Historisk tidslinje for marts

4. marts 1662:

Den svenske gesandt skrev til sin konge, Karl Xl: ”Borgerstanden og Gejstlighedens deputerede have tvende gange havt Audiens hos Hs. Maj. I den første søgte de ved Bønner, i den anden ved indstændige Forestillinger at bringe Hs. Maj. fra at lade opføre det Citadel, hvis anlæggelse er bestemt” Kastellets anlæg var meget upopulært hos byens borgere, der mente at anlægget var vendt nok så meget mod dem selv, der dog netop havde udstået en lang, svensk belejring, og dermed sikret Fr. lll’s krone. Som oprindeligt planlagt, ville Kastellet også have været en meget stor kaserne, med kanoner pegende ind mod byen, og med kongen selv boende dér. Herunder ses bygmesteren, Ruse’s tegning, som Kastellet var tænkt, og som kongen godkendte – pengemangel medførte, at det blev en hel del mindre bebygget.

25. marts 1669:

En oberstløjtnant ved Ruse’s regiment var kommanderet fra Kastellet over til Christianshavn, men grundet ”temmelig beruselse” styrtede han med sin hest i kanalen ved Børsen, og druknede.

 

Børsen ca. 1890. Broerne var måske vel smalle at ramme i beruset tilstand.

 

25. marts 1675:

Salut for Dronningen, der var forløst med (havde født) en søn, prins Christian af Danmark, med 27 skud. Havde det været en datter, skulle salutten kun have været på 15 skud.

 

Christian blev født på Københavns Slot som søn af kong Christian d. 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Han var en lovende ung mand, men smittedes af kopper og døde allerede 27. juni 1695 i Ulm. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.

 

21. marts 1674:

Vandkigger Bendt Knudsen modtog 6 Rigsdaler, 3 Mark og 8 Skilling for at have flyttet en vandpumpe, uden at det nærmere fremgik hvorfra og hvortil. Det høje beløb antyder, at der også måtte graves en brønd. Og der må jo nødvendigvis have været en brønd til pumpen i forvejen. En egentlig brønd i Kastellet omtales dog først senere, se 2. marts 1688.

 

11. marts 1676:

Grev Griffenfeld arresteredes, og sejledes fra Tøjhushavnen (nu det Kgl. Biblioteks have) til Kastellet, hvor han fængsledes.  

Statue af Griffenfeld opstillet i Det Kgl. Biblioteks have, der forhen var havnebassin, og hvorfra han med båd sejledes til Kastellet

                                             

2. marts 1688:

Første sikre omtale af en brønd i Kastellet, idet der denne dato omtaltes en vandpumpe på torvet (Kirkepladsen). En nedsynkning i brolægningen viser den dag i dag stedet, hvor denne brønd fandtes.                    Se også 21. marts 1674. Muligvis er det denne brønd, der omtaltes her.

 

1. marts 1703:

Der udstedtes afskedspatent for stokmester Brummer Jensen, der havde tjent i Kastellet 21 år. Det er første gang, man hører om en stokmester i Kastellet, tilmed benævnt ved navn.

 

23. marts 1716:

Den fangne, svenske feltmarskal Magnus Stenbock udsendte et forsvarsskrift ”En kort, dock sanfärdig Relation om min tilstötte Olycka”

 

Feltmarskal Stenbock var en dygtig kunstner, både til tegning, maling og drejearbejder. Dette selvportræt malede han og sendte som bønskrift til kong Frederik lV. Den opblæste, kalkunske hane anses for at være en karikatur af Kastellets kommandant, som han hadede.

 

11. marts 1719:

Anders Jacobsen, murermester, sendte regning for diverse reparationer, bl. a. ”brandtmuren imod volden, hvor iskælderen er” - antageligt det gamle krudtmagasin bag bageriet, der havde fået ny anvendelse. Placeringen af det gamle (meget fugtplagede) krudtmagasin i kurtinen bag Søndre Magasin (bageriet) ses herunder, markeret med rødt. I dag er intet spor af dette magasin tilbage.

 

 

6. marts 1723:

Ordre til proviantforvalter Westensgaard om at lade fremstille 10 stykker fangejern, ”da ingen haves, og 3 mand af Kronprinsens Regiment er idømt straf i sådanne fra i morgen” Smede må have været hurtige i 1723.

 

19. marts 1727:

Der indkøbtes 8 river med tre nye skafter ”til tjørnenes renovering”: 12 Skilling. Et tæt tjørnekrat for foden af voldene var datidens pigtrådshegn.

