Hovedvagtens arrest

Kastellet har altid haft vagter – og har det stadig, om end i meget reduceret grad. Der har derfor også altid været en hovedvagt i Kastellet, dog ikke den der ligger der i dag. Oprindeligt var hovedvagten beliggende i de to pavilloner ved Norgesporten. Det var dengang naturligt, idet kastellets porte samtidig var byporte for København. Den ældste vagtfortegnelse stammer fra 1667. Af denne fremgår det, at der i alt var hele 8 vagter rundt om i Kastellet, med hele 180 mand på vagt ad gangen. Alene hovedvagten i Norgesporten havde 1 kaptajn, 1 sergent, 1 korporal, 3 gefreitere og 33 menige, der i alt udstillede 7 poster døgnet rundt.
Alle disse vagter skulle selvfølgelig forhindre nogen i at trænge ind i Kastellet, men nok så vigtigt dengang var at forhindre soldaterne i at forsvinde. Det var hvervede soldater med lille loyalitet for den konge, de nu tjente, og soldaterlivet var ikke let. Mange trøstede sig nok med den billige snaps, og det skete hyppigt om vinteren at vagter faldt i søvn og frøs ihjel. I 1670 hele 4 soldater på en enkelt kold nat – alle sikkert berusede.


Hovedvagten fra 1874 i Kastellet

I 1856 var bybefæstningens tid forbi, og man begyndte at nedrive byens gamle volde. Byens værdi som fæstning faldt væk, og en masse militære vagter rundt om i byen kunne spares væk. En af disse var Københavns Hovedvagt, der siden 1680 havde haft sin plads på Kongens Nytorv. Den blev nedrevet i 1874, men man syntes dog ikke at man helt kunne undvære en hovedvagt, og derfor blev en ny opført i Kastellet lige inden for Kongeporten. Den blev indviet 28. august 1874, og gitteret der omkranser pladsen foran vagten stammer fra den gamle hovedvagt på Kgs. Nytorv (i øvrigt lige som uret over Kongeporten). Styrken der den dag indtog vagten var 1 officer, 7 underofficerer, 4 underkorporaler, 1 hornblæser og 66 menige. Siden 1974 har den virkelige hovedvagt i Kastellet været den østlige pavillon ved Kongeporten, bemandet med 1 sergent og 8 mand af Livgarden, så det er jo blevet lidt mindre med årene.


Hovedvagten en lun sommerdag i 1908


Hovedvagten har lige fra begyndelsen fungeret som arrestbygning, hvorfor man byggede en tilbygning bag selve hovedvagten – men den viste sig hurtigt for lille, hvorfor man måtte udvide den med yderligere 16 celler til i alt 32 i to etager.


Arresten bag hovedvagten 


Den fungerede som militærarrest lige til 1972. Blandt andet var det kutyme at officerer fra hele landet afsonede en straf her, så de ikke led den tort at skulle bevogtes af deres egne undergivne. Under besættelsen anvendte tyskerne arresten lige fra første dag – men da de havde et lidt større behov end pladsen tillod, sad der krigen igennem mindst 40 fanger i de 32 celler. Det var dog ikke blot tyskere de puttede ind her, også danskere, der ikke lige var plads til i Vestre Fængsel kunne havne her, men tyskerne holdt danske og tyske fanger strengt adskilte. Da krigen sluttede blev rollerne skiftet om, og Hovedvagten blev igen statsfængsel, idet man her samlede de højeste nazi-skikkelser. Først og fremmest dr. Werner Best, det tyske riges befuldmægtigede. I realiteten var han guvernør over hele Danmark, blev dødsdømt, men benådet og udvist af Danmark.
Han har i en række publikationer prøvet at fremstille sig selv som en modererende skikkelse, der forhindrede Hitler i at fare frem med terror, lige som han har hævdet at være bagmanden bag de advarsler, der gjorde det muligt at evakuere størstedelen af de danske jøder til Sverige i 1943 – lige inden de tyske jødeforfølgelser startede. Blot 500 danske jøder blev arresterede og sendt til tyske koncentrationslejre.
Dette anses af mange historikere som grundløst, men hans fremfærd i Danmark var dog mere forsigtig og skånsom end hans tidligere opførsel i Frankrig, hvor han også havde været indsat, og i øvrigt blev dødsdømt in absentia ved en retsag efter krigen. Han blev dog aldrig udleveret til Frankrig, og døde af alder i Tyskland.
Andre af det nazistiske riges koryfæer, der blev indsat i Kastellet i denne periode var:

Günther Pancke, general i det tyske politi
Otto Bovensiepen, oberst i det tyske politi
Karl Heinz Hoffmann, chef for GESTAPO, det hemmelige tyske politi
Ernst Wäsche, højtstående gestapoofficer

Alle blev dødsdømte, men benådede og udviste af Danmark.
Også nogle danskere i tysk tjeneste, nemlig medlemmerne af den såkaldte ”Petergruppe,” en nazistisk terrorgruppe, sad ligeledes i Kastellets Hovedvagts arrest. Det drejede sig bl.a. om:

Henning Emil Brøndum,
Kai Henning Bothildsen Nielsen og 
Robert Lund.

Alle disse blev dødsdømte ved retssagerne, og alle senere henrettede.
En bivirkning af, at disse nazister og landsforædere sad i cellerne bag Hovedvagten var, at man tog det gamle statsfængsel bag kirken i brug som dansk militærfængsel, selv om dette var blevet nedlagt 1939. Åbenbart ansås de gamle, primitive celler for mere passende end at ærlige danske soldater skulle være sammen med nazister og landsforrædere.
I dag fungerer Hovedvagten som kontorer, og de gamle celler som opbevaringsrum – og så har Kastellets Venner & Historisk Samling kontor i en af dem – men med nøgle på indersiden. 
 


Billede fra 1945 af fængselsbygningen.
Best’s celle var i vinduet bag træet.

 


Fængselgangen, hvor tyskerne sad, fotograferet i 1945

 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):