Historisk tidslinje for februar

18. februar 1652:

Til voldarbejdet på Friederichs Castell (forgængeren for det nuværende Kastellet) forordnedes en ny afgift: Vinterhavnepenge af de i havnen liggende skibe.


Sejlskibe kunne ikke sejle om vinteren, men måtte ligge i vinterleje, selvfølgelig
helst et sted, hvor skibet var sikret mod isskruninger, og mandskabet kunne overvintre
under behagelige forhold, derfor gerne en by som København. Fini Løkke’s billede
viser dog Bredals skibe blive iset ud af Nyborg havn under svensk beskydning.

 

23. februar 1665:

Den svenske gesandt, Lilliecrona, skrev til sin konge, at ”Kastellet er rundt omkring besat med stykker”, og tilføjede længere nede i brevet, at der ”i disse dage” er opstillet 12 kanoner på Langelinie, hvorfor den endelige bestykning af Kastellet må være sket omkring dette tidspunkt. Jorden i voldene skulle nemlig først sætte sig, så i starten var kun små, lette feltkanoner opstillede på Kastellets volde.

 

14. februar 1666:

Ca. 40 hollandske handelsskibe ankom på vej mod Danzig og andre havne i Østersøen. De var forfulgt af engelske krigsskibe, som Holland var i krig med, og de lagde sig derfor tæt under Kastellet for beskyttelse. Danmark var neutralt, og tillod ikke engelsk indsats mod dem i vore farvande (eller omvendt).
 

18. februar 1670:

Første detaillerede opgørelse forelå over Kastellets skyts, og dets fordeling i såvel selve Kastellet som i alle udenværker. Opgørelsen skyldte sin oprindelse, at man i januar havde foretaget en hel del udskiftninger. I alt fandtes den dag i hele Kastellet 90 stykker skyts af utallige, meget forskellige kalibre. Selv i de enkelte bastioner og udenværker stod der kanoner af mange forskellige kalibre. Ammunitionsforsyningen må have været et mareridt i en kampsituation.

Efterfølgende ses, hvad der med en vis sandsynlighed kan formodes at være Kastellets bygmester, Heinrich Ruse’s egen bestykningsplan. Teksten er nederlandsk, kortet er fra før 1692, og skriften ligner Ruses. Som det vil ses, havde heller ikke Ruse tænkt på standardisering – her er stort set enhver type skyts i Danmarks arsenal repræsenteret:

 

 

18. februar 1677:

Regnskab for indkøb af øl for 1 måned til de svenske fanger i Stokhuset: 288 Rigsdaler. Da danskbrygget øl i København kostede 1 Rdl. pr. tønde (131,4 liter), er det antageligt samme antal tønder, der er indkøbt hertil - næsten 38.000 liter for en måned. Antallet af tørstige fanger kendes desværre ikke.

Øl brygges. Dansk øl var ikke særligt godt på den tid.
Det inddeltes i ”almindeligt, dansk øl” og ”det, som
værre er”. De der havde råd, drak importeret, tysk øl.
Og vand turde slet ingen drikke, af frygt for sygdom
– væskebehovet måtte dækkes med øl, der i det
mindste havde været kogt.

 

4. februar 1710:

Fra Skåne sendtes 439 krigsfanger, af hvilke 24 ryttere skulle anbringes i Kastellet.

 

23. februar 1717:

Den svenske feltmarskal, grev Magnus Stenbock udåndede stille og roligt efter længere tids sygdom. Hans fængsel var i præsteboligen, der ses her. Hans tjener, der havde måttet dele hans fængsel med ham, løslodes først næsten 3 år senere – en forglemmelse?

 


Præsteboligen – Magnus Stenbock’s  fængsel

 

25. februar 1722:

En slave i Kastellet, Diderik Steffen Aarburg blev benådet, mod på ny at lade sig ansætte i grenaderkorpset, og derpå straks overlades til Preussen, hvor han tidligere havde gjort tjeneste. Han har sikkert været en høj, flot mand, for sådanne var stærkt efterspurgte af den Preussiske konge, der mente at en høj mand måtte være selve indbegrebet af mod og tapperhed.

