Historisk tidslinje for januar

1.januar 1668:

Nytårssalut til velkomst for det ny år: 27 skud, hvoraf de 6 fra Kastellet. I regnskabet læses: ”Nytårssalut 82 pd. krudt, 2 stk. 24 pd. kugler, 4 stk. 18 pd. kugler”. Salut blev dengang afgivet med SKARPE skud. Det vides ikke, hvornår på dagen salutten blev afgivet. Dette er første omtale af en sådan salut, men først fra 1671 blev det en fast tradition hver nytårsmorgen. (se 1. jan. 1671)


Der saluteres stadig fra Kastellet – her fra Prinsessens Bastion

 

25. januar 1670:

En kold nat, i vagtrapporten står: ”I går nat fandtes fire soldater døde på deres poster”.

 

1. januar 1671:

Denne nytårsmorgen blev der afgivet velkomstsalut på 27 skud til det ny år.


Der saluteres stadig fra Kastellet – her fra Grevens Bastion


Det var sket før (se 1.januar 1668), men skulle fra nu af afgives hver eneste nytårsmorgen. Denne tradition skulle komme til at holde 94 år, lige til 1765. Salutterne blev afgivet fra alle byens volde, så normalt var kun 6 skud fra Kastellet – og de blev som regel alle afgivet med skarpt. Kuglerne blev afskrevet i regnskabet, men hvis borgerne fandt dem, og afleverede dem, fik de en lille dusør, og kuglerne førtes atter til indtægt. Heraf ses, at skytset på voldene altid stod skarpladt og parat.

 

1. januar 1671:

De to kompagnier af Kongens Livregiment, der havde ligget i Kastellet lige fra ibrugtagningen, rykkede atter ud for igen at ligge i ”borgerleje” på Christianshavn. Dette var en forringelse af livsvilkårene for soldaterne, uanset de primitive forhold i Kastellet. De har sikkert sendt en længselsfuld tanke til de ”hyggelige” tre-mandssenge og Kastellets belægningsstuer. (herunder: Vaaningen)

 

9. januar 1672:

Det første kendte inventarium over Kastellet blev afleveret. Blandt andet skulle der have været 688 sengesteder, men der manglede ikke færre end 399, foruden 201 borde, 535 bænke, 323 døre med tilbehør, 1601 vinduesruder og meget andet. Årsagen var muligvis, at der ikke udleveredes brænde til soldaterne i de kolde vintre. De mange manglende ruder kan være solgt i København, hvor glas var i høj kurs, eller blot slået i stykker.

 

20. januar 1700:

Kontrakt oprettedes med fhv. auditør Gottfried Gerlach om anskaffelse og vedligeholdelse af senge, borde og bænke i Kastellet. (Se 9. jan. 1672 – nu, 28 år efter, gjorde man noget ved det)

 

9. januar 1711:

Af reskript til biskoppen over Sjællands Stift hedder det, ”Kastellet Frederikshavns Garnison og Menighed skal fra Garnisonen i Kjøbenhavn aldeles være separeret, og herefter med egne Lærere være forsynet”

 

29. januar 1714:

Jens Jensen Jensenius, nyuddannet cand. Theol. ansættes som kapellan ved Kastelskirken, men rigtignok uden løn de første tre år, da kongen ønskede, at han først skulle vise sit værd.


Kastelskirken c. 1750 tegnet af C.A. Thielo (1707-63).
Da J.J. Jensenius blev antaget var arrestbygningen dog ikke opført endnu.

 

Januar 1720:

Først her, næsten tre år efter den svenske feltmarskal Stenbock’s død i 1717, blev hans tjener løsladt af det fængsel, han havde delt med sin herre. Glemt?


Præstegården – Stenbock’s fængsel.

