Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948

 
Den danske regering besluttede i 2007, at der skulle etableres et ’Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948’ i respekt for de mange, der af det officielle Danmark har været udsendt til konflikt og katastrofeområder, for dem, der er omkommet i tjenesten, og for dem, der er aktuelt er udsendt.
1948 er det år, hvor Danmark udsendte den første FN-observatør til Mellemøsten.
 
Monumentet blev placeret i Prinsessens Bastion i Kastellets nordøstlige hjørne, og det er udført af kunstneren Finn Reinbothe.
Monumentet blev indviet af Hendes Majestæt Dronningen på Flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2011. 
 
Her ses HKH Prins af Wales Charles af England og 
HKH Kronprins Frederik af Danmark
 
Den 5. september blev, af regeringen i 2009 indført som Danmarks officielle Flagdag til netop at ære og mindes vore udsendte i international tjeneste.
Flagdagen og Monumentet er den officielle påskønnelse af Danmarks engagement i kon-fliktområder, og den markerer den officielle hæder til de mere end 100.000 danskere, der siden 1948 har været udsendt af Regeringer eller Folketing.
 
Monumentet er stedet, hvor det officielle Danmark viser sin respekt for de udsendte fra Forsvaret, Politiet, Beredskabskorpset og andre officielle myndigheder - kort sagt: fra Det Officielle Danmark.
 
Monumentet er opført i bornholmsk Paradis-granit.
Det er disponeret som tre rum med hver deres fokus og funktion, og Monumentet har ikke noget egentligt centrum.
 
Det første og største rum er paradepladsen, der skal rumme de store officielle ceremonier. Her modtages honnøren, her holdes der taler, der spilles musik, og her fra lægges kranse. Baggrunden for disse handlinger er det murstykke, der bærer inskriptionen.
 
”En tid - Et sted - Et menneske”.
 
Igennem et ottekantet hul, udskåret i muren, kan man fra paradepladsen se en flamme - den evige vågeild for de udsendte.
 
 
Det andet rum kommer man til igennem en åbning i samme murstykke. Her er rummet for de aktuelt udsendte. På det store murstykke er anført navnene på indsatsområderne fra 1948 til i dag.
Vågeilden befinder sig her, hvor den brænder fra et stenildsted. Ildstedet har samme geometri som åbningen i granitvæggen og giver det indtryk, at et stenparti er skåret direkte ud af muren.
 
Det tredje rum er refleksions- og minderummet for de efterladte. Her findes navnene på alle de, der ikke kom hjem med livet i behold siden 1948, og her lægges blomster under deres navne.
 
I centrum af dette rum er en brønd, der spejler himmelen. Brønden er omkranset af en bænk med to sidderetninger. 
 
 
Om brønden som motiv kan fortælles, at den udgør et gennemgående motiv i hele monumentet. Konkret er brøndene placeret i forlængelse af murstykkerne i monumentets periferi. De er udført i granit i form af en 8-kant, og de er vandfyldt til 5 cm fra kanten. Bunden er mørk og skal ikke kunne ses. I skumringen vil vandspejlet spejle lyset fra lamperne. Brønden som metafor repræsenterer et fællesmenneskeligt udgangspunkt. Det livgivende sted, hvor mennesker mødes, taler sammen, udveksler ideer og værdier, finder fællesskab og tryghed og udvikler kulturer.
 
Monumentets tanke er meget smuk, men dets placering meget omdiskuteret. Kastellet har siden 1953 undergået restaureringer, der i videst muligt omfang skal bringe det tilbage til dets tilstand 1784, hvor man har grundige opmålinger og tegninger – og ikke mindst var stokkene på daværende tidspunkt udstyret med de karakteristiske mansard-tage.
Det moderne monument skiller sig unægtelig noget ud fra det øvrige, gamle Kastel.. 
 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):