Historisk tidslinje for maj

25. maj 1627:

For at skaffe midler til bygningen af Sct. Annæ Skanse (Kastellets forgænger) bevilligede kong Christian lV en forhøjelse af tolden på salt og silkevarer, ”foreløbig for 3 år”. Arbejdet på skansen var påbegyndt i december 1626. Forhøjelsen forlængedes flere gange, først for andre 3 år, siden forsøgte kongen sig med 9 år, men Rigsrådet ville dog kun gå med til 6 år. Til sidst blev den næsten permanent.

Et lidt fantasifuldt kort over Sct. Annæ Skanse, der efter kongeskifte, og nogle ombygninger benævntes Friedrichs Castell. Befæstningen byggedes ud i stranden, derfor meget bekostelig.
Havnebassinet der vises, blev næppe nogensinde anlagt.

26. maj 1676:

Dommen blev fældet over grev Griffenfeld: Degradering fra adelsstand, halshugning og al formue og ejendom beslaglagt til Kongen. Henrettelsen skulle ske ved sværd på Kirkepladsen i Kastellet, men benådning skete på selve skafottet, lige inden hugget faldt.


Peder Griffenfeld

Maj 1677:

En fange bespistes fra kaptajn Lülheims marketenderi for 2 skilling lybsk pr. dag. Selv dengang var det utroligt lidt.          

2 skilling Lybsk var, trods navnet, en dansk mønt udmøntet af Chr. lV. De fleste udmøntedes i Glückstadt.  Mønten havde et højere sølvindhold end 2 skilling dansk, og var derfor mere efterspurgt.

 

16. maj 1680:

Grev Griffenfeld, nu igen blot Peder Schumacher, forlod Kastellet for at blive fængslet på Munkholm, en ø ud for Trondheim. Sine sidste år fik han lov at færdes frit i Trondheim, men kun dér.


Munkholm (Wikipedia)

5. maj 1710:

Bygning af to nye bageovne i Nordre Magasin påbegyndtes. Hver skulle være til 300 brød. Bygmester Ernst havde givet tegning til dem, og de skulle koste i alt 843 Rdl 40 Sk.

                                          

Bagside af Ndr. Magasin. Ovnene ragede så langt ud af muren, at man opførte først et hus i bindingsværk, siden et af grundmur, der blot skulle beskytte ovnene. I dag er intet tilbage af disse tilbygninger. 

 

På detailbilledet ses aftegningen fra en af de gamle bageovne i muren til Ndr. Magasin rundt om døren til cafeteriet.

7. maj 1715:

En guldsmedesvend, Hironimus Johansen, der havde fusket med underlødigt sølvarbejde, idømtes en bøde på 54 Rdl, men da han ikke kunne betale, blev forvandlingsstraffen i stedet 6 måneder i skubkarren i Kastellet.

 

17. maj 1720:

Det undersøgtes, hvor mange officerer og gemene i Kastellet, der bekendte sig til den ”papistiske” religion. Hvis de var ”gifte med fruentimmer af evangelisk-luthersk religion”, skulle børnene opdrages ”i den sande evangeliske religion.”

 

3. maj 1722:

3 bornholmere skulle arbejde i jern på grund af ”begået lejermål”, dvs. hor. 10.juni sattes de dog atter fri, idet kongen tilgav dem og eftergav såvel straf som bøde, og lod tilmed hver få et kommisbrød til hjemrejsen.


Bornholm 1766. Øen har næppe set meget anderledes ud i 1722

 

7. maj 1736:

Fabrikmester Knud Nielsen Benstrup, en af de dygtigste skibsbyggere flåden har haft, blev arresteret, da han var raget uklar med den magtfulde greve Danneskjold-Samsøe. Ved mødet i Kastellet medførte han bohave til et mindre hus, inkl. et klaver.


Fabrikmesterkontoret på Holmen – dog tegnet
under Benstrups efterfølger, de Thurah.

11. maj 1741:

Da Bremerholmsslaverne skulle overgå til landetaten, steg antallet af slaver i Kastellet til ca. 200, der alle pressedes ind i fængslet bag kirken. Tilmed antageligt kun i den nordlige del af fængslet, der var reserveret slaveriet, mens den sydlige del var reserveret statsfanger.