 

19. februar 1724:

Oberstløjtnant Elias David Häusner indsendte til Frederik lV et forslag og et overslag til en ny og mere tidssvarende kommandantbolig. Forslaget blev godtaget, og med mindre ændringer blev det til den nuværende Kommandantgård.

 


Forslaget ses her.

 


Og her som den fremtrådte 2016.
 

20. februar 1758:

Kanceliråd Frederik Hammond, og kort efter også hans hjælper, svenskeren Anders Andersson Sundblad, fængsledes i Kastellet for falskmønteri. I Norge havde de to fremstillet falske 10-Rdl sedler. Den 7. december samme år blev begge henrettede på Nytorv – de blev de sidste henrettelser på Nytorv.


Byens kag og rettersted på Nytorv. Her blev de to henrettede som de allersidste på dette sted.




10-daler seddel. Denne er dog ægte.
 

20. februar 1772:

Det første forhør over greverne Struensee og Brandt afholdtes i den såkaldte Parolstue i Kommandantgården. Af frygt for flugtforsøg, eller befrielsesforsøg, trak man vindebroerne op, bevogtningen skærpedes, og greverne kørtes i en lukket karet over kirkepladsen.
 


Kommandantgård: Parolstuen er bag det yderste, højre vindue i underetagen.

 

25. februar 1772:

I forhøret denne dag begik Struensee den uridderlighed, at aflægge en detaljeret bekendelse af sit intime forhold til dronningen, hvorved han udleverede hende uden at bedre sit eget forhold.

 

      
Dronning Caroline Mathilde og Struensee

 

6. februar 1807:

Kaptajn Hans Jelstrup af Nordre Sjællandske Landeværnsregiment idømtes 4 måneders fæstningsarrest i Kastellet for opsætsighed og injurier mod en vagthavende. Straffen var hård, da det stadig var fredstid. Krigen mod England startede først i august samme år.

 

10. februar 1811:

En slave, Andreas Forstrøm, blev frigivet og ansat ved Kastelskirken for at besørge dens renholdelse samt den daglige ringning med klokkerne, for hvilket arbejde han skulle ”erholde de dertil reglementerede 6 Rdl årligt”. Det svarede til blot 1½ Skilling dagligt, hvorfor han fortsat må have fået slavetraktement, eller anden løn ved siden af, da han ellers ikke ville kunne eksistere.

 

28. februar 1811:

Kastellet var så overfyldt med arrestanter, at der ikke kunne modtages flere.

 

14. februar 1821:

Dr. Dampe (og smedemester Jørgensen) dømtes til døden for anstiftelse til revolution, men benådedes til fængsel på livstid. Jørgensen sattes hurtigt på Christiansø, Dampe sad derimod i Kastellet mange år, før også han kom til Christiansø. (først da Jørgensen blev frigivet – man ville ikke have begge i samme fængsel)    

 


Samtidigt stik af Dampe     
 

7. februar 1851:

1. Jægerkorps rykkede efter 3 års fravær (3-årskrigen) atter ind i et flagsmykket Kastellet.

 


1. Jægerkorps’ uniform i tre-årskrigen
 

19. februar 1853:

Der udfærdigedes en fortegnelse over dansk- og tysktalende i Kastellet. 50 ud af 88 i Ingeniørregimentet talte tysk, af 8. Artilleribatteri talte 14 tysk og 20 dansk, mens hele 1. Jægerkorps var dansktalende. Ca. halvdelen af soldaterne var altså endnu tysktalende på trods af indførelse af almindelig værnepligt i 1849. Dels var der endnu hvervede soldater fra Holsten og andre tyske områder, dels mange værnepligtige slesvig-holstenske soldater med tysk som modersmål.

 

1. februar 1856:

Det blev tilladt, at samlingsstuerne for fremtiden i vintermånederne måtte være opvarmede og oplyste til kl. 21.30. Før dette sene tidspunkt må soldaterne have frosset slemt om vinteren.