 

29. januar 1731:

Ordre fra kongen til regimentschefen for Sjællandske Regiment, at en kvinde hørende til regimentet, Anna Marie Christiansdatter, som havde været medvirkende til et mord ved Svenstrup, ”blot” skulle halshugges ved sværd, og legemet derpå begraves i stilhed på soldaterkirkegården. Fra kongens side var det tænkt som en benådning – hun slap for offentlig henrettelse og tortur, og da henrettelse med sværd var mere ærefuldt end med økse, kunne hun begraves i indviet jord på soldaterkirkegården. Det vides ikke, hvor i Kastellet henrettelsen fandt sted, men antageligt det sædvanlige sted på kirkepladsen midt mellem gavlene af Artilleristok og Generalstok. Det fremgik heller ikke, hvilken tilknytning til regimentet hun havde, men antagelig var hun gift med en soldat af Sjællandske Regiment.


Østre ende af Kirkepladsen. Her foregik henrettelser ved halshugning.
Her var også den ældste brønd, hvor alle hentede vand – derfor
stod også strafferedskaberne som træhest og pæl med halsjern her.

 

7. januar 1749:

Furagemester Christian Henrik Würtzen beskikkes som proviantkommissær. Han måtte dels betale sin forgænger i stillingen for at afstå den, dels erlægge en kaution på hele 3000 Rigsdaler.

 

16. januar 1751:

Tjenesten som feltskær i Kastellet, og tjenesten som feltskær ved Garnisonsregimentet slås sammen til én stilling.

 

4. januar 1755:

Der udbetaltes en dusør for opbringning af to undvegne slaver. Dusøren var på 19 Rdl, 4 Mk og 2 Sk. Da disse penge jo skulle hjem igen, nedsattes de pågældendes brødration i ½ år, ligesom deres lille daglige skillingspenge til underhold blev inddraget til beløbet var betalt. Dette ville tage 315 dage – hvis de to overlevede så længe, stort set uden mad.

 

16. januar (natten til 17. januar) 1772:

Greverne Struensee og Brandt, professor Berger, justitsråd Struensee, løjtnant Struensee, oberst Falkenskjold, generalløjtnant Gähler med frue, generalmajor Gude, oberstløjtnant Hesselberg, staldmester Bülow, kontreadmiral Hansen, etatsråd Willebrandt m.m. fl. arresteredes og fængsledes dels i Kastellet, dels på Nyholm. Greverne Struensee og Brandt blev anbragt i statsfængslet bag kirken. Struensee’s arrestation vises her i stik fra samtiden.


 

2. januar 1773:

Antallet af syge soldater, der kunne modtages på Frederiks Hospital, reduceredes til kun 30 i alt, og dette tal inkluderede tilmed kvinder og børn.

 

23. januar 1773:

Der anskaffedes et nyt kirkeur til hele 30 Rdl.
Der var dog næppe tale om tårnuret, da et sådant kostede langt mere. Det første tårnur fra 1704 kostede 120 Rdl, og det næste fra 1737 hele 240 Rdl samt det gamle i bytte. 1879 fik kirken et elektrisk ur, der blev skiftet 1885.


Kirkens ur var, indtil uret fra hovedvagten på Nytorv flyttedes
ud i Kastellet over Kongeporten, det ENESTE ur i Kastellet.

 

Januar 1775 (ingen særlig dato):

Indtil dette tidspunkt havde hovedgaden været beplantet med lindetræer fra port til port; disse fjernedes nu.

 

29. januar 1780:

Der fastsattes en takst for ”offer” ved kirkelige handlinger – samt bøder for visse forseelser. For ”kopulation” (hor) bødede en menig 1 Rdl, 1 Mk til præsten, samt 1 Mk, 8 Sk til klokkeren. Disse to beløb svarede til henholdsvis 20 dages og 5 dages løn for en menig soldat dette år.

 

1. januar 1783:

Generalhvervekommissionen genoprettedes i Rendsborg. Den havde været nedlagt, da regimenterne havde rekrutter nok, og selv mente at kunne hverve folk nok. Dette viste sig forkert, for nu manglede man rekrutter, også i Kastellet, hvor hovedparten af hvervede soldater var tysktalende.