Statsfængslet bag kirken: Kun den nordlige del (længst væk på billedet) var beregnet til ”slaveriet”, derfor også kaldet ”slavekasserne”, mens den lave midterdel var vagtstue og celler til statsfanger. Den sydlige del (nærmest fotografen) var dels celler til statsfanger, dels boliger for arrestforvarere.


6. maj 1743:

Kgl. Reskript: hvis en undsluppen slave blev fanget igen, skulle han ikke stilles for retten, men ”blot” piskes med de ”sædvanlige” piske eller tampe. Der skulle gives så mange slag ”som er brugeligt, eller kommandanten for godt synes”. Havde han derimod begået noget ulovligt under sin flugt, kunne han stilles for en krigsret.

Pisk og tamp. ”Normaltaksten” var 27 slag, men kunne ændres, alt efter forseelsens art og kommandantens humør.


 

21. maj 1744:

Garnfiskeriet i Kastellets voldgrave bortforpagtedes på tre år til en brændevinsbrænder for 35 Rdl det første år, og derpå 60 Rdl årligt de to næste år.

Som Fiskelauget kan bevidne, er der masser af fisk i Kastellets grave.  Vandet er ferskvand fra Utterslev Mose og Harrestrup Å

28. maj 1757:

Da garnisonerne i såvel Kastellet som i København skulle mønstres samtidig, måtte Borgervæbningen denne dag overtage vagttjenesten begge steder.

                

Borgerlig artillerist 1810 – var den militære kunnen ikke helt på højde med hærens, var uniformerne i alt fald flotte. Der fandtes et særligt reglement for Borgerofficerer.

 

 

12. maj 1765:

På grund af den rolle Kaptajn Wilhelm Falkenskjold havde spillet ved Grev Danneskjold-Laurvigens bortførelse af den unge skuespillerinde Mette Marie Rose (”Jomfru Rose”), straffedes han med 9 måneders fængsel ”med musqueters traktement”. Han havde siddet i varetægt fra 11. marts samme år. Han blev dog løsladt igen 4. juli samme år.     

                 
Jomfru Rose og Grev Danneskjold-Laurvigen

 

13. maj 1765:

Kommandørkaptajn i flåden, Jacob Nicolai Holst, tidl. amtmand på De Vestindiske Øer, blev fængslet på grund af ”upassende optræden” over for kongen og admiralitetet. Løsladt 1769 med pension.

 

8. maj 1807:

Generalmajor Heinrich Ernst Peymann blev kommandant, såvel i København som i Kastellet. Han var da 72 år.


Generalmajor H.E. Peymann

12. maj 1808:

En teaterbygning af træ på Vesterbro, opført af Chiariny som ”Vauxhall”, købtes af Hæren for 2000 Rdl. Den blev nedrevet, og materialerne anvendt til en bygning over en hestemølle mellem Svane- og Generalstok. Den blev det senere bekendte ”Loppeteater”. Neddrevet 1946, hvor materialerne stadig var så gode, at de kunne genanvendes.

Kunstberider Luigi Chiariny’s Vauxhall lå omtrent her på det nuværende Vesterbrogade, dengang uden for byen. Han gik fallit som følge af krigshandlingerne 1807, hvorfor hæren kunne købe bygningen billigt til nedrivning.

 

20. maj 1809:

Der tildeltes officersvagtstuen i hovedvagten ved Norgesporten 1 lys pr nat, også i sommermånederne. Tidligere måtte der kun oplyses i vintermånederne. Det bør betænkes, at lys kostede 12 skilling pr. pund (4-5 lys) og en dagløn for en musketer var 6 skilling – lys var derfor en kostbar luksus. Officersvagtstuen befandt sig i den pavillon ved Norgesport, der i dag huser vor historiske samling.


Billedet herunder viser pavillonerne o. 1870, hvor tårnet over vagten stadig var arrest. Vagten har set lige sådan ud i 1809.

 

19. maj 1810:

Efter blot to år havde hestemøllen udspillet sin rolle (se 12. maj 1808). I stedet indrettedes benstøderi, og der foretoges forsøg med eddikebrygning i det senere ”loppeteater”, ligesom vagtparaden stillede op her i dårligt vejr. Senere blev bygningen indrettet som eksercerhus, og betegnedes derfor også som ”Gamle Eksercerhus” flere steder. Blandt soldaterne blev den omtalt som ”teatret” og efter indretning som først belægningsbygning, siden depot altid som ”loppeteatret”, hvilket den kaldtes lige til nedrivningen i 1946.