 

31. marts 1727:

Kongen beordrede Norcross sat ”i et fuglebur” for at hindre yderligere flugter – en gang var det lykkedes for ham, en anden gang næsten lykkedes, ligesom han tidligere var flygtet fra Bremerholm. Buret vist i samtidigt træsnit – lavet af egetræ, 3 x 3 skridt stort, hvor han var lænket til en solid jernstang.

 

 

13. marts 1730:

Løjtnant Heinrich Diderich Kahlden, blev anbragt i Kastellet. Han var ”kommet til” at aflive en vognmand, og sad derfor arresteret i hovedvagten på Kgs. Nytorv, men da han blev syg med melankoli førtes han til Kastellet, hvor han bedre kunne tilses af læge.

 

Hovedvagten på Kgs. Nytorv anno 1871. Den blev nedrevet 1874, og i stedet blev Hovedvagten i Kastellet opført – men det var altså i denne, at Kahlden sad fængslet inden han overførtes til Kastellet.

 

18. marts 1752:

En del artillerister beordredes til at fraflytte nogle huse i Smedelinjens kontregarder og raveliner, fordi disse huse skulle bruges som sygehuse for de af garnisonen, der led af smitsomme eller ”hitzige” sygdomme.

 

Vagthus i Fyns Ravelin. Det var nogle sådanne småhuse, der skulle anvendes til isolation af soldater med smitsomme sygdomme.

 

26. marts 1755:

I anledning af kong Frederik V’s 33 års fødselsdag blev det beordret, at vagtparaden skulle trække op med påsatte bajonetter – men uheldigvis havde kun den ene af Kastellets to bataljoner overhovedet bajonetter udleveret. Ordren fastholdtes ikke desto mindre.

Infanterimusket M/1745 med bajonet

 

21.marts 1758:

Lars Knudsen, fængslet for tyrannisk opførsel mod sin hustru, løslodes mod at han tog mod stillingen som stokkeknægt, hvad man - med hans baggrund - må have anset ham for yderst velegnet til.     Blev han afskediget, ville han ryge tilbage i slaveriet. Stokkeknægtens løn var kun 2 Sk. dagligt, hvortil kom frit kvarter og en slaveklædning, dog med røde opslag.

 

25. marts 1758:

Tre bønder indsattes i Kastellet. De var draget til København, for at klage til kongen over deres grusomme herre, Jens Lange til Rødkilde. I stedet for hjælp blev de arresteret og straffede. Den ene, Hans Vangeled, døde 27. juni i sit fængsel. De andre er formodentlig sendt tilbage til Jens Lange. (Jens Lange vist herunder)

 


 

20. marts 1772:

Første dansksprogede parolbefaling udsendtes, dog med tysksproget efterbefaling. De fleste soldater i Kastellet var ”Geworbne”, altså hvervede, frivillige soldater, der hovedsageligt kom fra Holsten og andre tysktalende områder. Det samme gjaldt officerskorpset, så selv om man efter Struensee’s fald lagde alt tysk for had, kunne befalingen af praktiske årsager altså ikke kun være på dansk.

 

31. marts 1779:

Et krudttårn på Rosenkrants Bastion ved Nyboder (hvor Nyboder Skole ligger i dag) sprang i luften og forårsagede voldsomme skader på særligt Nyboder. Et samtidigt stik viser katastrofen herunder

 

 

4. marts 1780:

Som følge af, at et krudttårn i Rosenkrants Bastion ved Nyboder var sprunget i luften året før, med store skader til følge, så bestemtes det denne dato, at der fremover ikke mere måtte opbevares krudt indenfor byens volde i fredstid – og altså heller ikke i Kastellet, hvorfor de to krudttårne blev tømte. Dette var årsagen til, at de senere kunne anvendes som nød-fængsler.
 

6. marts 1789:

En svensk søofficer, Lars Benzelstjerna, fængsledes i Kastellet denne dag. Her vist på samtidigt stik. Han havde under krigen mellem Rusland og Sverige forsøgt at afbrænde en indefrossen russisk flåde i Københavns havn, sammen med en hotelejer Thomas Sheilds (oprindeligt fra Stockholm) og en engelsk skibskaptajn William O`Brien. Den sidstes skib lå lige ved siden af de russiske, og skulle have startet branden. De sidste to sad dog ikke i Kastellet, men i Tugthuset til trods for, at deres domme oprindeligt lød på arbejde i jern i netop Kastellet. Benzelstjerna dømtes til døden 17. november samme år, men forblev siddende i Kastellet indtil 24. oktober 1796, hvor han på den russiske kejserindes forbøn blev frigivet. Han sad fængslet i Struensee’s celle i stueetagen.