 

13. februar 1860:

Efter at et forslag fremsendt af Kastellets pastor, Harald Ibsen, af marts 1855 om at ophæve den tvungne kirkegang for de militære underklasser, var blevet anbefalet, bortfaldt fra denne dag denne forældede skik. Kirkegang var herefter frivillig for soldaterne.

 


Gudstjenester i Kastellet kan også ske uden for kirken. Her en udendørs gudstjeneste i Prinsens Bastion 28.
september 1968 i anledning af Intendanturkorpset IKTS 100 års jubilæum. Men deltagelse er stadig frivillig.

 

11. februar 1864:

De første krigsfanger modtoges i Kastellet. De indkvarteredes i Nordre Magasin. Samtidig tegning af fangerne ses herunder (Akvarel af professor Godfred Christensen). Københavnerne havde et lidt anstrengt forhold til de preussiske fanger, mens østrigerne var ganske populære, og havde et henrykt publikum, når de sang deres hjemlands sange.
 

 

12. februar 1894:

Gennemgravning af kastelsvolden i Grevens- og Prinsessens bastioner påbegyndes. Hærværket, der skulle give en dæmning og et jernbanespor til Frihavnen tværs gennem Kastellet ses herunder, hvor Grevens Bastion blev gennemgravet, og jorden anvendt til en dæmning over voldgraven. Samtidig blev krudttårnet i bastionen fjernet totalt. Desværre uden at man hverken fotograferede eller opmålte dette undervejs. Der eksisterer tilsyneladende ingen fotos af dette krudttårn.

 


Samme dag, demonteredes salutbatteriet i Grevens Bastion, og al salutskydning fra Kastellet ophørte, idet bastionerne mod søen blev afskåret fra resten af Kastellet af jernbanen.

 


Salutbatteriet i Grevens Bastion før demonteringen.
 

10. februar 1895:

Kirken hjemsøgtes af en ret betydelig brand i tagkonstruktionen. Såvel Kastellets egen (hånd)sprøjte som Københavns brandvæsen deltog i slukningen, der heldigvis støttedes af et tykt snelag på taget, hvad der begrænsede skaderne. (billede stillet til rådighed af Bymuseet)
 

 

Februar 1906:

I anledning af Kong Christian lX’s bisættelse fandt det enestående tilfælde sted, at samtlige landets fodfolksregimenter for nogle dage var repræsenterede i Kastellet ved et æreskommando.
 

 

11. februar 1909:

Efter at hans majestæt Kong Frederik Vlll om formiddagen havde deltaget i Flådens mindegudstjeneste i anledning af 250-årsdagen for stormen på København, deltog majestæten om eftermiddagen i Kastelskirken ved Hærens tilsvarende mindegudstjeneste.

 

15. februar 1809:

En konstabel, I.E.A. Høhne, der i fuldskab havde overfaldet en officer, og skåret ham i ansigtet med en kniv, blev skudt i Prinsens Bastion om formiddagen kl. 7.30, trods offerets forbøn for ham.

 


Prinsens Bastion. Her foregik henrettelser ved skydning indtil i alt fald 1822. Så vidt vides er ingen henrettede efter dette årstal.
 

18. februar 1975:

Livgarden overtog permanent vagten på Kastellet, hvad den stadig har. Tidligere skiftedes regimenterne på Sjælland til at afgive vagthold.

 

 
Livgardens vagtskifte kl. 12.00 – vagten skifter for et døgn ad gangen.

 

14. februar 2002:

Kastellets Venner stiftedes. Da man ønskede at sammenlægge foreningen med Kastellets Historiske Samling (stiftet d. 28. oktober 1987) måtte man af juridiske årsager nedlægge begge foreninger formelt igen 2003, for straks efter at oprette Kastellets Venner & Historiske Samling 28. oktober 2003. Foreningen udmærker sig derved ved at have hele TRE fødselsdage.

 

 
Foreningens logo

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):