”Loppeteatret” mellem Svanestok og Generalstok fotograferet 1924. I forgrunden gymnastikhuset.

29. maj 1811:

En premierløjtnant henrettedes ved skydning i Prinsens Bastion, for i duel at have såret en anden løjtnant. Uheldigvis døde denne dagen efter, hvorefter anklagen blev mord. I øvrigt var dueller ulovlige, om end socialt accepterede, særligt inden for militæret.

 

31. maj 1811:

Den danske officer, løjtnant Diderich W. Pullich led i Prinsens Bastion dødsstraffen ved skydning (Arkebusering, altså skydning bagfra, hvad der var mindre ærefuldt end forfra).

Han havde i tvekamp med en overordnet såret denne i armen, så han døde af forblødning. Han blev den sidste danske officer, der blev skudt i Kastellet, mens henrettelser af menige fortsatte lige til 1822, hvor den sidst kendte henrettelse fandt sted. Henrettelser ved skydning fandt normalt altid sted i Prinsens Bastion.

 

29. maj 1812:

På kirkepladsen fandt der (undtagelsesvist) om morgenen en opbrænding af falske banko-sedler sted. Den slags foregik ellers på Rosenborg Eksercerplads.


Bancoseddel – denne er dog ægte.

Maj 1841:

Et ammunitionshus opførtes nord for møllen i Kongens Bastion. Tidligere opbevaredes forhåndsammunition til håndvåben i Kongeportens porttårne.


Ammunitionshusets placering på Kongens Bastion (rødt)

 

19. maj 1842:

Konsumtionsskriver ved Amagerport, kammerassessor Christian Herman Frederik Güntelberg (51 år gammel) sattes i statsfængsel for underslæb til et beløb på ca. 3000 Rdl.

Han havde dårlige ben og måtte benytte krykker. Fik senere et apoplektisk tilfælde, og afgik ved døden i sin arrest den 18.november samme år.

Han var digter, og havde bl.a. skrevet teksten til Kuhlau’s opera ”Lullu” og nogle digte.

26. maj 1845:

Et salutbatteri etableredes i Prinsessens Bastion, den gamle flagbastion. I den anledning genrejstes den for længst fjernede, 30 alen (ca. 18 meter) høje flagstang for et beløb af 290 Rdl. Batteriet bestod af 10 stykker metalskyts á 12 pund, formodentlig bronzekanoner M/1766 som de, der også står på bastionen i dag. Senere indrettedes også et salutbatteri i Grevens Bastion, der skulle blive det sidste oprindelige skyts i Kastellet.


Flagbastionen med vindebroen til Norgesport i baggrunden. Foto 1890.

6.maj 1854:

I forbindelse med et præsteskifte diskuteredes det, hvorvidt kirken skulle bevares eller nedlægges. I skrivelse af denne dato betingedes det, at hvis kirken bevaredes skulle præstens, kantorens og organistens embedsboliger overdrages til militæretaten, mod at de pågældende fik en pengegodtgørelse. Kirken bevaredes dog som bekendt, og også uden de fremsatte betingelser.


Kirken o. 1870. Bemærk, at lydhullerne til klokkerne var mindre end i dag.

15. maj 1856:

En justitsunderofficer Johannesen druknede sig selv i voldgraven. Grunden kendes ikke.

 

26. maj 1856:

En betydelig afgravning af den indre skråning af Kongens Bastion påbegyndtes. Det gav en hel åben plads bag fængslet, og lys og luft i de nederste arrester. Disse var førhen meget mørke og fugtige. Den ny plads gav også mulighed for at lade fangerne komme ud i fri luft.

Oprindeligt gik volden helt ind til ca. en meter fra muren, svarende til ca. kanten af gangstien langs huset i dag.

 

7. maj 1869:

Kl. 11.00 blev Kastellets sidste statsfange løsladt. Han havde siddet fængslet i 3 år. Det var den suspenderede toldforvalter i Frederikshavn, kaptajn Frode Hjalmar Holstein. Han var den næstsidst indsatte statsfange, men skulle blive den sidst løsladte. Det kan dog diskuteres, om de nazistiske fanger i 1945 også var statsfanger. De sad imidlertid i Hovedvagtens celler, og ikke i det gamle statsfængsel bag kirken.


Frode Hjalmar Holstein,
her dog som yngre med
grad som løjtnant.