Skilt fra dansk hvervekontor – bemærk de velnærede, glade soldater.
De arme tyskere skulle jo helst tro, de gik ind til et herligt liv,
hvis de tegnede kontrakt med den danske hær (for 8 år).

 

11. januar 1805:

En kobbersmedemester Kierstrup foretog fra kirkepladsen et mislykket forsøg på at sende en varmluftballon til vejrs. Han forsøgte igen senere, atter uden held.

 

8. januar 1810:

Ved en spidsrods-eksekution, der foregik denne dag i gaden mellem Svanestok og Ndr. Magasin, udkommanderedes 1 kaptajn, 1 premierløjtnant, 1 sekondløjtnant, 4 korporaler, 2 pibere, 1 tambour og 58 menige (der skulle slå). Denne strafform forekom hyppigt.

Nedenfor vises en sådan i Ekcerserhuset i Gothersgade. Straffen ansås for opbyggelig og afskrækkende, da det jo var kammeraterne, der skulle slå delinkventen.

 

19. januar 1812:

Slavegevaldigere skulle fremover benævnes Justitsunderofficerer. Samtidig bestemmes, at gamle og utjenstdygtige gevaldigere skal erstattes af duelige underofficerer.

 

19. januar 1812:

Kgl. resolution: På grund af dyrtid under krigen mod England, skulle der, så længe krigen varede, gives slaverne 10 Sk. dagligt mod tidligere 6 Sk. til underhold.

 

31. januar 1815:

Frederik Vl’s kroningsfest fejredes i Kastellet dels ved salut fra volden kl. 12.00, dels ved at hele musikkorpset om aftenen


Bernstorff og den unge Frederik Vl


 spillede retræten de sædvanlige steder, nemlig udfor Hovedvagten (ved Norgesport), Kommandantboligen, Kongeporten, Elefantstok, Kirkepladsen, Svanestok og endelig igen ved Hovedvagten.
 

9. januar 1817:

Den teaterbygning på Vesterbro, som i 1808 blev købt, nedrevet og anvendt i Kastellet som overbygning til en hestemølle, siden anvendt til benstøderi og eddikebrygning, skulle nu anvendes som ekserser- og gymnastikbygning (”Loppeteatret”). Her vist på foto fra 1943 med tysk lastbil, idet tyskerne under hele besættelsen anvendte huset som munderingsdepot:

 

8. 11. og 25. januar 1818:

Kunstberider Price stiger op med en luftballon fra Kirkepladsen. Et senere forsøg mislykkedes, og Price måtte reddes fra utilfredse tilskuere.

 

8. januar 1822:

En musketer Orbe blev skudt i Prinsens Bastion kl. 9.00 for grov subordinationsforseelse mod sin vagtkommandør. Så vidt vides, var dette den sidste henrettelse i Kastellet.


Prinsens Bastion i dag: Her er blevet skudt mange stakkels soldater.

 

17. januar 1832:

På forlangende af Fængselsvæsenet, der frygtede at betale for meget for kosten til fangerne i de to krudttårne, blev der forfattet en fortegnelse over marketendernes priser og udbud dette år. Det viste sig, at fangerne levede BEDRE end soldaterne.

 

24. januar 1843:

Byfoged i Maribo, justitsråd Jørgen Christian Bruun Sommer, 43 år gammel, sættes i statsfængslet for kassemangel. Inden sin død på Almindeligt Hospital 21. dec. 1853, var han blevet sindssyg.

 

26. januar 1846:

Under en forrygende storm blæste stubmøllen i Kongens Bastion omkuld med knækket stubaksel, og møllehuset knustes. Møllen lod sig ikke reparere, og resterne bortsolgtes på auktion.


Stubmøllen – udsnit af billede af Monies 1838

 

29. januar 1846:

Kirken får nyt orgel.

 

11. januar 1847:

Kgl. resolution om rejsning af en ny mølle, der skulle være en hollandsk, muret mølle (den nuværende mølle).

