Historisk tidslinje for april

14. april 1659:

Efter stormen på København var man blevet sig bevidst, at Friederichs Castell (Kastellets forgænger) var for svagt. Alle i borgerskabet, der ejede hest og vogn, opfordredes derfor til at age 20 læs jord derud. Man tog nu også andet end bare ren jord, for den 4. april var borgmestrene blevet beordrede til at gøre gaderne rene, og køre skarnet ud i kastellet til voldenes udbedring.

Under stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659, var den svenske krigsplan faktisk, at det tredje angreb skulle have været mod Friederichs Castell, som de anså for det svage punkt i forsvaret. Men som kortet her viser, gik angriberne vilde i nattetågen, og angreb en bastion, der var bemandet med barske, nederlandske tropper. (L.Cramer-Petersen ”Danmarks Skæbnetime”)

12. april 1662:

Ruses regiment mønstredes foran Kastellet. Det var disse folk, der de næste tre år skulle bygge det nuværende Kastellet, og ved et tilfælde er mønstringsrullen stadig bevaret. Regimentet bestod af 1510 mand i 8 kompagnier, men kun 1382 var til stede. Resten var enten udkommanderet til anden tjeneste, syge, i arrest eller på orlov, og endelig måtte man konstatere at man helt manglede 9 mand.

 

3.april 1663:

Kontrakt blev skrevet med Ruse om bygning af en kommandantbolig, provianthus, 31 barakker, 3 udfaldsporte og et pælehus i Kastellet.

Buste af Kastellets bygmester, Heinrich Ruse. (Frederiksborg Slot)

 

1.april 1664:

4 kompagnier af Sjællandske Nationale Infanteriregiment med ca. 600 mand mødte op som arbejdsstyrke på det ny kastel. De afløstes 15. juli af to andre kompagnier, der arbejdede til oktober.

 

20. april 1664:

Kontrakt med Ruse om bl.a. et hus, der skulle rumme fængsel, bryggeri, bageri og arsenal. Det blev til to bygninger, nemlig de stadig eksisterende magasinbygninger. Desuden nævner kontrakten et ”kongeligt hus”, hvor dog kun fundamenterne nåede at blive lagte.

Computertegning af det aldrig byggede ”Kongelige Hus” som det ville have set ud.

 

6. april 1676:

Der akkorderedes med Kastellets proviantforvalter, at han skulle sørge for den arresterede grev Griffenfeld’s forplejning for 5 Rdl. daglig. Dette beløb, bare til bespisning, svarede til 80 gange en musketers hele dagløn (6 Skilling, og 1 Rigsdaler = 96 Skilling).

Medalje af Griffenfeld med hans våben på bagsiden – antageligt har han selv bestilt den.

 

14. april 1676:

Første forhør over Griffenfeld afholdtes i kommandantens bolig (dengang sydlige ende af Generalstok).

Generalstok set fra syd – i denne ende ud til Kirkepladsen var den oprindelige kommandantbolig.

 

3. april 1710:

Fangerne i Ndr. Magasin skulle væk, da der skulle bygges flere bageovne. Heraf følger, at de må have siddet i stueetagen, formodentlig i hjørnehuset.

Ndr. Magasin er ombygget, nærmest fra grunden, men fremtræder stort set stadig som i 1710. Fangerne har antagelig siddet i den kvadratiske hjørnebygning.

 

24. april 1715:

I anledning af Gabels sejr over den svenske flåde ved Kolberger Heide (også kaldet slaget ved Femern) blev der skudt ”victorie” med 3 gange 9 skud fra Kastellet.

Søslaget blev åbnet, efter at Tordenskjold havde fundet den svenske flåde under Femern og ledte admiral Gabels flåde til dem. Dette slag må ikke forveksles med det søslag i samme farvande, hvor Christian lV mistede sit ene øje (1644). Herover ses billede af afslutningen, malet af kommandørkaptajn Stibolt, hvor svenskerne satte deres skibe på grund og opgav kampen.

