den var, som navnet siger, beregnet til oplægning af materiel, men skulle også komme til at tjene som både skole- og indkvareringsbygning. Også denne blev – sammen med Ny Kaserne – nedrevet 1993.  

 

17. juni 1895:

Artilleriets eksercerbatteri i Nordre Magasins nordlige ende blev rømmet, og lokalet indrettedes til salonskydebane for fodfolket.

 

1. juni 1911:

Den svenske kirke, Gustafskirken, indviedes af Lunds biskop, Gottfried Billing, i overværelse af både det svenske og det danske kongepar. Byggeriet var startet 1908. Kirken ses her til højre. Da alle danskere blev forviste fra Kastellet af tyskerne 1942, ramte det også kirkegængerne, der nu ikke længere kunne benytte Kastelskirken. I stedet lagde Gustafkirken husrum til den fordrevne menighed krigen igennem.

 

7. juni 1945:

Den tyske øverstbefalende i Danmark, general Lindemann, arresteres i Silkeborg og føres som fange til Kastellet, hvor han anbragtes i Hovedvagtens arrest samme aften.

General Lindemann stod for en hård kurs mod undertvungne befolkninger, og blev derfor arresteret og tiltalt for krigsforbrydelser. Han sad fængslet i Gl. Hovedvagt som engelsk krigsfange, ikke dansk.

 

 

1.juni 1946:

Intendanturkorpsets Skole returnerer til Kastellet. Ny Kaserne indrettes som skole, mens Depotbygning bliver belægningsområde.  

Opholdsstue i Ny Kaserne, foto ca. 1960

 

12. juni 1946:

De engelske militærmyndigheder rømmede Hovedvagtens arrest for tyske fanger. De danske landssvigere, der også havde siddet der, var enten dømte og henrettede, eller overført til andet fængsel. Arresten kunne derfor igen fungere som dansk militærfængsel, og den gamle arrest bag kirken kunne (endnu engang) nedlægges som militærfængsel. Det var den ellers blevet allerede 1939, men eftersom tyskerne havde sat den i stand, og havde anvendt de gamle celler under besættelsen, og hovedvagtens celler var fulde af tyske koryfæer og danske landssvigere, så tog man de gamle celler i brug som dansk militærfængsel igen, indtil Hovedvagtens arrest atter blev anvendelig hertil.  

Arresten, som den tog sig ud ved sin anden, og endelige nedlæggelse som militærfængsel.

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):