 

 

Marts 1790:

Antallet af marketenderier indskrænkedes fra fire til kun to i hhv. Elefantstok nr. 5 og Fortunstok nr. 4. Da der ikke haves billeder fra disse, bringes her et foto af marketenderiet Frederiksholms Kaserne ca. 1900.

 

 

16. marts 1808:

Der blev meget tidligt om morgenen givet ordre til at portene skulle lukkes, og holdes lukkede indtil nærmere ordre. Årsagen var, at garnisonen skulle aflægge ny ed til Frederik Vl, efter at kong Christian Vll var død. Dermed var soldaterne teknisk set løste fra deres ed, og man ville undgå desertering.

 

Selv om Frederik Vl blev konge ved sin fars død 13. marts 1808, måtte hans kroning og salving udsættes til 31. juli 1815 på grund af krigen mod England (kanonbådskrigen 1807-14)

 

24. marts 1808:

For første gang forelå nu en samlet ”Arrestant-journal for Citadellet Frederikshavns Commandantskab”, der fremover blev ført så længe der var fanger i Kastellet. (Indtil 1972)

 

18. marts 1817:

H.M. Frederik Vl foreslog anskaffelse af varmeindretninger i arresterne, hvad der hidtil havde været ukendt. Dog kunne formuende fanger selv leje kakkelovne, og særligt fine fanger få en sådan tildelt (der i så fald måtte lejes i København).

 

En celle i arresthuset bag kirken, ca. 1900. De særegne ovne, eller nogen som helst anden form for opvarmning, var en ukendt luksus for fattige fanger, før Frederik Vl indførte det.


De nuværende ovne til fyring udefra blev først indbyggede af tyskerne under besættelsen.

 

14. marts 1823:

Overjæger H.S. Bønsøe fik 24 timers arrest for at have lavet en blækklat på titelbladet af hovedvagtens bijournal.

 

Kastellets kommandant 1817-1831, generalmajor Didrik Carl Lorentz, var en streng, småtskåren og hårdt straffende person i tjenestemæssige småsager som blækklatter i journaler, men i øvrigt kendt som et varmt og menneske- kærligt gemyt. Således gjorde han meget for at lette slavernes kår.

 

6. marts 1824:

Etatsråd Splittorff idømtes statsfængsel på livstid for besvigelser mod staten til et beløb af 94.000 Rdl. Hans hustru valgte frivilligt at dele hans fængsel med ham, indtil han afgik ved døden i arresten 11. november 1833.

 

Marts 1827:

Kirkens ny klokke anbragtes på sin plads. Den bar inskriptionen: ”Støbet af I.C. & H. Gamst, Kjøbenhavn 1826”

 

30. marts 1848:

Kl. 15.00 rykkede major C.A. Schepelern i spidsen for 1. Jægerkorps ud af Kastellet til kampen for Sønderjylland. Det skulle vare hele tre år, før de atter kunne rykke ind i Kastellet. (se 7. februar 1851) Hans korps var de første til at veksle skud med fjenden i en mindre affære ved Ringenæs 6. april 1848.

 

C.A. Schepelern, foto dog senere i livet.

 

30. marts 1850:

Der nedlagdes forbud mod skarpskydningsøvelser i Kastellets værker. Garnisonen skulle i stedet benytte skydebanerne på Enighedsværn. Årsagen var vildfarne kugler over Langelinie og Østerbro.

 

Kastellets ældste skydebane i Prinsessens Bastion fra 1808. Der blev også skudt i faussebraien mellem Grevens- og Prinsessens Bastioner. Det var særligt derfra, der klagedes over vildfarne kugler.

 

10. marts 1853:

Der taltes om at indlægge den nymodens gas i Kastellet – men ak! Det skete først 38 år senere. Og tilmed yderligere 16 år, før der også kom gas i brødfabrikken, hvis ovne jo fyredes med kul og brænde.

 

27. marts 1854:

På grund af politiske forhold blev Norgesporten atter aflåst om natten.

 

Før den nuværende Hovedvagt blev opført 1874, lå Kastellets hovedvagt i de to pavilloner ved Norgesporten, der jo også var en af byens porte og derfor den korteste vej ind i byen fra Østerbro.

Kastellets pastor, Harald Ibsen indstillede, at den tvungne kirkegang skulle ophøre. (Dette skete, se 13. februar 1860)

 

14. marts 1855:

Den første postbrevkasse opstilledes i Kastellet (ved Kongeporten). Sådant var tidligere blevet afvist, bl.a. med den begrundelse, at der stod to på Toldbodvej. I dag står Kastellets postkasse på kirkepladsen, som vist herunder.

