Møllen

 
På Kongens Bastion står Kastellets mølle. Det er en såkaldt hollandsk mølle, med en ottekantet muret underdel, og en øvre del af træ med spånbeklædning. Lige over murværket går en gang omkring hele møllen, hvorfra den øverste del kan drejes op imod vinden, og hvorfra sejl kan sættes på vingerne. Dette er den sidste af Københavns mange voldmøller, der engang malede mel til byen – kun denne er tilbage i fuldstændig stand, men til gengæld stadig i fuldstændig skikkelse, og kan såmænd stadig male mel.
Der har egentlig skullet stå en mølle på Kongens Bastion lige fra starten. I de oprindelige planer som Rüse, Kastellets bygmester, fik godkendt af kong Frederik d. 3. var der tegnet en lidt ejendommelig mølle på denne plads, som skulle fungere som enten krudtmølle eller som almindelig mølle og skulle have en besynderlig underjordisk konstruktion, hvor den blandt andet skulle forbindes via en underjordisk gang med et slot der skulle have været opført der, hvor kirken i dag ligger. 
 
Dette slot blev imidlertid ikke opført (så nær som fundamenterne, der stadig ligger under kirkepladsen) og derfor blev krudtmøllen heller ikke opført ved anlægget af Kastellet. I betragtning af, at der har været bagt brød i Kastellet lige fra starten, er det besynderligt at en mølle først blev opført meget senere. Vi hører først om en sådan 14. feb. 1718, hvor den befales bygget, men det tog åbenbart lang tid, for første gang den siden omtales er 19. oktober 1720, hvor den betegnes som ”den nye vejrmølle”.
 
 
I samme skrivelse befales i øvrigt en træbro anlagt mellem Nordre Magasin og volden, senere blev den endnu eksisterende ”bagerbro” anlagt mellem Søndre Magasin og volden. Før den tid fik man malet korn på en mølle i Dronningens have, der dog blæste omkuld, siden på en mølle syd for Toldbodvejen. Problemet med disse private møller var, at møllerne var tilbøjelige til at male ”privat” korn forud for kongens, da dette ikke blev betalt lige så godt – derfor fik man endelig sin egen mølle på Kongens Bastion. Denne første Kastelsmølle var en stubmølle, dvs. at den stod på en tap, og hele møllehuset drejedes mod vinden, en mindre effektiv mølletype end den nuværende, og derfor måtte man dels lade korn male på andre møller, dels benytte hestemøller andre steder i Kastellet, da det var store mængder korn, der skulle males. Denne mølle stod lidt nærmere kirken end den nuværende.
Den mest kendte person i forbindelse med denne mølle er nok guldaldermaleren Christen Købke, hvis far var bagermester (Brødbagningsentreprenør hed det dengang) i Kastellet fra 1815, hvorfor Købke malede en række berømte billeder fra Kastellet og i dag kendes som ”Kastelsmaleren”, selv om han også malede meget andet. Stubmøllen fik et langt liv, men i en forrygende storm 26. januar 1846 måtte den give op, og knækkede af tappen. Resterne solgtes på auktion, men en ny måtte opføres. Denne skulle dog være en såkaldt Hollandsk mølle med muret underdel, og hvor kun den øverste del drejes (”Krøjes”) efter vinden. En sådan type er langt mere effektiv end stubmøllen og kunne male meget mere korn. Møllen var færdig sidst i 1847, og toges i brug 1848 i dens nuværende skikkelse.
 
 
Her vist på et postkort poststemplet 1909. Møllen var nu mere effektiv, men endnu mere effektive møller blev opfundet snart efter, og allerede 1903 opførtes et maskindrevet mølleri i Kastellet, hvorved den smukke vindmølle blev overflødig. Den bevaredes dog som reservemølle, hvorfor vi stadig kan glæde os over den. Kastellets Venner & Historisk Samling har etableret et ”Møllelaug” der driver møllen og sætter sejl på vingerne ved festlige lejligheder. Har man lyst til at blive frivillig møllersvend kan man kontakte lauget via hjemmesiden. 

Salg af foreningens o. a. udgivelser (klik på bogens forside):