Norgesportens fængselstårn

 
Porten er opført af Kastellets bygmester, Henrik Rüse og stod færdig i 1664, selv om man ikke smykkede den med årstal. Til gengæld sidder Fr. d. V’s navn på den, antageligt som følge af en større istandsættelse. I pavillonerne ved porten lå oprindeligt Kastellets hovedvagt, som følge af, at Norgesporten jo samtidig var en af Københavns byporte. Den vestlige husede officersvagten, og i dag har Kastellets Venner & Historisk Samling en udstilling dér om Kastellets historie. Den østlige husede selve soldatervagten, og i dag har 1. Regiment, Danske Livregiment Soldaterforenings mindestue til huse i den østlige pavillon. Gennem denne port sprængte tyskerne sig igennem den 9. april 1940, og porten lukkes stadig om natten. Over begge porte er der to små tårne.
 
 
Disse tårne har også deres lille historie. De to over Norgesporten vides at have været anvendte som fængsler eller arrester i det mindste fra 1750, men der findes ikke megen viden om dem før dette tidspunkt. Fra 1830 fungerede begge tårne som varetægtsarrester, det sydlige for underofficerer, det nordlige for menige.
 
Det sydlige tårn, det der vendte ind mod Kastellet, var nemlig det behageligste, idet lyset faldt ind gennem vinduerne – der i øvrigt var meget mindre dengang end i dag. Denne brug af tårnene ophørte 1887.
Herefter blev det sydlige (indvendige) tårn indrettet som lejlighed for en gift underofficer. Lejligheden ansås dog for lille for en familie, hvorfor den fra 1914 blev lejlighed for en ugift officer, der boede her lige til besættelsen i 1940. Efter krigen blev 2 underkorporaler fra Intendanturkorpsets Skole indkvarteret her. Som et kuriosum kan nævnes, at forfatteren af disse linjer engang viste en ældre herre rundt i Kastellet, som var født i det sydlige tårn over Norgesporten i 1914.
 
 
Der knytter sig et par historier til disse tårne:
 
Den fulde korporal. 
Under 14. august 1883 foreligger der en melding fra daværende sergent J. Daniel i hans egenskab af inspektionsunderofficer ved brandvagten, stilet til kasernekommandanten, hvori han indberettede om en korporal J. C. F. Kjær, der den foregående aften kl. 18:30 af politiet var blevet afleveret i kasernevagten i en meget beskænket og ustyrlig tilstand og derfor indsat i arrest i det nordligste af Norgesportens tårne. Kort efter meldte en civil person til vagtkommandøren, en underkorporal, at han havde set en soldat, der fra skorstenen på den nævnte bygning havde ladet sig glide ned på volden. Det viste sig da også, at Kjær havde brudt den svære lås fra de solide jerndøre, der adskilte den åbne kamin fra selve arresten og derefter var krøbet op gennem skorstenen. Underkorporalen og 2 mand af vagten satte straks efter flygtningen, der søgte at skjule sig mellem træerne på den ydre voldskråning, men da de gik offensivt til værks, søgte han nedad og kastede sig, for at unddrage sig anholdelse, ud i Kastelsgraven, hvorfra det dog lykkedes dem at få ham op igen og føre ham tilbage til vagten. Udgifterne til den skade, han havde forvoldt, beløb sig til 4 Kr. 40 øre, men den 31. samme måned meddelte regimentet, at korporalen var blevet degraderet til menig, og da han allerede havde forbrugt hele sin månedslønning og den 3. oktober ville blive hjemsendt med gæld til statskassen, kunne det omtalte beløb ikke betales.
 
Russerne i Kastellet. 
Et russisk orlogsskib havde lidt havari, og mens det lå under reparation blev besætningn, 1 officer og 150 menige, fra 29. november 1858 midlertidigt indkvarteret i Kastellet. Russerne kunne ikke modstå den danske brændevin, og da en af dem en aften blev bragt hjem i døddrukken tilstand, blev han først anbragt i et kulrum for at sove rusen ud, dernæst den næste dag anbragt i det nordre tårn over Norgesporten.
Kastellets drenge var for længst blevet gode venner med russerne, og da det rygtedes mellem dem at en af russerne sad deroppe, råbte de opmuntrende til ham. Da han mærkede, at der var venner i farvandet så man en hue blive firet ned fra det ene lille vindue ved hjælp af en ende sejlgarn, og da der i huen lå en Mark, og der samtidig indfra råbtes på ”vodka”, var drengene ikke sene til at omsætte marken til en flaske brændevin, der hurtigt forsvandt af samme vej huen var kommet.
 
 
 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):