 

 

11. marts 1864:

Den tyske feltmarskal Wrangel sendte et brev, der modtoges denne dag, vedlagt 300 Preussiske Daler kurant, til de tyske og østrigske fanger i Kastellet til trøst i deres fangenskab.
 

"An die Kaiserlich Oesterreichischen und Königlich Preuszischen Kriegs-Gefangenen in Kopenhagen. 

Ihr Oesterreicher und Preuszen, meine lieben Kammeraden, die Ihr ehrenvoll in Kriegs-Gefangenschaft gerathen seid - ich grüsze Euch von Herzen und sende in dem Wünsche Euer hartes Loos in Etwas zu erleichtern beifolgende drei Hundert Thaler Preuszisch-Courant. Gedenkt des 22ten märz!"
 

Dansk oversættelse: ”Til de kejserlige Østrigske og kongelige Preussiske krigsfanger i København. I Østrigere og Preussere, mine kære kammerater, som nu er faldet i ærefuldt krigsfangenskab – jeg hilser Eder af hjertet og sender i ønsket om at mildne jeres hårde lod en smule vedlagt 300 Daler, Preussisk kurant. Betænkt den 22. marts.”

Pengene skulle uddeles den 22. marts, da det var kong Wilhelm af Prøjsens fødselsdag. Herunder maleri af tyske og østrigske krigsfanger i Kastellet 1864.

 

 

10. marts 1886:

Ny Kaserne blev taget i brug (af 15. Bataljon). Her fotograferet, hvor fotografen har stået ud for den pavillon, der i dag huser ”Kastellets Historiske Samling”. Denne, og den lige så uskønne bygning ”Depotbygningen” blev igen nedrevet 1993.

 

 

4. marts 1893:

Den del af fæstningsterrænet, i alt ca. 35 tønder land, der lå mellem Østerbrogade og Sundet, blev overdraget kommunen til anlæg af kystbanen og Østbanegården. (I dag: Østerport station)

 

7. marts 1911:

Kl. 12,55 udbrød der brand i brødfabrikken i Søndre Magasin. Den slukkedes kl. 15.20, med kun begrænsede skader. Brødfabrikken ses herunder, foto 1956.

 

 

19. marts 1923:

Kirken fik som gave fra grosserer Seifert og Frue et nyt orgel. Det gaves i 1. Regiments Soldaterforenings navn, og toges i brug juleaften 1923. Selve orgelværket erstattedes i 1969, men eksisterer fortsat i Filipskirken på Amager i udvidet og opdateret udgave.

 

 

25. marts 1944:

Tyskerne udstedte ”Kampfanweisung für die Verteidigung der Zitadelle”, altså planen for forsvaret af Kastellet i tilfælde af angreb eller folkeligt oprør. Kastellet tænktes inddelt i fire forsvarszoner, afsnit ”West”, afsnit ”Süd”, afsnit ”Nord” og afsnit ”Ost”, som det fremgik af nedenstående kortskitse. Hovedvægten skulle lægges på afsnittene om portene.

 

 

31. marts 1961:

Den militære Brødfabrik i Kastellet nedlagdes officielt – men produktion var indstillet allerede ved udgangen af oktober 1960 og personalet opsagt. 300 års bagerihistorie i Kastellet var slut.

 

Mølleriet efterses i 1951.

 

2. marts 1962:

Efter en større restaurering var Hovedvagten atter taget i brug i februar, og denne dag i marts genåbnedes også arrestbygningen, og modtog atter ”liggende gæster”. Fængslet fungerede som militærfængsel lige til 1972 og ses herunder:

 

 

30. marts 1963:

Kvindeligt Flyverkorps afholdt parade på Kirkepladsen i anledning af korpsets 10-års jubilæum. HM. Dronning Ingrid overværede paraden. Samtidens aviser var dog mere optaget af, at brevportoen steg fra 30 øre til hele 35 øre.

 

22. marts 1987:

Kastelskirken blev genindviet efter en gennemgribende restaurering, der (næsten) bragte kirken tilbage til sit oprindelige udseende. Kirken havde under arbejdet været lukket i næsten to år, og indviedes med en festgudstjeneste i overværelse af Hs. M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik.

 

 

26. marts 2012:

Kastellets kommandant, major Jørgen Kold blev tildelt det tyske forsvars ”Ehrenkreuz der Bundeswehr in Silber”.

 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):