21. maj 1869:

Huset i Falsters Kontregarde (”Smedehuset”) udlejedes til kommunen for 600 Rdl årligt, for at benyttes som koleralazaret. Dette er grunden til, at huset ofte benævnes ”kolerahuset”, og altså ikke at det rent faktisk blev anvendt til kolerasyge i koleraåret 1853.


Kolerahuset, eller smedehuset foto ca. 1910, hvor det tjente som beboelse for to officersfamilier.

30. maj 1869:

1. Artilleribataljon modtog for første gang rekrutter i Kastellet.

 

26. maj 1871:

I nordlige ende af Nordre Magasin indrettedes et indendørs eksercerbatteri for artilleriet.

Nordlige ende af Nordre Magasin. Her indrettedes det indendørs eksercerbatteri – og da dette blev nedlagt, da i stedet en salonskydebane. Der har været en en-etages tilbygning næsten helt til volden i denne periode.

17. maj 1881:

Toldbodvagten blev inddraget. Den var oprindeligt oprettet for at indsamle og bevogte det såkaldte ”toldbrænde”, der skulle afgives af enhver, der indførte brænde til København.

Toldboden med skur for toldbrændet og vagthuset. Anløbsbroen var antageligt det sted, hvor Griffenfeld blev landsat, da han sejledes til Kastellet som arrestant.

 

 

27. maj 1882:

Nye Stald stod færdig. Påbegyndt 1881, fordi der under såvel krigen 1848-50 som 1864 havde været stor mangel på staldplads.


Den havde plads til 24 heste og rum for staldpassere i overetagen. Nedrevet 1961, hvor hestene var forsvundet fra Kastellet.

 

1. maj 1852:

I Prinsens Bastion etableredes en springgrav, palisader og gymnastiske apparater – datidens feltbane.

 

7. maj 1885:

Den tredje Esplanadepavillon åbnes, og tilbyder kaffe og forfriskninger.


(N.L. Mariboes billedarkiv, Bymuseet)

 

4. maj 1941:

Kirken, som de tyske besættelsestropper havde lukket ved besættelsen 9. april 1940, blev atter åbnet for menigheden. Det varede dog kun til oktober 1942, hvor tyskerne lukkede den igen.

Herunder: Kirken 1941. Tyskerne havde bygget garager på begge sider af kirkepladsen.

1. maj 1942:

Ca. 200 ældre mænd, boende i Danmark, men tyske statsborgere, måtte stille til session i Kastellet. En enkelt var 60 år, og havde boet i Danmark i 35 år – men åbenbart stadig interessant for Værnemagten som soldateremne.

 

7. maj 1945:

Første engelske tropper ankom til Kastellet, og indkvarterede sig i Artilleristok og Stjernestok. Det drejede sig om 2nd Squadron af Royal Dragoons (MJ Calvert). De skulle overse nedlæggelsen af den tyske værnemagt på Sjælland, og hjemsendelsen af de tyske soldater.


Ankomsten af fortroppen til Kastellet blev fotograferet, som vist til venstre.

17. maj 1945:

Kastelskirken genåbnedes efter befrielsen ved en festgudstjeneste, der blev transmitteret i Danmarks Radio. Kirken havde forinden måttet undergå en meget omfattende rengøring, men var ellers uskadt efter besættelsen.

 

5. maj 1960:

Afsløring af monumentet ”Vore Faldne” af billedhuggeren Svend Lindhart.


Den forestiller en menig soldat i de allieredes uniform og gevær i de nedhængende arme. Kunstneren tænkte ham skildret umiddelbart efter kampen, da han med bøjet hoved mindedes de faldne kammerater. Monumentet er rejst til minde om de, der faldt 9. april 1940 og 29. august 1943 i Danmark, i den danske brigade og alle de, der faldt som frivillige ude omkring i verden, det være sig i jungler og ørkener i Asien og Afrika som på Europas slagmarker.

 

13. maj 1997:

Ved en parade i Kastellet overraktes ”Forsvarets Medalje for Tapperhed” for første gang. 7 personer, heraf en posthumt, modtog den fornemme medalje, som ses gengivet herunder.

29. maj 2003:

”Peacekeeper-stenen”, monumentet over de udsendte i fredsbevarende missioner, afsløredes foran Materialgård i overværelse af HKH Prins Joachim. Datoen blev valgt, fordi FN har udnævnt denne dato som ”International Peacekeeper’s Day”

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):