 

 

 

12. april 1720:

En musketer, Ditlev Hein ved oberst Reventlow’s Regiment arresteredes, ”formedelst han skulle have sluttet pagt med Djævelen”, i hvilken alvorlige anledning der nedsattes forhør og krigsret.

 

20. april 1727:

Instruks til voldskytten om svin, hunde, høns, eller andre husdyr: ”så snart sådanne kommer på volden eller på gaden, bliver de skudt ned, eller gjort til pris.” Husdyrhold var forbudt, men udbredt.

 

2. april 1733:

Slavegevaldigeren fik tilladelse til fremover at kalde sig Justitssergent. (1733 hed han Søren Michelsen).

 

22. april 1735:

En Chr. Fr. Kretzschmer blev ansat som tjørneplanter i Kastellet. Han blev ansat af kommandant Hans Heinrich Scheel, hvis far, Joachim Scheel, også havde været tjørneplanter i Kastellet. Et tæt tjørnekrat for foden af voldene var den tids pigtrådshegn, hvorfor dette var en vigtig post. Tjørnene skulle klippes for at holde sig tætte, og skulle holdes i ca. en meters højde, så udsynet bevaredes. Nogle tjørneplantere var tillige voldmestre, med ansvar for voldenes vedligehold. Dette var f.eks. tilfældet med Joachim Scheel.

22. april 1749:

Kastellets ingeniørofficer indstillede, at der anskaffedes kakkelovne til officerernes kvarterer og til præsten. Tidligere havde ingen haft nogen form for opvarmning overhovedet, med mindre de på egen bekostning lejede eller købte ovne. Da budgettet kun kunne forhøjes med 200 Rdl gik det dog langsomt. I året 1758 havde præsten f.eks. kun én kakkelovn til fire værelser, men fik dog løfte om en til ”med tiden”.

 

21. april 1751:

Kongen beordrede anlæg af ny estrakade mellem Toldboden og Islands Batteri. Arbejdet meldtes færdigt 1752.

Estrakade: Et beskyttende værk, oftest af træ, monteret på en pælerække.

 

 

23. april 1757:

Da der skulle indføres ny infanterieksercits, gaves der højst usædvanligt ordre til, at befalingsmændene skulle være overbærende med håndgrebene, indtil de ny var ordentligt indlærte.

Det ny eksercerreglement, med de ny håndgreb

 

11. april 1758:

Løjtnant Joachim Heinrich Dinclage, som havde siddet i arresten siden 13. november 1751 på grund af sindssyge, blev endelig erklæret for uhelbredelig, og denne dag afleveret til Ladegården. I de sidste år havde han rådet over hele to celler i den ellers hårdt pressede arrest.

 

11. april 1764:

Kgl. resolution bestemte denne dato, at hvis slaver på arbejde viste sig uvillige, skulle gevaldigeren/justitssergenten betjene sig af sin knippel, hjalp dette ikke, kunne han skyde ophavsmanden med sin pistol, ”eller i øvrigt den første, den bedste”. Dog formodentlig kun blandt slaverne.

 

24. april 1771:

Kommandanten fik ordre til at lave en ”mandtalliste” over alle i Kastellet. Denne var færdig 1. maj samme år.

 

25.april 1772:

Dommene over greverne Struensee og Brandt faldt – begge dømtes til døden.

       

De to grever Struensee (til venstre) og Brandt

 

27.april 1772:

Dommene blev underskrevet af kongen. Det siges, at han gerne ville have skånet Struensee, men ikke Brandt.

 

28.april 1772:

Henrettelserne af greverne Struensee og Brandt fandt sted om morgenen på Øster Fælled. Først afhuggedes deres højre hånd, så hovedet. Til sidst blev legemerne parterede, og sat på hjul og stejle.

Samtidigt flyveblad, der viser henrettelsen af de to grever

 

18.april 1781:

Esplanaden, der hidtil havde været opfyldt af store vandhuller, og hvor kommandanten havde køer gående at græsse, blev nu jævnet og anlagt. Tegningen herunder af P. Klæstrup viser Toldbodvejen med det berygtede værtshus ”Brokkensbod” ca. 1870, altså ca. 100 år senere. Vejen omdøbtes til Esplanaden for at undgå forveksling med Toldbodgade.