 

11. januar 1855:

Norgesporten skulle nu igen blive stående åben om natten, så beboerne på Østerbro kunne hente læge og jordemoder om natten. Byens øvrige porte var jo lukkede om natten.

 

1. januar 1849:

Fra denne dato overtog hæren selv bageriet og møllen. Selv om det var midt under en krig, hvor brødbehovet var meget stort, (treårskrigen 1848-50) måtte man tage over på grund af utallige klager over entreprenøren, der havde bagerientreprisen, agent Sandberg. Hæren skulle komme til at drive bageriet lige til 1960.

 

28. januar 1864:

Under ledsagelse (bevogtning?) af 6 officerer og 12 underofficerer førtes ca. 700 holstenske soldater ind i Kastellet for at indlemmes i dets garnisonsbataljon.

 

31. januar 1884:

Fhv. kasserer ved Stadens Hovedkassererkontor, sekretær Ove Høegh Lybecker, 68 år, sattes i statsfængsel for besvigelser til et beløb af 12.484 Rdl, 31 Sk. Han afgik ved døden i sin arrest den 8. februar samme år. Der er den ejendommelighed ved hans papirer, at han er blevet opført som Ove Høegh GULDBERG, (lige som ministeren) hvilket gladelig er gået igennem alle instanser.

 

28. januar 1892:

Hele den nordlige del af Langelinie med Islands Batteri, den nordøstlige del af Huth’s Batteri og hele det til Engelbrechts sydligste badeanstalt hørende område måtte afgives til Havnevæsenet – Færø kunne dog først afleveres, når Ingeniørregimentets dér liggende baraklejr var fraflyttet. Alle bygninger i Lolland, Sjælland, Norge samt Østerbro Ravelin fraflyttedes til nedrivning.

 

1. januar 1896:

Terrænet fra Strandpromenaden, Færø Reduit, Lollands Kontregarde, Hetlands Reduit samt en del af Grønlands Bastion og Østerbros Ravelin, blev afgivet til statsbanerne.

Samme dato blev Bech’s badeanstalt, Spitzbergen og Grønlands Lynette samt hele terrænet mellem Østerbrogade, Garnisonskirkegården og det syd for det til Statsbanerne afgivne terræn, afgivet til kommunen.

 

6. januar 1941:

Ca. 100 danske nazister mødte i Kastellet for at blive indrulleret i den tyske værnemagt, og skulle derfra på skole i Tyskland. Hovedparten var tysksindede sønderjyder.

 

8. januar 1941:

De ovennævnte nazister afgik kl. 08.00 til uddannelse i Tyskland. Flere fulgte sidenhen.

 

19. januar 1942:

En dansker i tysk tjeneste ved ”Frikorps Danmark” foretog en vellykket flugt fra Hovedvagtens arrestbygnings celler på 1. sal, ved at løsne tremmerne og fire sig ned i sammenbundne lagner. Herfra kom han formodentlig ud af Kastellet via en defekt pigtrådsspærring mellem Kongeporten og toldhegnet til Frihavnsbanen. Flugten gav anledning til en stærkt forøget tysk patruljeaktivitet resten af krigen.


Arrestbygningen bag Hovedvagten.

 

7.januar 1944:

Den store tyske bunker bag Stjernestok meldtes færdigstøbt. Al indretning manglede dog stadig. Den var stadig ikke meldt færdig 15. januar 1945, der var seneste opgørelse fra tysk side.

    
Bunkeren som den har fremtrådt færdigstøbt i sin udgravning, og foto som den så ud 1945
 

1. januar 2006:

Totalforsvarsregion København blev oprettet 1. januar 2006. Regionen fik følgende distrikter under sig: Distrikt Nordsjælland, Distrikt Storkøbenhavn, Distrikt København City og sidst men ikke mindst Distrikt Bornholm. Domicilet blev Fortunstok i Kastellet. Domicilet blev voldsomt vandskadet ved et stort skybrud 2011, der tvang myndigheden i ”landsflygtighed” til 2015.


 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):