28. april 1789:

Kastellet og København skulle tilsammen afgive 600 mand, der skulle arbejde som ”sjovere ved Holmen”, dvs. håndlangere. Søetaten godtgjorde hver mand med 24 Sk. daglig.

Model af Holmen. Skibsbyggeri m.v. krævede megen muskelkraft til flytning af tømmer m.v.

 

17. april 1790:

Sergent Theodor Ulrich Nübling, hvervet tysk soldat, afsluttede sin tjeneste i Kastellet. 1858 udgav han i Ulm sine erindringer om hans 8 år som soldat i Kastellet, ”Acht Jahre in Dänemark”.

Bogen, der er et værdifuldt kildeskrift, blev udgivet på dansk 2005 af Tøjhusmuseet.

 

29. april 1791:

Ved Kgl. resolution gjordes stokkeknægtene herefter ”ærlige” og skulle derfor fremover benævnes ”profosser”

 

2.april 1801:

Parol: Fædrelandet! Feltskrig (svar): København! Slaget på Reden udkæmpedes – men der blev ikke skudt fra Kastellets volde, da skytset ikke kunne række, og vore egne skibe lå i vejen.

Kort over søslaget den 2. april 1801. Kastellets kanoner kunne ikke skyde uden at ramme vore egne skibe

 

 

19. april 1814:

Premierløjtnant af Kongens Regiment, Christian Georg Frederik baron Wedel Jarlsberg, indsattes i Kastellet som mistænkt for deltagelse i et mord. Da det viste sig, at han var aldeles uskyldig, blev han atter løsladt d. 25. juni.

 

26. april 1820:

Statsgælddirektør, Konferensråd Chr. Birch blev idømt livsvarigt statsfængsel. Grundet en ulykkelig spillelidenskab, og en fast tro på et selvudviklet ”sikkert” system til at vinde i lotteriet, havde han i en længere årrække besveget statskassen for et millionbeløb. Han afgik ved døden i arresten den 3. juni 1829. Han er stadig kendt som den mest korrupte embedsmand i dansk enevældes historie.

 

1. april 1851:

Fra dette tidspunkt måtte ingen mere dømmes til slaveriet, men eftersom de, der allerede VAR idømt denne straf, skulle forblive i slaveriet, varede det mange år, før de sidste slaver forsvandt. Slaver fra Stokhuset på vej til arbejde under bevogtning.

Billedet er tegnet efter 1854, hvor Kastellets slaver overflyttedes til Stokhuset, men inden 1862, hvor dette blev nedlagt.

 

1. april 1854:

Der oprettedes et kasernekommandantskab med Major E.F. Michaelsen som kommandant, en kasernesergent (Overkommandersergent Carl Henrik Schultz) samt en kasernebrandvagt.

 

28. april 1861:

Lofterne over Nordre Magasin indrettedes til våben- og munderingskamre. De toges i brug 18.november samme år, og forblev her indtil 1885. De viste sig dog straks både for små og for fugtige.

 

21. april 1868:

1. Regiment (bestående af 1., 15. og 21. Bataljon), i dag Danske Livregiment, fik garnison i Kastellet, og blev ”Kastelsregimentet” frem for alle – det fik derfor siden ret til at bære Kastellets fem-bastionære omrids i regimentsmærket.

 

25. april 1868:

De allerførste rekrutter efter den almindelige værnepligts indførelse mødte i Kastellet. (Det drejede sig om 610 mand ved 1. Bataljon)

 

25. april 1880:

Victor Krohn, der senere skulle blive Kastellets store historiker, mødte som rekrut ved 1. Bataljon.

Victor Krohn som oversergent, malet af Vedel 1910 for at ære Krohn som stifter af Underofficersforeningen af 1891. Foreningen eksisterer endnu som CF, eller ”Centralforeningen For Stampersonnel”, som ejer portrættet.

 

 

10.april 1884:

En konditor Meyer opførte den ældste Esplanadepavillon. Som et kuriosum skal nævnes, at han opnåede tilladelsen hertil direkte fra kongen, hvorved han omgik alle myndigheder.

Esplanadepavillon – billede fra postkort, men desværre ses det ikke, hvilken af de tre pavilloner der vises

 

9.april 1892:

Samlingsstuen i Svanestok 12 indrettedes til soldaterhjem – Kastellets første.

Samlingsstuerne var indrettede som højloftede rum gennem to etager – bemærk de meget store vinduer. Her dog i Artilleristok.

 

19. april 1911:

1. Regiment afholdt for 1. gang en jubilæumsfest i Kastellet, idet rekrutterne fra 15. bataljon 1871, og fra 1. bataljon 1886 mødtes for at fejre deres hhv. 40 års og 25 års jubilæer. Om aftenen holdtes en festlig sammenkomst, med stor treretters menu og vine i Odd-Fellowpalæet til en pris af hele 4.50 kr. per person. Selv om dette var en nyskabelse i 1911 lykkedes det at samle et stort antal tidligere soldater, som det ses på nedenstående billede fra lejligheden.

 

1.april 1912:

”Det Militære Brødbagningsetablissement” i Søndre Magasin skulle fremover blot benævnes ”Hærens Brødfabrik”. Den nåede at blive omdøbt endnu engang til ”Den Militære Brødfabrik” inden dens nedlæggelse 1961. (Bagning ophørte allerede 1960).

Bageriet som det fremtrådte før 1930’erne

 

19.april 1918:

1. Regiments tre bataljoner, 1, 15. og 21 BTN, fejrede 50 års ophold i Kastellet ved en stor parade, som overværedes af kong Christian X og mere end 2.000 tilskuere.

Fra jubilæumsfesten 1918: Øverst ses jubilarernes indtog på Kirkepladsen, dernæst ses Oberstløjtnant Lewald udbringe et leve for kongen.  Høj hat var almindelig, civil gallapåklædning dengang.

 

 

9. april 1940:

Tyskerne besatte kastellet som det allerførste i København, og hejste hagekorsflaget over kommandantgården. Da general Prior få dage efter forlangte sit eget flag (dvs. Dansk splitflag) op, blev hagekorsflaget flyttet til en flagstang på kirkepladsen.

Kommandantgård under tysk hagekorsflag den 9. april 1940.

 

12. april 1940:

Tyskerne forlangte at der skulle opstilles skilderhuse af tysk model (med sort-rød-hvide striber) ved begge porte. Det skulle ske omgående, idet ”generalen vil komme i morgen kl. 11.00”, og de kunne selv bygge dem, blot de fik stillet et værksted til rådighed. Værkstedet fik de, men skilderhusene kom først op 16 måneder senere.

Tysk skilderhus – her i den norske vinter.

 

13. april 1940:

Denne dag havde Kastellet sin største samlede tyske indkvartering, idet tre kompagnier dagen efter flyttede til Ingeniørkasernen. Resten af krigen var den gennemsnitlige tyske belægning omkring 400 mand.

 

16. april 1940:

Prinsesse Margrethe (Dronning Margrethe) blev født. I den anledning trodsede Kaptajn Ove Lütken-Christensen tyskerne, og fjernede hagekorsflaget i Kastellet, og hejste Dannebrog i stedet.

 

2. april 1998:

Thorvald Bindesbøll’s mindesmærke for ”Slaget på Reden” den 2. april 1801 blev genindviet på Holmen denne dag – det havde ellers stået i Prinsessens Bastion siden den oprindelige indvielse 1902, men mentes lidt ”i vejen” ved reetableringen af voldenes og gravenes forløb. Nedenfor ses monumentet, dels som det stod i Kastellet næsten et århundrede, dels i dag på Holmen.

         

 

7. april 2011:

Grundstenen blev nedlagt til Monument over Danmarks Internationale Indsats efter 1948. Monumentet var dog først færdigt til indvielse 5. september samme år. Billedet taget af Lotti Dyna senere samme måned (30.april) hvor konstruktionen var i fuld gang.

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):